swǽr
Entry preview:
heavy as a burden, of great weight (lit. or fig.), oppressive Swǽr is seó byrðen ðe Godes bydel beran sceall, gif hé nele georne unriht forbeódan, L. I. P. 5; Th. ii. 308, 35: Wulfst. 178, 8. Hé bið deófles tempel, and byrð swíðe swǽre byrðene on his
Linked entry: swár
wansian
Entry preview:
To diminish Swá hwá swá fúre gife óuþer óðre gódene manne gyfe wansiaþ, wansie him seó heofenlíce iateward on heofonríce, Chr. 656 ; Erl. 32, 17. The compound á-wansian also occurs :-- If áni man ðis ilk forward breke and áwansige, Cod. Dip. Kmbl. iv
Linked entry: á-wansian
wrigian
To turn ⬩ wend ⬩ hie ⬩ go ⬩ move
Entry preview:
To turn, wend, hie, go, move þeáh ðú teó hwelcne bóh of dúne tó ðære eorþan, swelce ðú bégan mæge, swá ðú hine álǽtst, swá sprincþ hé up, and wrigaþ (cf. went on gecynde, Met. 13, 55) wiþ his gecyndes. . .
fore-mǽre
Entry preview:
Ben. 137, 25. of things, material On þǽre dúne wæs gefyrn foremǽre templ, Hml. S. 3, 236. Þæt wæs foremǽrost receda, B. 309. non-material Is ꝥ seó foremǽre gebyrd Sancte Ióhannes, Bl. H. 161, 6. Foremǽran (foræmeran, MS.; fore mǽran ?)
denu
Entry preview:
Seó dene is betwux þǽre dúne Sion and þám munte Oliueta, Hml. Th. i. 440, 15. Án ðeóstorful dene, ii. 338, 5. Bituih iúih and úsih dene micel ( chaos magnum ) gefæstnad is, Lk. L. 16, 26. Hé mǽwð gærs on þysse dene ( valle ), Gr. D. 36, 2.
grǽg
Entry preview:
S. 7, 135. v. æsc-grǽg, deorce-grǽg ( perhaps deorce should be taken as an independent adverb), dun-grǽg, flint-grǽg, fold-grǽg, ísen-grǽg, ísern-grǽg. Add
tó-brýsan
To crush, ⬩ break in pieces
Entry preview:
Skt. i. 8, 169. ȝiff he wolide læpenn dun he munnde tobrisenn all himm sellfenn, Orm. 12032. Al tobrised bac and þe, Havel. 1950. Tobrusede brake in pieces, Wick. (2 Kings 18, 4)
feld-wyrt
Field-wort ⬩ gentian ⬩ gentiāna
Entry preview:
Ðeós wyrt, ðe man gentiānam, and óðrum naman feldwyrt nemneþ, heó biþ cenned on dúnum this herb, which is called gentian, and by another name field-wort, is produced on downs, Herb. 17, 1; Lchdm. i. 110, 2
Linked entry: ferd-wyrt
módigian
Entry preview:
His wuldor is wyrms and meox; nú tó dæg hé módegað, and tó-mergen hé ne bið ( his glory shall be dung and worms; to-day he shall be lifted up, and to-morrow he shall not be found, l Macc. 2, 63), Hml. S. 25, 262.
for-swælan
To burn ⬩ burn up ⬩ consume ⬩ scorch ⬩ ūrĕre ⬩ exūrĕre ⬩ combūrĕre ⬩ concrĕmāre ⬩ exæstuāre
Entry preview:
Fýr forswælþ wudu, swá swá líget forswælende dúna ignis combūrit silvam, sīcut flamma combūrens montes, Ps. Lamb. 82, 15. Ða hit [sǽd] upeóde, seó sunne hit forswælde when it [the seed] grew up, the sun scorched [burnt up] it, Mk.
Dorn-sǽte
Inhabitants or men of Dorsetshire, people of Dorsetshire in a body, DORSETSHIRE ⬩ Dorsetenses, Dorsetia
Entry preview:
Inhabitants or men of Dorsetshire, people of Dorsetshire in a body, DORSETSHIRE; Dorsetenses, Dorsetia Ðý ilcan geáre gefeaht Æðelhelm wið Deniscne here mid Dornsǽtum [Dorsǽtan, Th. 118, 17, col. 2; Dorsǽton, 119, 17, col. 1; Dorsǽtum, 119, 16, col.
Linked entry: sǽta
Cwichelmes hlǽw
CUCKHAMSLEY hill or Cuchinslow, Berkshire, a large barrow on a wide plain overlooking White Horse Vale ⬩ Cwichelmi agger in agro Berchensi
Entry preview:
hill or Cuchinslow, Berkshire, a large barrow on a wide plain overlooking White Horse Vale ; Cwichelmi agger in agro Berchensi Wendon to Wealingæforda, and ðæt eall forswǽlldon; and wǽron him ðá áne niht æt Ceóles ége, and wendon him ðá andlang Æsces dúne
niht-feorm
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
feld
plain ⬩ field
Entry preview:
Þǽm gelícost þe ic sitte on ánre heáre dúne and geseó on sméðum felda (in magno campi spatio) fela fýra byrnan, Ors. 3, 11; S. 142, 14. Gif hié (the Danes occupying wooded country) ǽnigne feld sécan wolden, Chr. 894; P. 84, 26.
þindan
Entry preview:
Se streám ongan tó þindende ongeán swilce hit wǽre án heáh dún ( ad instar montis intumescentes ), Jos. 3, 16. Hit bíþ þindende, Lchdm. ii. 210, 22.
Linked entry: a-þindan
hyrst
Entry preview:
D. ii. 65, 8. an eminence, knoll Wermód on hyrstum heasewe standeð (cf. wermód byð cenned on dúnum and on stǽnilicum stówum, Lch. i. 216, 19) glauca absinthia campi, Rä. 41, 61. ¶ The word occurs in a great many place-names.
notian
to make use of ⬩ employ ⬩ enjoy ⬩ to discharge an office
Entry preview:
Gif ðú his wel notast hwæt biþ wæstnbǽrre if you make good use of it (dung), what is more productive? Homl. Th. ii. 408, 34.
þeón
Entry preview:
; p. þáh and þeáh, pl. þigon and þugon; p. pr. þíende and þeónde; pp. þigen and þogen To thrive, grow, flourish, prosper Þíhþ cluit, pollet, viget, nobilitat, Wrt. Voc. ii. 131, 75. Þáh pubesceret, 66, 22. Þeó vigeat, Wülck. Gl. 257, 17. of persons in
á-berstan
Entry preview:
Ðá ábærst micel ðunor and líget, Hml. Th. ii. 184, 4. Ðæt áborstene clif ( the detached crag ) hreás ofdúneweard, Gr. D. 12, 9
Andefera
ANDOVER, a market town in the north west of Hampshire built on the east bank of the river Ande or Anton ⬩ oppidum in agro Hamtunensi
Entry preview:
[Dun. Andeafara: Kni. Andever.] About the year 1164 Simeon Durham writes it Andeafara = Ande-eá-fara a farer over the river Ande, on the bank of which Andover is built, v. fara a traveller, faran to go, travel, sail. From the A. Sax. of the MS.