Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wiþer-bróga

(n.)
Grammar
wiþer-bróga, an; m.

Terror caused to an adversary

Entry preview:

Nú sind duguþum bidǽled deófla cempan; ne meahtan wiþerbrógan, wíge spówan (they could not succeed in being terrible to their adversaries, could not succeed in war ), siþþan wuldres cyning hilde gefremede wiþ his ealdfeóndum, Exon.

Linked entry: bróga

ge-edfreólsian

(v.)
Grammar
ge-edfreólsian, p. ode
Entry preview:

To re-enfranchise, to restore to freedom Þis is ealra þára landa freóls þe Eadgár cyning geedfreólsade Wulfríce his þegene on éce yrfe (cf. ego, Eádgár, . . . cuidam ministro . . .

Linked entry: ed-freólsian

ge-rádegian

(v.)
Grammar
ge-rádegian, p. ode; pp. od
Entry preview:

To reckon with Anlíc ðam cyninge ðe hys ðeówas gerádegode adsimilatum regi qui voluit rationem ponere cum servis suis, Mt. Bos. 18, 23

níw-gehálgod

(adj.)
Grammar
níw-gehálgod, níw-hálgod; adj.
Entry preview:

Ðá Hieu se nígehálgode (níghál-goda, v. l. ) cynincg férde, Hml. S. 18, 326

stirnlíce

(adv.)
Grammar
stirnlíce, adv.
Entry preview:

Welig spycþ styrnlíce diues affabitur rigide, Scint. 78, 18. inflexibly, rigorously Cyning sceal eallum Godes feónd*-*um styrnlíce wiðstandan, L. I. P. 2 ; Th. ii. 304, 20

Linked entry: stiernlíce

un-gesewen

(adj.)
Grammar
un-gesewen, -gesawen; adj.

Unseeninvisible

Entry preview:

Unseen, invisible Ðá ðá ða tungel-wítegan ðone cyning gecyrdon, ðá wearð se steorra him ungesewen, Homl. Th. i. 108, 29. Ðone ungesewenan ( invisibilem ) engel, Past. 36; Swt. 257, 8. Óðre ungesawene þing mon mót mid áðe gewyrðan, L. O.

Linked entry: un-gesawen

Assan dún

(n.)
Grammar
Assan dún, e ; f. [assan, dún a hill: 'Assendun S. Hovd. i. e. vertente Florent. mons asini,' Gib.]

Assingdon or Ashingdon, in Essex

Entry preview:

Assingdon or Ashingdon, in Essex Se cyning offérde hí innon Eást-Seaxan, æt ðære dúne ðe man hǽt Assandún the king overtook them in Essex, at the hill which is called Assingdon, Chr. 1016; Th. 282, 19, col. 2: 1020; Th. 286, 16, 19, col. 1

Clǽig-hangra

(n.)
Grammar
Clǽig-hangra, an; m. [clǽig = clǽg clay]

Clay-hangerClaybury

Entry preview:

Clay-hanger or Claybury, Essex Eádmund cyning gegaderede fyrde and férde to Lundene, eal be norþan Temese, and swá út þuruh Clǽighangran king Edmund gathered a force and went to London, all north of the Thames, and so out through Clayhanger, Chr. 1016

un-gyrdan

(v.)
Grammar
un-gyrdan, p. de

To ungird

Entry preview:

To ungird Se cyning ungyrde hine ðá his sweorde rex discinxit se gladio suo, Bd. 3, 14; S. 540, 35. Se cásere hét hine ungyrdan and bewǽpnian, Homl. Skt. ii. 30, 409. Gif him þince ðæt hé sý ungyrd, broc ðæt biþ, Lchdm. iii. 172, 12

Linked entry: on-gyrdan

wiþerweardlíce

(adv.)
Grammar
wiþerweardlíce, adv.

Detrimentallyagainst the interests

Entry preview:

Detrimentally, against the interests of any one Þurh ðæt ðe ðú ðysne wuldres cyning áhénge, ðú dydest wyþerwerdlíce ongeán ðé and eác ongeán mé (thou hast acted against thine own interests and against mine. v.

cyne

(adj.)
Grammar
cyne, (?); adj.
Entry preview:

; cyninge, R. Cf. cyne*-*mann) homini regi, Mt. L. 18, 23

heáh-þrymme

(adj.)
Grammar
heáh-þrymme, (?); adj.
Entry preview:

cyningc heár wile déman quam celsithronus metuendus adveniet Judex, Dóm. L. 95

Linked entry: -þrymme

sorh-leás

(adj.)
Grammar
sorh-leás, adj.
Entry preview:

Cyning wæs þe sorgleásra (cf. módsorge wæg cyning, 122; El. 61), Elen. Kmbl. 193; El. 97. free from sorrow Wé sorgleáse mótan wunigan in wuldre, Exon. Th. 22, 3; Cri. 346

eáster-dæg

(n.)
Grammar
eáster-dæg, eástor-dæg, es; m.

Easter-daydies paschālis

Entry preview:

Easter-day; dies paschālis Com he to ðam cyninge ðý ǽrestan eáster-dæge pervēnit ad rēgem prĭmo die paschæ, Bd. 2, 9; S. 511, 17

Linked entry: eástor-dæg

ge-rǽdnes

Entry preview:

</b> of a collection of regulations Ǽðelstánes cyninges gerǽdnes (the decrees of the council of Greatanlea), Ll. Th. i. 194, i. Eádmundes cyninges ásetnysse (gerǽdnes, v. l. ), 244, l.

deágung

(n.)
Grammar
deágung, e; f.

A dyeing, colouringtinctūra

Entry preview:

Ne mihte nán eorþlíc cyning swá wlítige deágunge his hræglum begytan swá swá róse hæfþ no earthly king could get such beautiful dyeing for his garments as the rose has, Homl. Th. ii. 464, 10

ge-lǽrednes

(n.)
Grammar
ge-lǽrednes, -ness, -nys, -nyss, e; f.

Learningknowledgeskillerŭdītiopĕrītia

Entry preview:

Ðá se cyning his gelǽrednesse geseah cujus erŭdĭtiōnem videns rex, 3, 7; S. 529, 46. On gelǽrednysse in erŭdītiōne, 3, 21; S. 551, 13

sténan

(v.)
Grammar
sténan, p. de.
Entry preview:

Com ðá wígena hleó þegna þreáte þryðbord sténan beaduróf cyning burga neósan (came with clang of shields), Elen. Kmbl. 302; El. 151

heáh-weg

(n.)
Grammar
heáh-weg, es; m.

A highway

Entry preview:

Ab oriente cyninges héiweg; a meritie strét tó scufelingforde . . . an cyninges stréte, C. D. ii. 66, 31-67, 2

Bedan ford

(n.)
Grammar
Bedan ford, Beda-ford, Bedcan ford, Bede-ford, Bedican ford, Biedcan ford, es ; m : dat. -forde, -forda [Hunt. A. D. 1148 Bedeford : West. 1377 Bedford : Kni. 1395 Bedforde, Bedeforde : bedan = bedum lectis, ford vadum: lectos et diversoria ad vadum sonans, Camd.]

BEDFORDoppidi nomen

Entry preview:

Eádweard cyning fór to Bedan forda king Edward went to Bedford, 919; Ing. 133. 13. Hie gedydon æt Bedan forda pervenirent ad Bedanfordam, Chr. 921; Gib. 107, 40