Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

in-hold

Entry preview:

Hí nystun hwá rihtlucur þá land áhte þonne þǽre scíre bisceop, þá hé innhold wæs, and Godes geleáfan on riht bodude, and his hlaford lufude, Cht. Crw. 19, 24. Add

séþan

Entry preview:

Secgende and séðende ꝥ him swá gelumpen, for ðan ðe hé Godes templ tawode tó bysmore, Hml. S. 25, 541. Add

wel-libbende

(adj.)
Grammar
wel-libbende, adj. (ptcpl.)

living aright

Entry preview:

Of good life, living aright Ðæt mynster hé gelógode mid wellybbendum mannum Homl. Th. ii. 506, 16. Ongeán ða gódan and ða wellibbendan bene viventibus Past. 17; Swt. 107, 14

á-drǽdan

Entry preview:

Hé him Godes dómes ádréd, Hml. A. 196, 35. Hig ádrédon him timuerunt, Lk. 8, 35. Ðæt hé dómdæg ádrǽdæ, Wlfst. 308, 16. Add

gifu

(n.)
Entry preview:

Mið Godes geafa Deo donante Jn. p. 187, 13. Þú gemétst gife (gyfe, v. l. gratiam ) myd Gode, Lk. l, 30: Bl. H. 7, 18. Þurh Godes gife, 121, 10.

fámig-heals

(adj.)
Grammar
fámig-heals, adj.

Foamy-necked spūmōsus in collo

Entry preview:

Foamy-necked ; spūmōsus in collo Sǽ-genga fór, fleát fámigheals the sea-goer went, the foamy-necked floated, Beo. Th. 3822; B. 1909: 441; B. 218: Andr. Kmbl. 993; An. 497

Linked entry: heals

feá

(n.)
Grammar
feá, indecl. n.

FEE, money, goodspĕcūnia

Entry preview:

FEE, money, goods; pĕcūnia Gif ðú ðisses mannes feá in his synnum deádes ne onfénge si hujus vĭri in peccātis suis mortui pĕcūniam non accēpisses, Bd. 3, 19; S. 549, 10

ge-swinc

Grammar
ge-swinc, <b>; I.</b> add: <b>I b.</b>
Entry preview:

the produce of labour Ic háte ꝥ gé gangen, tó mínum cyricum, and þǽr gé eówer geswinc sellað (cf. ꝥ gé ágeofan ðá teóðunge tó Godes cyrican, 16), Wlfst. 229, 7

ge-leoren

(v.; part.)
Grammar
ge-leoren, part.

Gone awaydeparteddefunctus

Entry preview:

Gone away, departed; defunctus Eorþgráp hafaþ waldendwyrhtan, forweorene [MS. forweorone], geleorene earth's grasp [i. e. the grave] holds its powerful workmen, decayed, departed, Exon. 124 a; Th. 476, 14; Ruin. 7

weorold-gewinn

(n.)
Grammar
weorold-gewinn, es; n.
Entry preview:

Earthly war Hit bið swýðe derigendlíc, ðæt Godes þeówan Drihtnes þeówdóm, forlǽtan, and tó woruldgewinne (weoruld-, worold-, v. ll. ) búgan, ðe him náht tó ne gebyraþ. Homl. Skt. ii. 25, 832

eald-dagas

Entry preview:

Be ðám ðe hit of ealddagum witan gerǽddan, Angl. ix. 259, 6. ꝥ > On ealddagum wæs án hús árǽred Gode tó lofe binnan þǽre byrig Gerusalem, Wlfst. 277, 13. Add

fihtling

(n.)
Grammar
fihtling, es; m.

A warrior

Entry preview:

Se stranga Godes fyhtling (wiga, v. l.) fortis praeliator Dei, Gr. D. 110, 13

Linked entry: fyhtling

frum-grípa

(n.)
Entry preview:

A first-fruit Utan gelǽstan Gode þá gerihta þe him tó gebyrian . . . úre frumgripan gangendes and weaxendes, Wlfst. 113, 6

ge-bridlian

(v.)
Grammar
ge-bridlian, l. ge-brídlian,
Entry preview:

Hý sint gebrídlod (-ð, MS.) mid ðám brídle Godes beboda, Solil. H. 10, 16

ge-durran

(v.)
Entry preview:

[Goth. ga-daursan : O.Sax. gi-durran: O. H. Ger. ge-turren.]

Linked entry: durran

glemm

Entry preview:

Godes cyrice . . . wé sculan nǽfre hyre derian wordes ne weorces, ac griðian hý symle and healdan unwemme and á bútan glemme (bútan womme vel glemme, v. l. ), Wlfst. 67, 18. Add

hreów

Grammar
hreów, sorrow.
Entry preview:

Hæbben wé góde hreówe úra synna, Verc. Först. 95, 15. v. ge-hreów, and next word. Add

un-gefeá

(n.)
Grammar
un-gefeá, an ; m.
Entry preview:

Unhappiness Ðá men þe mǽstne dreám bútan Godes ondrysnum úp áhebbað hér on wornlde, hié þonne eft mǽste unrótnesse bútan ende and mǽstne ungefeán bútan ǽnigre blisse hiá onfóó. Nap. 64

Linked entry: ge-feá

wyrd

(n.)
Grammar
wyrd, e; f.

What happensfatefortunechancefatethe otherwise than humanly appointed order of thingsone of the Fatesfatefortunean eventan eventoccurrencecircumstanceincidentfactwhat happens to a personfatefortunelotconditionfatedeathchanceaccident

Entry preview:

Th. 6052 ; B. 3030. what happens to a person, fate, fortune, lot, condition Ic wille secgan ðæt ǽlc wyrd (omnis fortuna ) bió gód, sam hió monnum gód þince, sam hió him yfel þince....

Linked entry: weord

gearo

Entry preview:

Byð his dǽdbót Gode andfengre, and Godes mildheortnes him micle þe gearwre, Wlfst. 155, 15. Gearuwre, Ll. Th. i. 372, 5. <b>IX a.</b> used of a person :-- Hé is se góda God and gearu standeð (cf.