Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

folc-dryht

Entry preview:

Þonne sió býman stefen and se beorhta segen . . . folcdryht wera biforan bonnað, sáwla gehwylce when the voice of the trumpet and the bright banner . . . summon to the presence the multitude of men, every soul, Cri. 1067. For first passage substitute

ge-dyngan

(v.)
Grammar
ge-dyngan, to dung, manure.
Entry preview:

Substitute Seó eá þæt land middeweard oferfleów mid fótes þicce flóde, and hit þonne mid Sim gedynged wearð fluvius per plana diffusus augmentis ubertatis inpendebalur, Ors. l, 3 ; S. 32, 7. Gedyngde æceras ceratos agros, Wrt. Voc. ii. 130, 22

hlídan

(v.)
Grammar
hlídan, p. hlád, pl. hlidon; pp. hliden
Entry preview:

To cover with a lid Ðonne þú hlid habban wylle, þonne hafa þú þíne wynstran hand sám-locene and eác swá þá swýþran and hwylf hý syþþan ofer þá wynstran eal swylce þú cuppan hlíde, Tech. ii. 125, 8. Add:

lata

Entry preview:

For the passage substitute Þeáh þe heó þæs bearnes lata wǽre, heó þonne Gode (þæs bearnes MS., but see Latin) nóht lata ne wæs erat tarda soboli, sed non tarda Deo Archiv cxxii. 248, 20-22; Bl. H. 163, 8

nán-wiht

Grammar
nán-wiht, <b>. I.</b>
Entry preview:

Nát ic nánwiht betere þonne þú ðé gebidde, Solil. H. 4, 14. Nǽniht nullam, Lk. L. 23, 14. Add

or-met

Grammar
or-met, or-mett.
Entry preview:

Gif God forlǽt þá sáwle for ormættum synnum, þonne swælt heó on þǽm sǽlran dǽle, 1, 144. Add

un-ámirred

(adj.)
Grammar
un-ámirred, adj.
Entry preview:

Uninjured, unrlestroyed Gif gé ( men seized by a lioness) wyllað gelýfan on Críst, þonne mage gé gán unámyrrede heonan; gif gé nellað þone geleáfan habban, nát ic gif eówre godas eów gehelpan magon, Hml. S. 35, 285

Linked entry: á-mirran

gaderian

(v.)

to join, uniteto bring togetherto bring togethercollectaccumulate, amassto bringgarnerto gatherto gathercompile

Entry preview:

Biþ hlíseádigra sé ðe hit selþ ðonne sé þe hit gaderaþ . . . ge eác þá welan beóþ hlíseádigran þonne þonne hié mon selþ þonne hié beón þonne hié mon gadraþ and healt, 13; F. 38, 11-15.

ge-hringan

(v.)
Grammar
ge-hringan, ge-hringian; p. (o)de ; pp. ed. od
Entry preview:

To ring Sý gehringed þonne seó eahteoðe tíd bið healf ágau, R. Ben. 73, 14. Sé gehringed ( pulsetur ) belle, Angl. xlii. 380, 212. Beóþ gehringde ( pulsantur ) ealle bécnu, 428, 902. Gehrinde, 401, . 525. Gehringede, 402, 537. Gehringode, 530

Linked entry: hringan

lactuca

Entry preview:

Gif se ríca ágylte, þreá hine; þonne ytst þú þíne eástru mid grénum lactucum, mid biternesse. ꝥ wát eall ceorlisc folc ꝥ gréne lactucas beóð bitere; swá synt þá rícan men tó þreágenne, Angl. viii. 323, 22. Add

leger-bedd

Entry preview:

Þá áxode Títus þone apostol hwí hé geþafode ꝥ heó swá láge on þám legerbedde, þonne hé óðre áléfede ealle gehǽlde, and heó ána læg swá, Hml. S. 10, 237. Add

be-fylgan

(v.)
Grammar
be-fylgan, be-fyligan; p. de

To follow uppersevere with

Entry preview:

Gif mon þisum lǽcedóme befyligð, þonne biþ se man hál, ii. 88, 12

Linked entry: be-filgan

swíþe

Grammar
swíþe, <b>. II a.</b>
Entry preview:

Nú miht þú wel witan þæt weorc sprecan swíðor þonne þá nacodon word, Ælfc. T.

án-hende

(adj.)
Entry preview:

Gód is þé ánhende tó lífe þonne twá honda hæbbende siǽ sended in écce fýr, Mt. R. 18, 8. Blinde, ánhende caecos, debiles, 15, 30. Add

dílgian

(v.)
Grammar
dílgian, dílegian.
Entry preview:

Ðonne þú micel weaxbred habban wille, þonne stríc þú mid þínum twám fingrum on þíne breóst forewearde swilce þú dýlige ( as if you were wiping out something ), Tech. ii. 128, 13. Add

Grammar
eá, interject.
Entry preview:

is ꝥ þonne forweorþfullic wela?, Bt. 29, 1; F. 102, 14. Eálá wuldor þisse worulde, eá! for hwí ðé hátan dysige men wuldor?, 30, 1; F. 108, 2. Eálá (eá, v. l. ) mín cild, eá!, 34, 12; F. 154, 9. Add

hús-bonda

Entry preview:

þonne gé tó gereorde gelaðode beóð, ne sitte gé on þám fyrmestam setlum, þe lǽs ðé árwurðra (honoratior te. Lk. 14, 8) wer æfter ðé cume, and se húsbonda (-bunda, v. l. ) háte þé árísan and rýman þám óðrum, Mt. 20, 28. Add

ealfara

(n.)
Grammar
ealfara, an; m.
Entry preview:

A pack-horse Þonne wæs þridde healf þúsend múla þe þá seámas wǽgon, and xxx. þúsenda ealfarena and oxna þá ðe hwǽte bǽron, Nar. 9, 10. See Nap. 78; Jord. 126. (where the word is connected with Spanish (from Arabic) al-faras)

creás-ness

(n.)
Grammar
creás-ness, e; f.
Entry preview:

fineness, elegance (of dress) Wé mid heortan creásnysse ( cultu cordis) sceolon God sécan swíðor þonne mid reáfes prýton . . . reáfes creásnysse (cultum uestium) . . . an reáfes creásnysse (studio uestium ), Nap. 14. elation, pride Elationis orgelnysse

ge-twinness

(n.)
Grammar
ge-twinness, e; f.
Entry preview:

Pairing, joining of two identical things, in grammar, repetition of a word Epizeuxis, on lýden super-conjunctio, on englisc getwynnys, þonne man cwyð twá gelíce word on ánum verse, swá swá ys þis consolamini, consolamini, Angl. viii. 331, 35