Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

gifol-ness

(n.)
Grammar
gifol-ness, e; f.
Entry preview:

Liberality, munificence Sint tó manienne ðá ðe mildheortlíce sellað . . . ðý lǽs sió gídsung ðæs lǽnan lofes ádwǽsce ðæt leóht ðǽre giofolnesse, oððe eft sió giofolness sié gemenged wið unrót-nesse, oððe eft for dǽm giefum his mód fægnige ne dationis

Linked entry: gifelness

gyru

(n.)
Grammar
gyru, (?), gen. <b>gyrwe;</b> f.
Entry preview:

. ¶ giving rise to a local name :-- Æt wire múðan and be Tínan þǽre eá, on ðǽre stówe þe is gecýged on Gyrwum ( in loco, oni uocatur In Gyruum (Yarrow)), Bd. 5, 21; Sch. 677, 12

Linked entry: Gyrwas

up-weardes

(adv.)
Grammar
up-weardes, adv.

Upwards

Entry preview:

Hé his handa wæs uppweardes brǽdende wið ðæs heofones manus ad coelum tendons, Ors. 4, 5; Swt. 166, 19

Linked entry: uppe-weardes

búgan

(v.)
Grammar
búgan, p. ede; v. a. acc.

To inhabitinhabitare, incolere

Entry preview:

Ðǽr ic wíc búge there I inhabit a dwelling, 104 b; Th. 396, 22; Rä. 16, 8: 103a; Th. 389, 23; Rä. 8, 2. Ðǽr nó men búgaþ eard where men inhabit not a home, 58a; Th. 208, 18; Ph. 157. Búgede habitatvit, Aldh. Gl. Grn

Linked entries: a-búgan búgende

hearm-cwide

(n.)
Grammar
hearm-cwide, es; m.

Injurious, abusive speech, calumny, blasphemy, a sentence pronouncing harm or sorrowcalumnia

Entry preview:

Judéa cynn wið godes bearne áhóf hearmcwide the race of the Jews against God's son blasphemed, Andr. Kmbl. 1121; An. 561: 157; An 79. Áhrede mé hearmcwidum heánra manna redime a calumniis hominum, Ps. Th. 118, 134: Exon. 24 a; Th. 69, 15; Cri. 1121

Linked entries: hearm hearm-sprǽc

smittian

(v.)
Grammar
smittian, p. ode

To smear, pollute, defile illitus, unctus

Entry preview:

T. and C. v. 1544 Ismittet (smeared) wið smirles H. M. 13, 23. Bismitted (-smuddet, MS. T.) and bismeoruwed A. R. 214, 22. Besmetted ine herte mid kueade þoȝtes Ayenb. 229, 20.]

Linked entry: be-smittian

BEADO

(n.)
Grammar
BEADO, beadu; g. d. beadowe, beadwe, beaduwe; f.

Battlewarslaughtercrueltypugnastrages

Entry preview:

Wit ðære beadwo begen ne onþungan we both prospered not in the war, Exon. 129b; Th. 497, 2; Rä. 85, 23. Beorn beaduwe heard a man brave in battle, Andr. Kmbl. 1963; An. 984.

Linked entry: beadu

for-wrecan

(v.)
Grammar
for-wrecan, p. -wræc, pl. -wrǽcon; pp. -wrecen [wrecan to drive]

To drive outbanishexpelexpellĕrepropellĕrefŭgāre

Entry preview:

Hý forwrǽcon wícinga cynn they expelled the race of the vikings, Scóp Th. 95; Wíd. 47. Eart ðú ána forwrecen on Hierusalem tu sōlus peregrīnus es in Jerusalem? Lk. Bos. 24, 18

for-wrégan

(v.)
Grammar
for-wrégan, fore-wrégan; p. de; pp. ed [wrégan to accuse]

To accuse stronglyvehementer accūsāre

Entry preview:

Se wearþ wið hine forwreged hic diffāmātus est ăpud illum, Lk. Bos. 16, 1

Linked entry: fore-wrégan

murcung

(n.)
Grammar
murcung, e; f.

