Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-wæg

(v.; part.)
Grammar
ge-wæg, p., of ge-wegan. p.

bore, carried

Entry preview:

bore, carried.Bd. 3, 16; S. 542, 22;

ge-wyrdelíce

(adv.)
Grammar
ge-wyrdelíce, adv.

Accurately

Entry preview:

Accurately, Swt. A. S. Rdr. 69, 414

Linked entry: -wyrdelíce

bett

(adv.)

better

Entry preview:

better, Bd. 3, 9; S. 533, 34

biscop-líc

(adj.)

episcopal

Entry preview:

episcopal, Bd. 5, 18; S. 635, 23

ge-druncen

(v.; part.)
Grammar
ge-druncen, pp. of ge-drincan.

drunk

Entry preview:

drunk,Bd. 5, 5; S. 618, 13;

ge-holen

(v.; part.)
Grammar
ge-holen, pp. of ge-helan.

hidden

Entry preview:

hidden,Bd. 4, 16; S. 584, 25;

ge-lómelíc

(adj.)

frequent

Entry preview:

frequent, Bd. 2, 7; S. 509, 32

cystig-líce

(adv.)
Grammar
cystig-líce, (cyste-); adv.
Entry preview:

Liberally Cystiglícor largius, Hy. S. 29, 21

Linked entry: cyste-líce

fore-meahtig

Entry preview:

Foremihtig prepotens, Hy. S. 74, 9. Add

æfter-fylgendness

(n.)
Grammar
æfter-fylgendness, e; f.

Success

Entry preview:

Success Æfterfyligendnyssum successibus, Hy. S. 11, 8

Linked entry: fylgend-ness

á-þrytness

(n.)
Grammar
á-þrytness, e; f.

Weariness

Entry preview:

Weariness Áþrytnesse fastidium, Hy. S. 6, 8

hid

(n.)
Grammar
hid, e; f.

A hide of land.

Entry preview:

A hide of land. The form híged, which occurs Cod. Dipl. Kmbl. ii. 5, 25, seems to shew that the word is connected with híwan, hígan, and this etymology is supported by the use of familia and híd in the Latin and English versions respectively of Bede's

munuc-líc

(adj.)
Grammar
munuc-líc, adj.

Monastic

Entry preview:

Monastic On munuclícre drohtnunge in monachica conversatione, Swt. A. S. Rdr. 96, 46 : Bd. 4, 11; S. 579, 2 : 4, 27; S. 603, 24. Hé wolde árǽran on his biscopríce munuclícne regol, Homl. Skt. 6, 59. Healdan his munuclíce scrúdware, L. Eth. v. 6; Th.

ge-leornian

(v.)
Grammar
ge-leornian, p. ode, ede; pp. od, ed

To learninquirediscĕredisquīrĕre

Entry preview:

To learn, inquire; discĕre, disquīrĕre Swá swá heó æt gelǽredum wǽpnedmonnum geleornian mihte prout a doctis vĭris discĕre pŏtĕrat, Bd. 4, 23; S. 593, 28 : 4, 18; S. 587, 1. He nǽfre ǽnig leóþ geleornode nil carmĭnum alĭquando dĭdĭcĕrat, 4,24; S. 597

Linked entry: leornian

un-geleáfsum

(adj.)
Grammar
un-geleáfsum, adj.

Unbelievinginfidelnot Christian

Entry preview:

Unbelieving, infidel, not Christian Se ðe ðam suna is ungeleáfsum ne gesyhþ hé líf qui incredulus est filio non uidebit vitam, Jn. Skt. 3, 36. Ða ungeleáfsuman ðeóde gesécan incredulam gentem adire, Bd. 1, 23; S. 485, 33. Gif hí ungeleáfsume ( infideles

Linked entry: ge-leáfsum

un-sceþþende

(adj.)
Grammar
un-sceþþende, adj.

Innocentharmless

Entry preview:

Innocent, harmless Unsceþþende ic eam innocens ego sum, Mt. Kmbl. Rush. 27, 25. Onfóh míne sáwle, for ic wæs unsceðþeude and clǽnheort, Shrn. 139, 22. Ða bilehwitnysse ðæs unscæþþendan ( innocentis ) lífes, Bd. 1, 26; S. 487, 40. Ðæt hé ðære unsceþþendan

nihtes

Entry preview:

Add: alone Hé nihtes on ungearwe hî on bestæl, Ors. 1,10; S. 46, 34. Hié . . . hié nihtes on frumslǽpe on bestǽlan, 2, 8 ; S. 92, 1: Chr. 876 ; P. 74, 11. with dæges, continuously Dæges and niehtes hié fundiað, Past. 127, 20. Þá hét Pompeius þæt mon

wédenheortness

(n.)
Grammar
wédenheortness, e ; f.

Madness, frenzy, fury

Entry preview:

Madness, frenzy, fury He gelómlíce mid wédenheortnesse módes wæs crebra mentis vesania premebatur, Bd. 2, 5; S. 507, 3. Wiþ wédenheortnesse Macedlones contra vesaniam Macedonii, 4, 17; S. 585, 45. For wédenheortnesse ðæs leódhatan propter vesanam tyrannidem

Linked entry: wéden-heort

BYLD

(n.)
Grammar
BYLD, e; f; byldo; f. indecl.
Entry preview:

in s. Constancy, boldness; constantia Bídeþ þurh byldo awaiteth with constancy, Exon. 9 b; Th. 8, 5; Cri. 113. He sceolde ða byldo anescian poterat emollire constantiam, Bd. 1, 7; S. 477, note 43

Linked entry: beld

fóre-sittan

(v.)
Grammar
fóre-sittan, part. -sittende; p. -sæt, pl. -sǽton; pp. -seten

To sit before or in frontto presidepræsĭdēre

Entry preview:

To sit before or in front, to preside; præsĭdēre Wæs fóresittende se Arcebiscop Þeodórus the Archbishop Theodore was presiding, Bd. 4, 5; S. 571, 25. Fóresittendum Theodóre præsĭdente Theodōro, 4, 17; S. 585, 24