Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

feorrian

(v.)
Grammar
feorrian, p. ode; pp. od

depart

Entry preview:

To go far away, depart Fearras discedit, Lk. L. R. 9, 39. Hiá fearrageð ł fléað recedunt, 8, 13. Feorriað hí and fleóð longe fugiunt, Nar. 35, 32: 36, 22. Ic feorude fleógende elongavi fugiens, Ps. Spl. C. 54, 7. Ic feorrode symle fleónde I fled always

ge-þwǽnan

Entry preview:

Sió mildheortnes ðæs láreówes geðwǽnð and gelecð ( rigat ) ðá breóst ðæs gehiérendes, Past. 137, 8. Ðonne se láreów drincð of ðǽm wielme his ágnes pyttes, ðonne hé bið self geðwǽned and wel gedrenced mid his ágenum wordum bibit praedicator sui fluenta

or-leahter

(n.)
Entry preview:

Add: es; m. Danger, peril Hwæt is ús sélre tó dónne þe on swá pleólicum orleahtre ( in tam graui discrimine) synd becumene?, Chrd. 2, 8. Ðéh þe hé beó mid weredum orsorh, þéhweðere hé ǽfre on wíte wunað and on nearunisse, and ǽfre on gnornunge and on

þring

(n.)

a presscrowdwhat presses or confines

Entry preview:

a press, crowd. [Utforen al þan dringe (þringe, 2nd MS.), Laym. 14966. Amidden þan þrunge (þringe, 2nd MS.), 29524. Cf. Among þe prenge of sipmen, 2229 (2nd MS.).] Myd wel muchel þrynge, Misc. 86, 72. Cf. No þring of folc, A. R. 162, 8.] Similar entries

Linked entry: þryng

ge-freólsian

(v.)
Entry preview:

Add: to free. to free from obligation, labour, & c. Gefreólsod feriatus, An. Ox. 1012. to free from (secular) claims, to consecrate Gefreólsod consecratur, An. Ox. 1493. to free from an unpleasant condition (e. g. doubt) Þú mé hæfst gefreól-sod

áwríþan

Grammar
áwríþan, Add: I
Entry preview:

Áwríðeð (alligat) forðrǽstnisse heara, Ps. Srt. 146, 3. Genim sceápes mearh, lege on ꝥ óþer mearh, áwríþ swíðe wel, Lch. ii. 96, 1 Gif þú ne mæge blóddolh áwríþan (staunch) . . . lege ꝥ dust on cláð, wríþ mid þý ꝥ blóddolh. Gif þú geótendǽdre ne mæge

must

(n.)
Grammar
must, es; m. (?)

Mustnew wine

Entry preview:

Must, new wine Must mustum (cf. níwe wín mustum, 27, 47), Wrt. Voc. i. 82, 36. Must mid hunig gemenged inomellum, 27, 45. Heortan manna must and wíndrinc myclum blissaþ vinum laetificet cor hominis, Ps. Th. 103, 14. Ne miht ðú wín wringan on midne winter

be-wrítan

Entry preview:

To score round Bewrít þú hý (the mandragora) wel hraþe mid íserne, þý lǽs heó þé ætfleó . . . þú hý bewrít mid íserne, and swá þú scealt onbútan hý delfan swá ðú hyre mid þám íserne ná æthríne make a score in the ground round it at once with iron, lest

fisc

a fish

Entry preview:

Add: a fish Gif þú finde fisc on óþrum fisce innan, genim þone and gebræd swíþe, Lch. ii. 90, 9. Wel meltende mettas, scellihte fiscas, Lch. ii. 196, 22. in a collective sense Ðá munucas habben þriddan dǽl ðæs fisces, and he ðá twá dǽl, C. D. vi. 147

ge-tawian

(v.)
Entry preview:

Add: I. to dress, prepare material Wulfes flǽsc wel getawod (conditam) and gesoden, Lch. i. 360, 14. Ðá þæt land ðá getawod wæs dum praeparata terra, Bd. 4, 28; Sch. 521, 3. to treat a person (ill), bring or put to shame, of personal action Sume wurdon

ge-dreógan

Entry preview:

Substitute: to do, accomplish Hé wyrs ágylt and máran demm gedríhð (-drígð, v.l.) him selfum mid ðǽm lote, Past. 347, 18. Wel hym þæs geweorkes . . . gif hé ealteáwne ende gedreógeð, Hy. 2, 13. to suffer Wíf ðiú blódes flóning geðolade ł gedróg (-dreóg

notian

(v.)
Grammar
notian, p. ode.

