for-sweorcan
To be very dark ⬩ to darken ⬩ obscure ⬩ calīgāre ⬩ obscūrāre
Entry preview:
To be very dark, to darken, obscure; calīgāre, obscūrāre Eágena bearhtm forsiteþ and forsworceþ the brightness of the eyes diminishes and darkens, Beo. Th. 3538; B. 1767. Seó sunne biþ forsworcen sol obscūrābĭtur, Mt. Bos. 24, 29.
ýþ-láf
Entry preview:
The shore left bare by the waves Hié ( the sea-beasts ) mécum wunde be ýðláfe uppe lǽgon, Beo. Th. 1136; B. 566. Ofer ýðláfe on sǽ lǽdan, Andr. Kmbl. 998; An. 499. Dǽlan on ýðláfe ealde mádmas, Cd. Th. 215, 18; Exod. 585
ge-wissung
Entry preview:
Th. i. 614, 31. information. v. gewissian; Nis gerǽd on nánre béc nán swutelre gewissung be hire geendunge, Hml. Th. i. 440, 11
bret
varies, changes
Entry preview:
varies, changes; Hǽðen cild biþ gefullod, ac hit ne bret ná his hiw wiðútan, ðeáh ðe hit beó wiðinnan awend a heathen child is baptized, but it varies not its aspect without, although it be changed within, Homl. Th. ii. 268, 30
gíme-leás
Entry preview:
Ben.
ísen-ordál
Entry preview:
The passages from which the following extracts are taken will illustrate this mode of trial Gif hit sý ýsenordál beón þreó niht ǽr man ða hand undó if it be the ordeal by hot iron, let it be three days before the hand be undone, L.
Linked entry: or-dál
sárgian
to make sad (sárig), to grieve (trans.),afflict, wound ⬩ to be or become sad, to grieve (intrans.), languish
Entry preview:
Ben. 17, 3 MS. O
stefn
werc
Linked entry: dweorg
on-drysne
terrible, dreadful, awful ⬩ awful, exciting awe ⬩ reverence, venerable
Entry preview:
Ben. 140, 5. See other examples under Similar entries an-drysne
fore-mǽre
Entry preview:
Ꝥ mycele and ꝥ foremǽre bearn, Lch. iii. 428, 21. Wítgan myccle and foremǽre, Bl. H. 161, 13. Þá federas scealon beón foremǽre on andgite, on þylde, on gesceáde (omnibus rebus excelsi), R.
and-efn
Entry preview:
Dóð gé eówrum monnum ðæt ilce be hira andefne (-efene, v. l. ), 203, 1. Ǽlc gesceaft is tó árianne be hire andefne, and symle sió héhste swíþost, Bt. 32, 2; F. 116, 14.
mynster-mann
A man who lives in a monastery ⬩ a monk
Entry preview:
C. 40; Th. ii. 166, 10, Ðás bóc be ðæra hálgena lífe ðe mynstermenn mid heora þénungum wurðiaþ, Homl. Skt. pref. 44: Swt. Rdr. 100, 148. Ðæt forme muneca cyn is mynstermanna, ðe gemǽnan lífe drohtniaþ on mynstre, R. Ben. 134, 5 : 9, 3.
bile-hwít
Simple, sincere, honest, without fraud or deceit, meek, mild, gentle ⬩ simplex, mitis
Entry preview:
Simple, sincere, honest, without fraud or deceit, meek, mild, gentle; simplex, mitis Arnwi munec wæs swíðe gód man and swíðe bilehwít monk Arnwi was a very good man and very meek, Chr. 1041; Erl. 169, 12
a-rásian
To lay open ⬩ discover ⬩ explore ⬩ detect ⬩ reprove ⬩ correct ⬩ seize ⬩ detegere ⬩ invenire ⬩ explorare ⬩ corripere ⬩ reprehendere ⬩ intercipere
Entry preview:
Beón arásod reprehendi, Fulg. 5. Arásad wæs interceptus est, Cot. 109. Arásod beón on hefygtímum gyltum gravioris culpa noxæ teneri, R. Ben. 25: 34
feówertigeða
Fortieth ⬩ quadrāgēsĭmus
Entry preview:
Ben. 25. On ðam feówertigóðan [MS. feówerteóðan] geáre in the fortieth year; quadrāgēsĭmo anno, Deut. 1, 3
práfost-scír
Entry preview:
Ben. 124, 16
sýfer-ǽte
Entry preview:
Ben. 119, 25
full-bétan
Entry preview:
Ben. 70, 8, 18: 71, 2. Add
leásettan
Entry preview:
Ben. 125, 2. Add