here-rǽs
Entry preview:
An inroad by an army, a raid by the Danes Gif hwæt fǽrlices on þeóde becymð, beón hit hererǽsas, beón hit fǽrcwealmas, beón hit miswyderu, Wlfst. 271, 2
níd-bád
Entry preview:
Add: figurative Hwæt, wé nú wǽron fægne þæt wé ne móston bedíglan on ússum scræfum, þæt hé ús ne swencte mid his mægnis nídbáðe, Mod. Philol. 1. 33
gild-sester
A measure belonging to a guild ⬩ sextarius
Entry preview:
A measure belonging to a guild; sextarius Sceóte ǽlc gegylda ǽnne gyldsester fulne clǽnes hwǽtes let each guild-brother contribute one guild-measure full of clean wheat, Th. Chart. 606, 7: 611, 4
básnian
To expect ⬩ await ⬩ exspectare
Entry preview:
Básnode hwæt him gifeðe wurde he awaited what should befall him, Andr. Kmbl. 2131; An. 1067
Linked entry: barenian
ge-þrafu
Entry preview:
Hwæt sceal him þæt genumene, ꝥ hé eft mid geþrafe sceal ágildan? what good to him is that which he takes and has to repay under compulsion? Nap. 33
Linked entry: -þrafu
scop-gereord
Entry preview:
Poetic diction, the language of poetry Swá hwæt swá hé of godcundum stafum þurh bóceras geleornode, ðæt hé in sceopgereorde (verbis poeticis) geglencde, Bd. 4, 24 ; S. 594, 34
hord-cófa
Entry preview:
and add Ic ( the devil) wolde . . . þæt hý (the wicked) wunedon on mínum hordcouan (hwæt woldon hý on mínum hordcleofan, v. l. ) and þíne circean forgeáton, Wlfst. 255, 14
mis-limpan
Entry preview:
Ic swíðor ceorude þonne mín sáwul behófode þá ðá ic ǽhte forleás . . . oððe mé hwæt mislamp ( any misfortune befell me) on þises lîfes ryne, Angl. xi. 113, 41. Add
tawian
Entry preview:
Hí begunnon tó áxienne hwæt se man wǽre þe hí swá wælhreówlíce beóton ... Hí urnon wépende ꝥ hí þone hálgan wer swá huxlíce tawoden, Hml. S. 31, 997. Add
ǽ-mynde
Want of care (?), neglect
Entry preview:
, neglect Funde ic hwæt eorðe mæg wið andan and wið ǽminde and wið ðá micelan mannes tungan . . . beó gé gemindige mínes gódes, Lch. i. 384, 22
Linked entry: -mynde
slítere
a waster, destroyer ⬩ a consumer of food, a glutton
Entry preview:
a waster, destroyer 'Hwæt is seó ungesǽlige sáwel?' Ðá sǽde hé him, ðæt hé wǽre cyrican slítere Wulfst. 235, 24. a consumer of food, a glutton Slíteras lurcones Wrt. Voc. ii. 52, 26
lysu
Entry preview:
Gif frí wíf leswæs hwæt gedéþ xxx scill. gebéte, 73; Th. i. 20, 7. Lot sceal mid lyswe, list mid gedéfum [v. list], Exon. 92 a; Th. 345. 16; Gn. Ex. 189
glengista
Entry preview:
To ðon ðæt hwæt hwygo to ðære ongietenisse ðissa mínra þinga ðín gelis and glengista geþeóde ut aliquid per novarum rerum cognitionem studio et ingenio possit accedere, Nar. 1, 20. [?]
Linked entry: glenge
séft-eádig
Entry preview:
In easy circumstances, free from hardships Se beorn ne wát, eft eádig (séfteádig, Grein) secg, hwæt ða sume dreógaþ, ðe ða wræclástas wídost lecgaþ, Exon. Th. 309, 12 ; Seef. 56
Englisc
Entry preview:
a passage written in English Ðis Englisc ætýwð hwæt seó forsette rǽding mǽnð, Angl. viii. 298, 9. Mé ys neód ꝥ ic menge ꝥ Lýden ámang þyssum Englisce, 317, 17
oft-síþ
A time that often occurs ⬩ ofttimes
Entry preview:
A time that often occurs Hwæt he hæfde Godes þeówum on oftsíþas tó láðe gedón what he had ofttimes done to hurt God's servants, Ors. 6, 34; Swt. 290, 29
COCCEL
COCKLE ⬩ darnel ⬩ tares; ⬩ zizania
Entry preview:
He oferseów hit mid coccele on middan ðam hwǽte superseminavit zizania in medio tritici 13, 25; Homl. Th. i. 526, 20. Se sóða Déma hit his englas gadrian ðone coccel the true Judge shall bid his angels gather the cockle 526, 21; Mt.
hwerfung
Change ⬩ mutation ⬩ vicissitude
Entry preview:
Change, mutation, vicissitude Hwæt singaþ ða leóþwyrhtan óðres be ðisse woruld búton mislíca hwerfunga ðisse worulde quid tragœdiarum clamor aliud deflet, nisi indiscreto ictu fortunam felicia regna vertentem? Bt. 7, 3; Fox 22, 21
Linked entry: hwearfung
páp-seld
Entry preview:
The papal see Hé hié lǽrede ðæt hié raðost tó Róme sendon tó ðæm pápan, and ðone pápan and ðæt pápseld ðæt hié beáhsodan hwæt him ðæs tó rǽde þúhte, Blickl. Homl. 205, 20
tǽcend
One who prescribes or orders.
Entry preview:
Gif hwylcum bréþer hwæt hefelíces beboden sý underfó hé ða geboda his tǽcendes si cui fratri aliqua gravia injunguntur, suscipiat jubentis imperium, R. Ben. 128, 11. v. tǽcan, IV