Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

cwic-seolfor

Entry preview:

Gyf þý .viii. dæge sunne scýneð, ðonne byð cwicseolfor eáðbegeáte, Lch. iii. 166, 10. Add

dýdan

(v.)
Grammar
dýdan, p. dýdde, pl. dýddon; pp. dýded, dyýdd, dýd; v. a. [deád dead]

To put to death, kill morti trādĕre, occīdĕre

Entry preview:

To put to death, kill; morti trādĕre, occīdĕre Nedýde man ǽfre on Sunnan dæges freólse ǽnigne forwyrhtne man let not a man ever put any condemned man to death on the festival of Sunday, L. C. S. 45; Th. i. 402, 9

Linked entry: dídan

huntung

Entry preview:

Add: — Wæs hé wel gleáw on huntunge, and ꝥ ǽlce dæge beeóde, Hml. S. 30, 16

þúr

Entry preview:

On þurres dæge, Verc. Först. 123, 20. Add

ge-openung

(n.)
Grammar
ge-openung, e; f.
Entry preview:

Opening In þám dæge ús byð æteówed seó geopenung (-opnung, v. l. ) heofena, Wlfst. 186, 1

Rug-ern

(n.)

rye-harvest

Entry preview:

rye-harvest, the name of a month Sextan dæge Rugernes, L. Wih. proem. ; Th, i. 36,6

ge-edníwung

(n.)
Grammar
ge-edníwung, e; f.
Entry preview:

Renewal, restoration Ǽr þǽre gyfte and geedníwunge (restitutionem) þára líchamana on dómes dæge, Gr. D. 295. 11

Linked entry: ed-níwung

un-deáþlíce

(adv.)
Grammar
un-deáþlíce, adv.

Immortallyto immortality

Entry preview:

Immortally, to immortality Úre Drihten on ðam ðriddan dæge undeáþlíce of deáðe árás, H. R. 5, 24

Linked entry: deáþlíce

freóls

Entry preview:

Of ðǽre stówe wearð árǽred þises dæges freóls, Hml. Th. i. 502, 7. On mǽrum dæge eówres freólses ( sollemnitatis ), Ps. L. 80, 4. Ealle dagas freólses Godes omnes dies festos Dei, 74, 9.

myrgen-líc

(adj.)
Grammar
myrgen-líc, adj.

Morning

Entry preview:

Morning Ðýs myrgenlícan dæge heó biþ gongende of líchoman she will depart before evening, Blickl. Homl. 141, 33

freólsung

(n.)
Grammar
freólsung, e; f.

A feastingcelebrating a feastsollennĭtas

Entry preview:

Healdemon ǽlces Sunnan dæges freólsunge let a man keep every Sunday's festival, L. C. E. 14; Th. i. 368, 11: L. Edg. i. 5; Th. i. 264, 18

bealcan

(v.)

to emitutterpour outeructare

Entry preview:

to emit, utter, pour out; eructare Dæg ðam dæge bealceþ word dies diei eructat verbum, Ps. Spl. 18, 2

Linked entry: bælcan

ge-bærnan

(v.)
Grammar
ge-bærnan, p. -bærnde; pp. -bærned [ge, and bærnan to burn]

To burnūrĕre

Entry preview:

To burn; ūrĕre Ne ðé sunne on dæge gebærne per diem sol non ūret te, Ps. Th. 120, 6

geár-þénung

(n.)
Grammar
geár-þénung, e; f.

A yearly serviceannual serviceannuum ministĕrium

Entry preview:

A yearly service, annual service; annuum ministĕrium Gif preóst misendebirde ciriclíce geárþénunga, dæges oððe nihtes, gebéte ðæt if a priest misorder the annual services of the church, by day or by night, let him make amends for it, L. N. P.

ge-mynd

Grammar
ge-mynd, <b>; II a 2 α.</b>
Entry preview:

Add Lǽten wé ús singallíce bión on gemyndum and on geþancum þæs dæges tócyme, Verc. Först. 85, 3. Add ꝥ hé þis symle hæbbe on gemyndum þǽre egesfullan stówe, Verc. Först. 94, 2. Add On ðisum gereorde nis þæs gærses nán gemynd, Hml. Th. ii. 398, 27

ge-lógian

(v.)
Grammar
ge-lógian, <b>;
Entry preview:

dæge interpolatum diem, Angl. viii. 307, 38

sól

(n.)
Grammar
sól, e; f. (?)

The sun

Entry preview:

The sun Ne ðé sunne on dæge sól ne gebærne per diem sol non uret te Ps. Th. 120, 6

FEFER

(n.)
Grammar
FEFER, fefor, es; m.

FEVERfebris

Entry preview:

Ǽlces dæges fefer an every day or quotidian fever, L. M. 1, 62; Lchdm. ii. 134, 24. Þriddan dæges fefer a tertian fever, i, 62; Lchdm. ii. 134, 21. Feórþan dæges fefer a quartan fever, Herb. 2, 12; Lchdm. i. 84, 5

Linked entries: fǽr fefor

fýfteógða

(num.; adj.)

the fifteenth

Entry preview:

the fifteenth Forþferde he ðý fýfteógeðan dæge Kalendarum Martiarum qui defunctus die dĕcĭma quinta Kalendārum Martiārum, Bd. 4, 5; S. 571, 36

un-béted

(adj.)
Grammar
un-béted, adj.

For which amends has not been made

Entry preview:

For which amends has not been made Nǽnig bihelan mæg on ðam heardan dæge wom unbéted, Exon. Th. 80, 25; Cri. 1312