to make use ofemployenjoyto discharge an office

Entry preview:

to make use of, employ, enjoy; Grammar notian, with gen. Gif ðú his wel notast hwæt biþ wæstnbǽrre if you make good use of it (dung), what is more productive? Homl. Th. ii. 408, 34. Ða ðe ðisses middangeardes notigaþ swelce hí his nó ne notigen qui utuntur

bisenian

(v.)
Grammar
bisenian, p. ode

model

Entry preview:

to set or give an example of something (acc. or clause) to a person (dat.) Gif hé wel lǽrð and yfele mid weorce bysenað, R. Ben. 11, 19. Hí bisnodon hiora æftergengum ꝥ hí nǽren mid wítum oferswíþde exemplum ceteris praetulerunt, invictam malis esse

rúm

(adj.)
Grammar
rúm, adj.

roomy, spacious, ample, extensive roomy, open, unencumbered. long, extended ample, great, liberalunrestricted, clear, free from conditionslaxample, far-reachingliberal.great, noble, august

Entry preview:

local, roomy, spacious, ample, extensive Se weg is swíðe rúm (cf. Goth. rúms wigs) ðe tó forspillednesse gelǽt spatiosa via quae ducit ad perditionem, Mt. Kmbl. 7, 13. Ðeós sǽ micel and rúm (spatiosum), Ps. Spl. 103, 26. Behealde hé hú wídgille ðæs heofones

for-tendan

(v.)
Grammar
for-tendan, p. -tende [ = -tendede], pl. -tendon; pp. -tended [for-, tendan to burn]

To burn off or awaysearinūrĕre

Entry preview:

To burn off or away, sear; inūrĕre Ðǽm mǽdencildum [MS. -cildan], ða wíf fortendon ðæt swýðre breóst fóran, ðæt hit weaxan ne sceolde, ðæt hí hæfden ðý strengran scyte; forðon hí mon hét on Creácisc Amázanas, ðæt is on Englisc fortende from the female

Linked entry: tendan

léf

(n.; adj.)
Grammar
léf, [or lef?]; adj.

Weakinjuredinfirm

Entry preview:

Weak, injured, infirm Léf debilis, Germ. 389. On fýre hí ne lyst lócian gif se æppel léf biþ men do not like to look at fire if the apple of the eye be injured, Bt. 38, 5; Fox 204, 29. Léf mon lǽces behófaþ a sick man needs a doctor, Exon. 89 b; Th.

irþling

Entry preview:

Add: a husbandman Far tó wéstene þǽr nán fugel ne flýhð, ne yrðling ne erað, ne mannes stemn ne swégð, Hml. Th. i. 464, 25. Gif se yrðlincg behylt underbæc gelóme, ne bið hé gelimplic tilia . . . Se yrðlincg ámyrð his furuh gif hé lócað tó lange underbæc

lár-spell

(n.)
Grammar
lár-spell, es; n.

A discoursesermonhomilytreatise

Entry preview:

A discourse, sermon, homily, treatise God cwæþ be láreówum on his lárspelle God said of teachers in his sermon, Homl. Th. ii. 320, 25. Se bisceop ðam folce sǽde lárspell, Homl. Skt. 3, 141. Ic gesett hæbbe wel feówertig lárspella I have composed quite

ge-cwician

(v.)
Grammar
ge-cwician, -cwycian; p. ode, ude; pp. od, ud [cwician to quicken]

To quickencreatevivĭfĭcerecreāre

Entry preview:

To quicken, create; vivĭfĭcere, creāre Dó me æfter ðínum wordum wel gecwician vivĭfĭca me secundum verbum tuum, Ps. Th. 118, 25. Heortan clǽne gecwica in me God cor mundum crea in me Deus, Ps. Surt. 50, 12. Ðæt ðú me on rihtes rǽd gecwycige in æquĭtāte

ge-rádlic

(adj.)
Grammar
ge-rádlic, adj.
Entry preview:

Reasonable, proper, appropriate Nú wé ealles ymbe þás þing geornlíce smeágeað, . . . wel gerádlic hyt eác þingð ús wé her tó gecnytton þá epactas . . Nú hit gerfist wé þissa epacta ápinsiun, Angl. viii. 300, 44. Nú wé sprǽce habbað ymbe þ <b>bissextuni