ge-férlǽcan
Entry preview:
Hyra nán wið cuman (cumena, v.l.) hine geférlǽce hospitibus . . . non societur, R. Ben. 87, Beón geférlǽht sociari (choro), R. Ben. I. 77, 5 : 90, 9. Geférlǽht glomeratus, junctus, An. Ox. 7, 48. Ic eom þysum mǽdenum geférlǽht. Hml. S. 7, 256.
ge-férscipe
Entry preview:
M. 29, 9. in special senses, a society of ecclesiastics Þeáh feáwa witena on þám geférscipe beón, R. Ben. 116, 19. Hádbót. . . án dǽl þám biscope, óðer þám wíbede and þridde geférscipe. Ll.
ge-féstran
Entry preview:
Wǽre geféd, ꝥ hé wæs gefést[r]ud uesceretur, i. reficeret, 3053
Linked entry: féstran
ge-fic
Entry preview:
þonne hý sume mid geficum wið þone ánne þeódað and leásettaþ, sume wið þone óþerne dum contraria sibi invicem abbas prepositusque sentiunt, et ipsorum necesse est animas periclitari, et hi qui sub ipsis sunt, dum adulantur partibus, eunt in perditionem, R.
ge-dyrstignes
Entry preview:
R. Ben. 129, 13. Hié nó sceolon ábúgan þurh ǽnige gedyrstignesse ne temere declinetur a quoquam, 15, 21. Gif hwylc þurh gedyrstignesse . . . qui praesumpserit . . . 130, 4. Þurh þá gedyrstignesse (-durst-, Ll.
Linked entry: ge-durstignes
ge-ealgian
Entry preview:
Hé úres Drihtnes heorde gealgað (ealgað, v.l. ) R. Ben. 122, 2. Ðá stówe þe se fearr geealgode, Hml. Th. i. 502, 33. Þæt hé óþerne mid ǽnigum anginne geealgige (defendere ], R. Ben. 129, 6. Add
ge-earnung
Entry preview:
Æfter heora geearnunga anddyfene, R. Ben. 13, 7. Þurh Óswaldes ; eearuungum, Hml. S. 26, 39, 108. Se líchoma bið þonne undeáþlic. . . sceal þeáh beón gelíc his geearnungum ( its condition will be in accordance with its deserts'), Bl. H. 21, 32.
ge-edlǽcan
Entry preview:
Mon sceal þá sylfan sealmas ǽlce niht geedlǽcan, R. Ben. 44, 5. Geydlǽcan, Hpt. 31, 13, 317. Þæt fers sý geedlǽht, R. Ben. 60, 6. Wund geedléht uulnus iteratum, Scint. 48, 18. Sealmas beón geedleehte (repetantur), R. Ben. I. 51, 3. <b>Ia.
ge-edwyrpan
Entry preview:
and add Sóna swá hý geedwyrpte (geedewyrpte, v. l.) beóð and gestrangode ubi meliorati fuerint, R. Ben. 61, 2
ge-etan
Entry preview:
R. 6, 26. Fædero úsero geéton, Jn. L. 6, 31: Mt. L. 14, 20. Of ðam treówe Adam sceolde geetan on ende of that tree Adam was to have eaten in the end, Hex. 24, 19.
ge-fadung
Entry preview:
Ne dó hé nán þing ongeán þæs abbodes willan and gefadunge ( ordinationem ), R. Ben. 125, 19. Þá wíslican gefadunge þe geset is be incúþra ðinga endebyrdnesse, Lch, iii. 440, 25. Add
ge-brǽdan
Entry preview:
Dǽl fisces gebrédedes (-bréddes, R.), Lk. L. 24, 42. Gebrǽdedne æppel, Lch. ii. 132, 14. Genim gósa tungan gebrǽdde, 90, 8.
ge-bregdan
Entry preview:
R. 18, 10. to withdraw, take away Nis cúð hú oððe on hwylcere tíde hyre líchama gebróden wǽre, oððe hwider hé áhafen sý, Hml.
ge-bréman
Entry preview:
Nónsanges on ðǽre endebyrdnesse sí gebrémod gebed none eo ordine celebretur oratio, R. Ben. 1. 47, 11
ge-brengan
Entry preview:
L. 13, 23. ꝥte uæstm gié gebrenge (tógibrenge, R., adferatis ). Jn. L. 15, 8
ge-brítan
Entry preview:
Rdr. p. 280, 3. Hý wǽron gebrýtte swá hrædlíce swá swá hradu ýst windes scip tóbryceth; in spiritu vehementi conterens naves, Ps. Th. 47, 6. Eal mín baacute;n synt gebrýtt, 6, 2
ge-búan
Entry preview:
Gebýde (gibýede, R.), Jn. L. 1, 14. Gewunedon ꝥ gebýedon ðér habitant ibi, Mt. L. 12, 45. Gebýdon (gibýedun, R.), Lk. L. 11, 26. Ðá áre ðe hé get on gebogen hæfð, C.D. ii. 135, 2.
ge-byrd
Entry preview:
S. 7. 75. rank, position due to birth Se wurðfulla cniht þá brýdlác geforþode, and gefette ꝥ mǽden mid woruldlicum wurðmynte swá swá heora gebyrde wǽron ( in a manner befitting their rank ), Hml. S. 34, 22.
ge-fillness
Entry preview:
R.) monigra in ruinam multorum, Lk. L. 2, 34
Linked entry: ge-fællnis
ge-flít
Entry preview:
Ǽlc óþrum tó geflites (certatim), hú hé swýðust mæge, hýrsumige, R. Ben. 132, 2. Tó geflites hé swincað on weorce certatim in opere laborantes, 136, 15. v. fyrn-geflit, samod-geflit, weorold-geflit