tún-melde
Entry preview:
Orach; atriplex hortensis Túnmelde crysolachan, i. aureum olus vel atriplex, Wrt. Voc. ii. 137, 6
Linked entry: melde
wíþig-mere
A mere with willows on the banks
Entry preview:
A mere with willows on the banks On wíði*-*mære, Cod. Dip. B. iii. 188, 29. In wíðingmere, ii. 41, 4
Linked entry: wíþig
ýþ-mere
Entry preview:
The billowy main Hwonne up cyme æþelast tungla ofer ýðmere éstan líxan, Exon. Th. 204, 7; Ph. 94
bleó-mete
A delicacy
Entry preview:
A delicacy Þú gegearwodest þé wiste and bleómettas tu tibi delicias praeparas, Gr. D. 99, 18
Linked entries: mete bleó-fæstnes
byrþen-mete
Entry preview:
Substitute: <b>byrþen-mǽte;</b> adj. Burdensome Byrðenméte onerosa, Kent. Gl. 1011
cúþe-menn
Entry preview:
(?) cúþe menn
cócor-mete
Entry preview:
seasoned food Cócormete quadripertitum, Wrt. Voc. i. 290, 41
dæg-mete
Entry preview:
Substitute: A day-meal(?), breakfast or dinner Dægmete agapis, Wrt. Voc. i. 284, 36: ii. 8, 9
fór-mete
Entry preview:
Hig lédon on his sacc fórmete datis cibariis in viam, Gen. 42, 25. Hé sealde him formete (or for mete?), hláf and wæter tollens panem et utrem aquae imposuit scapulae ejus, 21, 14. Sile him fórmete dabis viaticum, Deut. 15, 14. Sum óðer wegférend bær
ge-méde
Entry preview:
Substitute: ge-méde, es; pl. (used sometimes with singular meaning) ge-médu ; n. That which is agreeable to one (gen.) or in conformity with one's will, pleasure Bútan sum heora freónda þá land furþor, on þæs arcebisceopes geméde ( as may be agreeable
méér-síc
Entry preview:
a boundary sike On mǽrsíc ; of mǽrsíce on mǽrdíc, C. D. vi. 60, 17
mearu-lic
Entry preview:
Soft, easy, luxurious Þá onféng heó þis bebod æt Sancta Marian, ꝥ heó náht ofer ꝥ ne dyde leóhtlices ne mægdenlicre wísan oððe merwelicre, ac ꝥ heó forhæfde hí sylfe fram unnyttum hleahtre and plegan mandatum accepit, ut nihil ultra leve el puellare
medum-micel
Entry preview:
Little, short (of time) Medemmicel hwíl is ꝥ gé me ne geseóð modicum et non uidebitis me, Hml. A. 73, 16
Linked entries: ge-medmicel ge-medummicel
medum-ness
Entry preview:
Seó gyfu ne bið oncnáwen of þǽre medem*-*nysse, ac gewuna hí is tó getácnigenne of þǽre sáwle dǽdum, Hml. S. 23 b, 240. Ða medomnesse ðǽre strengio se salmscop ongeat hanc dignitatem fortitudinis Psalmista considerat, Past. 85, 22. Add
mere-grot
Entry preview:
Add: material Heó hafað stánas hwíte and sinewealte swylce meregrotu (-grotan, v. l. ), Lch. i. 314, 21. Þá betstan meregrotu, Bd. 1, 1; Sch. 8, 18. figurative Þás mere*-*grota þám beforan lecgan þe þisra þinga gýman wyllað, Angl. viii. 308, 43
mere-grota
Entry preview:
Add: See preceding word
mere-nǽdre
Entry preview:
Merenǽddre murex. An. Ox. 18 b, 56. Add
mere-steall
Entry preview:
A pool of stagnant water, pond Of þǽre oferfylle cumað þá unrihtan lustas, gelíce and on meresteallum wyrmas týddrað, Verc. Först. 169
mere-swín
Entry preview:
Mereswín luligines, An. Ox. 41, 1. Add