Complaintgriefmurmuring

Entry preview:

Complaint, grief, murmuring Hwæt is eówer murcung ( murmur ) wið unc? Past. 28, 6; Swt. 201, 5. Mid suá micelre murcunga his ágen mód gedréfþ tanto mentem moerore conturbat 33, 7; Swt. 227, 19.

Linked entries: murcian murnung

gríma

(n.)
Grammar
gríma, an; m.
Entry preview:

He míne sáwle swylce gehealde wið ehtendra egsan gríman ut salvam faceret a persequentibus animam meam, Ps. Th. 108, 30. [Icel. gríma a sort of hood or cowl. ] See Grmm. D.

Linked entry: gríming

ge-leánian

(v.)
Grammar
ge-leánian, p. ode; pp. od

To rewardrepayrecompensereddĕretrĭbuĕrerependĕre

Entry preview:

To reward, repay, recompense; reddĕre, trĭbuĕre, rependĕre Ne mágon we geleánian him mid láþes wihte we may not reward him with aught of hostility, Cd. 21; Th. 25, 15; Gen. 394.

Linked entry: leánian

blóstma

(n.)
Entry preview:

Wín*-*treówa blóstman beóð gimmum gelíce, Ælfc. Gr. Z. 295, 12. Blóstman ligustra, Wrt. Voc. ii. 53, 5. Sixte wæs blóstmena pund, ðanon him (Adam) wæs eágena missenlícnes geseald, Sal. K. 180, 13.

cild-geong

Grammar
cild-geong, infant.
Entry preview:

Cildiung wíf puerpera (cf. puerpera, puella, Corp. Gl. H. 855), Wrt. Voc. i. 17, 17. Þysum cildgeongum cynincge ealle þing underþeódde synt, Lch. iii. 436, 8. Samuhel and Danihel cildgeonge ( pueri ) foreal*-*dedum mæssepreóstum démdon, R.

flot-man

a seamansailora pirate

Entry preview:

Justum helium is rihtlic gefeoht wið ðá réðan flotmenn, 25, 708

freólslíce

(adv.)
Entry preview:

Substitute: freely, without hindrance, without restraint Hé him synderlíce wíc getimbrede, ꝥ hé mihte on ðám freólslíce (freólíce, v.l.) Gode þeówian (in quo liberius caelestibus studiis uacaret ). Bd. 3, 19; Sch. 277, 14.

hæfenleást

Entry preview:

Þis earme wíf mé gesóhte . . . Gif þú mihtest myltsian, and noldest, gebringe þé se Hǽlend tó hyre hafealeáste, Hml. S. 3, 187. Ðǽr wana þurh þǽre stówe hæfenleáste sý ubi necessiias loci eæposcit, R. Ben. 65, 6

stede-fæst

Entry preview:

S. 31, 375. of a tree Gelíc ðám treówe ðe gréwð wið ðone streám stedefæst on wǽtan tanquam lignum quod plantatum est secus decursus aquarum, Hex. 40, 10. of weather, steady, not variable Winter stedfæst hiems stabilis (cf. winter missenlic, 298, 15)

weorþ

(adj.)
Grammar
weorþ, adj.
Entry preview:

I. add: (l a) with dat. ? Ꝥ word byð wítes wyrðe (wíte wyrðe or wítewyrðe, v.l.) sermo reprehenditur, Gr. D. 208, 8. Add Hé wæs swelce Rómáne þá wyrþe wǽron dignus Romanis punitor, Ors. 6, 3 ; S. 256, 24.

reste-dæg

(n.)
Grammar
reste-dæg, es; ;m.;

A day of rest, a day when no work is to be done, a Sabbath

Entry preview:

Se seofoþa dæg ys Drihtnes restedæg : ne wirc ðú nán weorc on ðam dæge, Ex. 20, 8-10. Mannes sunu ys restedæges hláfurd, Mt. Kmbl. 12, 8. On ánum ðara restedaga se nú Sunnandæg is nemned, Bd. 3, 17; S. 545, 30