Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

tó-mearcian

(v.)
Grammar
tó-mearcian, p. ode

To distinguish,describe

Entry preview:

Ðæt eall ymbehwyrft wǽre tómearcod ut describeretur uniuersus orbis. Lk. Skt. 2, 1

Linked entry: tó-mearcodness

staþolfæstness

Entry preview:

Add: physical Þæt for þæs treówes styrenesse wǽre ege æteówed, and for his staþolfæstnysse (stabilitate) bældo, Gr. D. 191, 9.

fyrstig

(adj.)
Grammar
fyrstig, adj. [forst frost]

Frostygĕlĭdus

Entry preview:

Frosty; gĕlĭdus Ðæt se winter wǽre ceald and fyrstig that the winter was cold and frosty, Bd. 3, 19; S. 549, 27

Linked entry: forstig

níd-behóflíc

(adj.)
Grammar
níd-behóflíc, adj.

Necessary

Entry preview:

Necessary Hé sǽde ðæt him wǽre his líf nýdbehóflíc quia multum necessaria sibi esset vita ipsius, Bd. 5, 5; S. 618, 3

ymb-wærlan

(v.)
Grammar
ymb-wærlan, p. de
Entry preview:

Ymbwærlde (-wælde, Lind.), Rush. 9, 55

á-hleóþrian

(v.)
Grammar
á-hleóþrian, p. ode
Entry preview:

Hit áhleóðrode (insonuit ) swylce eall seó cyrice wǽre onstyred, 236, 13

Linked entry: hleóþrian

ge-sáweled

Entry preview:

Add: ge-sáwlod endowed with life Ǽr þám þe hit (utero conceptus) gesáwlod wǽre antequam animatus fuit, Ll. Th. ii. 154, 17

grama

(n.)
Grammar
grama, an; m.
Entry preview:

A fiend Ꝥ heó wǽre gramena mǽge, þeóstra gefǽra, Hml. S. 2, 173. Forligr macað of Godes temple gramena wununge, 16, 279

LǼDAN

(v.)
Grammar
LǼDAN, p. de; pp. lǽded, lǽd

TO LEADconducttakecarrybringbring forthproduce

Entry preview:

Ecbyrht munuclíf wæs lǽdende on Hibernia, Bd. 3, 27 tit,; S. 558, 8. Hé wæs eft swá ǽr lof lǽdende he was again as before bringing forth praise, Andr. Kmbl. 2952; An. 1479.

Linked entry: be-lǽdan

þrúh

(n.)
Grammar
þrúh, (also þrýh, Bd. S. 580, 14); gen. dat. þrýh, and dat. þrúh; f.: dat. þrúge; m. n.

Wood or stone hollowed outa troughpipeconduita boxchesta coffinsarcophagustomb

Entry preview:

T.) ... ðá wæs se líchoma sponne lengra ðære ðrýh (ðonne seó ðrýh, MS. B.) ... Hí tóætýcton lengeo ðære ðrýh ... Ðá ðóhton hí ðæt hí óþre ðrýh (ðúrh, MS. B.) sóhton ... Ðá wæs seó ðrýh (þrúh, Bd.

Linked entry: þrýh

ge-hálgian

(v.)
Entry preview:

Forlét se cyng þá hlǽfdian, seó wæs gehálgod him tó cwéne, 1048; P. 176, 7. Agustinus wæs gehálgod ærcebisceop Augustinus archiepiscopus ordinatus est, Bd. 1, 27; Sch. 60, 10. Mid þǽm mannum þe beóþ Críste tó brýdum gehálgode, Bl. H. 61, 15.

ge-wunelic

Entry preview:

Cf. ge-wuna; 4, 5 Hit wæs þá gewunelic ꝥ man gesette on cranice ǽlc þǽra dǽda þe gedón wæs mid him, Hml. A. 95, 122. Twégen sealmas æfter gewunelicum þeáwe (secundum consuetudinem), R. Ben. 37, 11; more solita, 61, 4.

ge-máhlíc

(adj.)
Grammar
ge-máhlíc, adj.

Shameless, wanton, greedyprŏcax, ăvĭdus

Entry preview:

Shameless, wanton, greedy; prŏcax, ăvĭdus Ðæt hit gemáhlíc wǽre and unrihtlíc that it was greedy and unjust, Ors. 1, 10; Bos. 32, 20

Linked entry: ge-máglíc

un-níþing

(n.)
Grammar
un-níþing, es; m.

Not a rascalan honest man

Entry preview:

Not a rascal, an honest man He beád ðæt ǽlc man ðe wǽre unníðing sceolde cuman tó him, Chr. 1087; Erl. 226, 2

Linked entry: níþing

un-swéte

Entry preview:

Add Hé cwæð. . . ꝥ . . . of þǽre eá wǽre reócende se mist unáræfnedlicre fýlnesse and unswétes stences (intolerabilis foetoris nebula), Gr. D. 218, 29

ælmes-gifa

(n.)
Grammar
ælmes-gifa, an; m.

An almsgiver

Entry preview:

An almsgiver Sé ðe wǽre gítsiende óðra manna þinga, weorðe of his ágenan rihte begytenan ælmesgyfa (-gifa, v. l.) georne, Wlfst. 72, 4

Linked entry: gifa

be-feón

(v.)
Grammar
be-feón, pp. -feód

To deprive of propertyto confiscate

Entry preview:

To deprive of property (feoh), to confiscate Ꝥ hé wǽre benǽmed, befeód (-fiód, Hpt. Gl. 480, 53) infiscaretur, i. fraudaretur, An. Ox. 3157

Linked entry: ge-feón

byrne

(n.)
Grammar
byrne, es; m.
Entry preview:

A burning; incendium Ǽr ðam ðe ðæt mynster mid byrne fornumen wǽre priusquam monasterium esset incendio consumptum, Bd. 4, 25; S. 599, 18

fyrd-wíse

(n.)
Grammar
fyrd-wíse, an; f.

A military manner

Entry preview:

A military manner Se mon se ne wǽre mid his wǽpnum æfter fyrdwíson gegered qui non legitimis indutus insignibusque armis, Nar. 9, 28

Linked entry: fird-wíse

lata

(n.)
Grammar
lata, an; m.
Entry preview:

One who is late or slow Ðeáh heó ðæs bearnes lata wǽre though she were late in bearing the child, Blickl. Hom1.163, 8