Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

un-glæd

(adj.)
Grammar
un-glæd, adj.

Dullcheerless

Entry preview:

Dull, cheerless Swá eác se súþerna wind hwílum miclum storme gedréfeþ ða sǽ ðe ǽr wæs smylte wedere glæshlútra on tó seónne; ðonne heó swá gemenged wyrð mid ðan ýðum, ðonne wyrþ heó swíþe hraðe ungladu, þeáh heó ǽr gladu wǽre on tó lócienne si mare volvens

beorn-wíga

(n.)
Grammar
beorn-wíga, an; m. [wíga a warrior]

A soldierheroloricatus bellator

Entry preview:

A soldier, hero; loricatus bellator Menol. Fox 447; Men. 225

meahte-líce

(adv.)
Entry preview:

Heó ðone migðan mihtelíce gebét, Lch. i. 222, 4. Add

steppa

(n.)
Entry preview:

Take here passage given at stæppa in which read steppan

be-fótian

(v.)
Entry preview:

Se cyning hét hine befótian, Hml. S. 25, 117. Add

licgan

Entry preview:

hiene hét on carcern bescúfan, and þǽr lęg oþ his líf forlét, Ors. 5, 4; S. 224, 16. Lágon þá óðre fýnd on þám fýre, Gen. 322. Ðeáh ðonne giét on ðæs flǽsces lustfulnesse licge, Past. 395, 6.

tó-weorpan

(v.)
Grammar
tó-weorpan, -werpan, -worpan, -wurpan, -wyrpan; p. -wearp, pl. -wurpon; pp. -worpen.
Entry preview:

úre ǽtówyrpþ. Pilatus hym cwæð: Hwæt ys ðæt déþ ðæt mǽge eówre ǽ tówerpan ? Hí cwǽdon: 'On restedagum hǽlþ, ' Nicod. 2; Thw. 1, 23-27. com tó ðý ðæt wolde ǽlc yfel tówurpan, and ǽlc good árǽran. Nú tówyrpþ on us leahtras . . .

dæftan

Entry preview:

For Glos. . . . 73 read Germ. 400, 476, and add Se fæder hét feccan þone cniht, and hine sóna scrýdde mid deórwurðum reáfum, and hét dæftan his búr mid pallum and mid wáhryftum wurðlíce þám cnihte, Hml. S. 35, 49

in-geþóht

(n.)
Entry preview:

conscience Þá gewordenum þám ǽrmergene heó wearð on hire ingeþóhte (geþóhte, v. l.) áfyrhted for þon þe heó þá þurhtogenan lustas on hire líchaman gefremede cum mane facto conscientiam deterreret perpetrata carnis delectatio, Gr.

Linked entry: in-gehygd

hwæt

(adv.; int.)
Grammar
hwæt, adv. or interjection.
Entry preview:

Hwæt seó gítsung gedéþ heore gítseras láþe siquidem avaritia semper odiosos facit, Bt. 13; F. 38, 15. Hwæt is God mín etenim ipse est Deus meus, Ps. Th. 61, 2, 6. Hwæt wé witan nouimus namque, Bd. 1, 27; Sch. 81, 21.

sum

Entry preview:

Ðeáh mæge sume (= sume dǽle) his willan ongitan, þonne ne mæg eallne, Bt. 39, 9; F. 226, 7. Þá gesæt sume dæge under sunnbeáme, Hml. Th. ii. 134, 25. Fulsóð hý secgað sumera þinga, Ll. Th. ii. 344, 23 n

ge-dón

(v.)
Entry preview:

Ðæt tó góde gedyde (anteacta bona), forliésð, . . . ðæt tó yfle gedyde, gebétt, Past. 35, 8: Chr. 81; P. 8, 8. Þá hond þe hit mid gedyde, Ll. Th. i. 66, 4. Þára árfæstra dǽda þe gedyde, Bl. H. 213, 27: Hml. S. 27, 134.

sam-tinges

(adv.)
Grammar
sam-tinges, (sæm-, sem-); adv.

immediately, forthwith, continuo

Entry preview:

Ðá nolde hí sæmtinges ácwellan ac lét him fyrst he would not kill them immediately, but allowed them time, 424, 14. Ðá áwurpon ða hǽðenan sóna heora gedwyld, and tó heora Scyppende sæmtinges gebugon, 510, 3: 230, 18.

Linked entries: -tinges sæm-tinges

weard-mann

(n.)
Grammar
weard-mann, es; m.

A guard, watchman, keeper

Entry preview:

heora wæterscipe mid weardmannum besette constituit centenarios per singulos fontes, 94, 172

ealdor

Entry preview:

Eardcundes aldores terreni parentis, Rtl. 33, 36. an author, source Martinum wurðode, for þan ðe wæs ealdor his hǽle, Hml. S. 31, 526.

á-mánsumian

(v.)
Entry preview:

Dele bracket and add: to accurse Heó nolde ágan þæs wælhreówan hærereáf ac ámánsumode, Hml. A. 115, 426.

Linked entry: mánsumian

cýf

(n.)
Entry preview:

Hét ꝥ man ealle þá kýfa (bydenu, v. l. dolia ) gegearwode, Gr. D. 57, 28. Man sceal habban . . cýfa, Angl. ix. 264, 11

bed

Grammar
bed, bedd.
Entry preview:

<b>I a</b>. of apparatus in or on which a body may be placed hine hét áþenian on írenum bedde and hine cwicne hirstan, Shrn. 116, 3. v. fer-bed, fer-bedd.

weard

(prep.; adv.)
Grammar
weard, adv.

Ward in to-ward

Entry preview:

wið Róme weard farende wæs, 5, 11; Swt. 236, 9, 15, 21. Ðá ongan seó leó fægnian wið ðæs ealdan weard, Homl. Skt. ii. 23 b, 778. Heó teáh hyne wiþ hyre weard, Judth.

wíf-þing

(n.)
Grammar
wíf-þing, pl. n.

Matters connected with womenmarriageintercourse

Entry preview:

[He weddede þat mæiden, and nom heo to his bedden; þer wes wífðing riche, Laym. 31128.] Cf. brýd-þing