Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mid-ness

(n.)
Grammar
mid-ness, e; f.

Middlemidst

Entry preview:

Middle, midst In midnesse ðæs mynstres ... wit wǽron on midnesse miccles eges; ðá genámon wit on midnysse ðæs eówdes twegen buccan, Shrn. 41, 20-27

ofer-sewenlic

(adj.)
Grammar
ofer-sewenlic, adj.
Entry preview:

Contemptible Ðá ungedyrstegan wénað ðæt ðæt swíðe forsewenlic (ofersiwenlic, v. l.) sié ðætte hié dóð pusillanimes vehementer despecta putant esse, quae faciunt, Past. 208, 11

miltsigend-líc

(adj.)
Grammar
miltsigend-líc, adj.

To be pardonedvenial

Entry preview:

Hwí wæs ðæs heáhengles syn unmiltsigendlíc and ðæs mannes miltsigendlíc? Boutr. Scrd. 17, 21

á-bǽran

(v.)
Entry preview:

to bring out, bring to light Ðæt ðæt díhle wæs openum wordum sý eall ábǽred omnia luci verbis reddantur apertis, Dóm. L. 41

Linked entry: ǽ-bær

ofer-rídan

(v.)

to cross on horseback

Entry preview:

to cross on horseback: — Sealde hé ðæt betste hors Aidane, ðæt hé on ðam mihte fordas oferrídan. Bd. 3, 14; S. 540, 18

swápan

(v.)
Grammar
swápan, p. sweóp; pp. swápen
Entry preview:

Hé geseah swápendum (or under b) windum ðone lég ðæs fýres ofer ðære burge wallas áhefenne (se wind ðæt fýr ofer ða wallas dráf, MS. B.) cum ventis ferentibus globos ignis supra muros urbis exaltari conspiceret, Bd. 3, 16; S. 542, 37.

godspellíc

(adj.)
Grammar
godspellíc, adj.
Entry preview:

Evangelical He fylgde ðæt weorc ðæt him gewunelíc wæs ðæt he godspellíce láre lǽrde solitum sibi opus evangelizandi exsequens, Bd. 3, 19; S. 547, 9: Homl. Th. ii. 586, 3.

treów-weorþung

(n.)
Grammar
treów-weorþung, e; f.
Entry preview:

Tree-worship Wé lǽraþ ðæt preósta gehwilc forbeóde treówwurþunga and stánwurþunga, L. Edg. C. 16; Th. ii. 248, 30. Cf. Wé forbeódaþ ǽlcne hǽðenscipe. . . ðæt is, ðæt mán weorðige .. . stánas oððe ǽniges cynnes wudutreówa, L. C.

sáwlian

(v.)
Grammar
sáwlian, ode

To give up the ghost, expire

Entry preview:

To give up the ghost, expire Hé ne geswác his gebeda óþ ðæt hé sáwlode, Homl. Th. ii. 518, 1. Flaccus hét ðone preóst beswingan óþ ðæt hé sáwlode, Homl. Skt. i. 10, 291. Sóna swá hé ðyder com swá sáwlode ðæt mǽden, 22, 101: Homl. As. 59, 202.

un-gesǽlig

(adj.)
Grammar
un-gesǽlig, adj.

Unhappyunfortunateunhappysufferingmisfortunecalamitysuffering want of moral goodcausing unhappinessunfortunatecalamitousunprofitableevil

Entry preview:

Homl. 89, 22. suffering want of moral good Deófol sǽwð unwísdóm and gedéð þurh ðæt, ðæt ungesǽlig man wísdómes ne gýmeþ, Wulfst. 52, 27 note.

Linked entries: ge-sǽlig un-sǽlig

rícsian

(v.)
Grammar
rícsian, p. ode.

to exercise or have powerto rulegovernreignto domineerdominatetyrannizeexercise violenceto prevail

Entry preview:

Ðæt hé mǽge ríxian and wealdan ealra his feónda and dón him tó yfele ðæt ðæt he wylle omnium inimicorum suorum dominabitur, Ps. Th. 9, 25. Deáþ him furðor ne biþ rícsend mors illi ultra non dominabitur, Rtl. 26, 33.

a-merian

(v.)
Grammar
a-merian, -myrian; p. ode, ede; pp. od, ed

To examinepurifyexaminarepurgaremerum reddere

Entry preview:

Ðæt seolfor ðe biþ seofon síðum amered argentum examinatum septuplum, Ps. Th. 11, 7: Exon. 63a; Th. 234, 22; Ph. 544: 653; Th. 240, 3; Ph. 633: Elen. Kmbl. 2621; El. 1312: Ps. Spl. 11, 7: 16, 4.

