æt-spyrning
Entry preview:
Offence Ætspyrningum offensis , Hy. S. 142, 6
Anglisc
Entry preview:
English Ongliscre sprǽce, Hml. S. 16, 33
be-sceáwere
An observer ⬩ speculator
Entry preview:
An observer; speculator, Hy. S. 24, 31
lærest
Entry preview:
s may be explained by Verner's Law
and-weardian
Entry preview:
Andweardiende presentans, Hy. S. 89, 18. Add
Lunden-ceaster
London
Entry preview:
London Is heora [East Saxons] ealdorburh nemmed Lunden-ceaster on ofre geseted ðæs foresprecenan streámes [the Thames ] ... Ðá hét Æþelbyrht on Lundenceastre cyricean getimbrian and ða gehálgian Sce. Paule, Bd. 2, 3; S. 504, 17-23. Se wæs Lundenceastre
ge-rǽde
Entry preview:
Ready, swift, prompt, easy, plain, simple; paratus, celer, promptus, expeditus, planus, simplex He gedyde míne fét swá gerǽde swá swá heorotum qui perfecit pedes meos [celeres] tanquam cervi, Ps. Th. 17, 32. Ge meterfers, ge gerǽdre sprǽce et versibus
ge-rínan
Entry preview:
To touch, take hold of, grip; tangĕre, contingĕre, arrĭpĕre Ne ofer ðæt syððan hine ó gerínan dorste neque unquam exinde eum audēret contingĕre, Bd. 3, 12; S. 537, 14. Wæs he sóna gerinen líchomlíce untrumnysse confestim languōre corpŏris tactus est,
hreówlíce
Entry preview:
Add: in a way to excite pity Ic wille geswigian . . . hú hreówlíce hé wearð ádrǽfed of his ágenre þeóde praetermitto Pandionis flebilem fugam, Ors. 1, 8; S. 42, 18. Swíþe hreówlíce swá gebend hé wæs wuniende lacrymabile spectaculum praebuit, 5, 2; S.
BYLD
Entry preview:
in s. Constancy, boldness; constantia Bídeþ þurh byldo awaiteth with constancy, Exon. 9 b; Th. 8, 5; Cri. 113. He sceolde ða byldo anescian poterat emollire constantiam, Bd. 1, 7; S. 477, note 43
Linked entry: beld
fóre-sittan
To sit before or in front ⬩ to preside ⬩ præsĭdēre
Entry preview:
To sit before or in front, to preside; præsĭdēre Wæs fóresittende se Arcebiscop Þeodórus the Archbishop Theodore was presiding, Bd. 4, 5; S. 571, 25. Fóresittendum Theodóre præsĭdente Theodōro, 4, 17; S. 585, 24
halan
Entry preview:
afterbirth Gáte geallan on wíne gedruncen wífa halan him ofádéþ goat's gall, drunken in wine, removes women's afterbirth for them, Lchdm. i. 356, 8. v. Gloss : Lchdm. ii
ofer-flówness
Entry preview:
Superfluity, overflowing Oferflównes superfluitas, Wrt. Voc. ii. 149, 69. Oferflóuwnys ( superfluitas ) ðæs gecyndes, Bd. 1, 27; S. 494, 1. Of oferflównysse, S. 496, 37. His líchoma mid oforflównessum gefrætwod wæs, Blickl. Homl. 195, 12
ge-leornian
To learn ⬩ inquire ⬩ discĕre ⬩ disquīrĕre
Entry preview:
To learn, inquire; discĕre, disquīrĕre Swá swá heó æt gelǽredum wǽpnedmonnum geleornian mihte prout a doctis vĭris discĕre pŏtĕrat, Bd. 4, 23; S. 593, 28 : 4, 18; S. 587, 1. He nǽfre ǽnig leóþ geleornode nil carmĭnum alĭquando dĭdĭcĕrat, 4,24; S. 597
Linked entry: leornian
munuc-líc
Monastic
Entry preview:
Monastic On munuclícre drohtnunge in monachica conversatione, Swt. A. S. Rdr. 96, 46 : Bd. 4, 11; S. 579, 2 : 4, 27; S. 603, 24. Hé wolde árǽran on his biscopríce munuclícne regol, Homl. Skt. 6, 59. Healdan his munuclíce scrúdware, L. Eth. v. 6; Th.
un-geleáfsum
Unbelieving ⬩ infidel ⬩ not Christian
Entry preview:
Unbelieving, infidel, not Christian Se ðe ðam suna is ungeleáfsum ne gesyhþ hé líf qui incredulus est filio non uidebit vitam, Jn. Skt. 3, 36. Ða ungeleáfsuman ðeóde gesécan incredulam gentem adire, Bd. 1, 23; S. 485, 33. Gif hí ungeleáfsume ( infideles
Linked entry: ge-leáfsum
un-sceþþende
Innocent ⬩ harmless
Entry preview:
Innocent, harmless Unsceþþende ic eam innocens ego sum, Mt. Kmbl. Rush. 27, 25. Onfóh míne sáwle, for ic wæs unsceðþeude and clǽnheort, Shrn. 139, 22. Ða bilehwitnysse ðæs unscæþþendan ( innocentis ) lífes, Bd. 1, 26; S. 487, 40. Ðæt hé ðære unsceþþendan
Linked entries: in-sceþþende un-scæþþende
wédenheortness
Entry preview:
Madness, frenzy, fury He gelómlíce mid wédenl.eortnesse módes wæs crebra mentis vesania premebatur, Bd. 2, 5; S. 507, 3. Wiþ wédenheortnesse Macedlones contra vesaniam Macedonii, 4, 17; S. 585, 45. For wédenheortnesse ðæs leódhatan propter vesanam tyrannidem
nihtes
Entry preview:
Add: alone Hé nihtes on ungearwe hî on bestæl, Ors. 1,10; S. 46, 34. Hié . . . hié nihtes on frumslǽpe on bestǽlan, 2, 8 ; S. 92, 1: Chr. 876 ; P. 74, 11. with dæges, continuously Dæges and niehtes hié fundiað, Past. 127, 20. Þá hét Pompeius þæt mon
Ægypte
Egypt
Entry preview:
Egypt, Bd. 4, 24; S. 598, 11