Linked entry: a-myrian

be-fæstan

(v.)
Grammar
be-fæstan, bi-fæstan; p. -fæste; pp. -fæsted.

to fastenmake fastfixinfigereto establishfundarefirmareto commendrecommendcommitdeliverput in trustentrustcommendaretraderecommittere

Entry preview:

Hyt gebyrede ðæt ðú befæstest feoh myneterum oportuit te committere pecuniam numulariis, Mt. Bos. 25, 27 : L. C. S. 28; Th. i. 392, 10

Linked entries: be-feastnian bi-fæstan

for-lǽdan

(v.)
Grammar
for-lǽdan, p. -lǽdde; pp. -lǽded, -lǽdd, -lǽd

To misleadlead astrayseducesedūcĕre

Entry preview:

He ðæs folces ðone mǽstan dǽl mid ealle forlǽdde he wholly misled the greatest part of the people, Ors. 1, 12; Bos. 35, 41. Hie forlǽddon swǽse gesíþas they misled their dear associates, Beo. Th. 4084; B. 2039. Forlǽdd be ðám lygenum misled by lies.

réce-leás

(adj.)
Grammar
réce-leás, adj.
Entry preview:

Tó hwam wurde ðú swá réceleás ðæra gyfena ðe ic ðé geaf? Wulfst. 258, 13 note. Hié ne wéndon ðætt ǽfre menn sceolden swǽ réceleáse (récce-, Cott. MSS.) weorðan, Past. pref. ; Swt. 5, 23.

Linked entry: récce-leás

híréd

Grammar
híréd, l. híred,

a familya familyhousethe familycourt

Entry preview:

Nime gé ðá ðe on ðǽm hírede (hiórede, v. l.) unweorðuste sién, Past. 131, 7. On hírede in clero, An. Ox. 8, 369. Mathéus dǽl Sc̃e Cúðberti, Marcus dǽl biscobe. Lucas dǽl ðǽm hiórode, Jn. p. 188, 8.

lícian

(v.)
Grammar
lícian, p. ode

To please

Entry preview:

Swá heó wiste ðæt his fæder lícode, Gen. 27, 14. Ac mé swá ðeáh nó ne lícade on him ðæt hé ða weorþunge Eástrena on riht ne heóld however I did not like in him his not keeping Easter rightly, Bd. 3, 17; S. 545, 2.

Linked entry: ge-lícian

tin-treg

(n.)
Grammar
tin-treg, -terg, es; n.: tin-trega, an; m.

Torment

Entry preview:

Torment Ðǽr (in heaven) ne biþ nán besárgung ðæra mánfulra yrmðe, ac heora tintrega becymþ ðam gecorenum tó máran blisse, Homl. Th. i. 334, 11. Nis ðǽr ne caru ne hreóh tintrega (cf. hreóge tintrega, Wulfst. 139, 30), Dóm. L. 261.

Linked entries: helle-tintreg tinterg

FINDAN

(v.)
Grammar
FINDAN, to findanne; ic finde, ðú findest, findst, fintst, finst, he findeþ, fint, pl. findaþ; p. fand, fond, funde, pl. fundon; pp. funden; v. trans.

To FINDinventimaginedevisecontriveorderdisposearrangedetermineinvĕnīredispōnĕreconsŭlĕre

Entry preview:

Nimþ eall ðæt hió fint she will seize all she finds, Bt. Met. Fox 13, 68; Met. 13, 34. Ðǽr hí fulle dagas findaþ sóna dies plēni invĕnientur in eis, Ps. Th. 72, 8: 64, 10.

weá

(n.)
Grammar
weá, an; m.

woe misery evil afflictiontroubleevilwickedness malice

Entry preview:

woe, misery, evil, affliction, trouble Genóh dæge weá his stifficit diei malitia sua, Mt. Kmbl. Rush. 6, 34. Weá árǽred, tregena tuddor, Cd. Th. 68, 26; Gen. 987 Mec ðín weá æt heortan gehreáw, Exon.

Linked entries: wáwa weó