Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

tó-nemnan

Entry preview:

Þonne ðá fíf þing ealle gegædorade beóþ, ðonne beóþ hit eall án ðing, and ꝥ án þing biþ God; and hé biþ ánfeald un-tódǽled, þeáh hí ǽr on manig tónemned wǽre, Bt. 33, 2; F. 122, 19. Add

wǽgan

(v.)
Grammar
wǽgan, to deceive.
Entry preview:

Gif þú wiltest ealne þone wísdóm þe on þám bócum stynt, þonne woldest þú gelýfan ꝥ ic ná ne wǽge on þisum gewrite, Ælfc. T. Grn. 12, 8. Wǽgeð weorc eleberian mentietur opus oliuę, Ps. Rdr. 285, 17. Add

weorc-weorþ

(adj.)
Grammar
weorc-weorþ, weorc-wirþe; adj.
Entry preview:

Capable of work Þonne is æt Farresheáfde . xvi. weorcwurðe men and viii. iunge men . . . æt Geácesleá þrytténe wépmen weorcewyrþe and v. wimmen and æhta geonge men, C. D. B. iii. 367, 15-35. Weorcwyrþra manna, Verc. Först. 158, 20

wráþ

(n.)
Grammar
wráþ, es; n.

crueltywhat is grievousthe painful

Entry preview:

Gl. 518, 35. what is grievous, the painful Ðæt nán wiht ne sý, . . . ne ðæs heardes ne ðæs hnesces, ne ðæs wráðes ne ðæs wynsumes, . . . ðæt hig þonne mihte fram úres Drihtnes lufan ásceádan, Wulfst. 184, 20

Linked entry: wráþ-líc

á-mundian

(v.)
Entry preview:

Þonne móte wé ábúgan þám heretogan tó his mannrǽdene, ꝥ hé ús ámundige, Hml. A. 108, 190. Nú bidde ic ðone bisceop ðæt hé ámundige míne láfe and ðá þing ðe ic hyre lǽfe, C. D. iii. 305, 12. Add

feald

(num.; suffix)

fold

Entry preview:

fold (as a multiplicative) Þæt man ǽlcne ceáp mihte be twám fealdum (be twiefealdan, S. 248, 2) bet geceápian þonne man ǽr mihte ut duplicia quam usque ad id fuerant rerum venalium pretia statuerentur, Ors. 5, 13; Bos. 113, 37

ge-lisfullíce

(adv.)
Grammar
ge-lisfullíce, (?); adv.
Entry preview:

v. ge-les; ge-lustfullícor, v.l.) hine geþeódde on úra goda begangum þonne ic nullus tuorum studiosius quam ego culturae deorum nostrorum se subdidit, Bd. 2, 13; Sch. 164, 21

Linked entry: -lisfullíce

ge-sidian

(v.)
Grammar
ge-sidian, p. ode
Entry preview:

To arrange, determine Ðonne þú setrægel habban wille, þonne plice þú ðíne ágene gewéda mid twám fingrum, tðspréd þíne twá handa and wege hí swylce þú setl gesydian wille, Tech. ii. 122, 19. See other examples under sydung in Dict

Linked entry: ge-sydian

of-þyrsted

Entry preview:

Add: literal Swá heort wilnað tó wætre, þonne hé wérig byð oþþe ofþyrst, Ps. Th. 41, 1. Utan syllan mete gehingredum and drenc þám ofþyrstum, Wlfst. 119, 7. figurative Se bið ofhingrod and ofðyrst æfter rihtwísnysse, Hml. Th. i. 552, 1

twi-feald

Entry preview:

Add Mon ǽlcne ceáp mehte be twifealdan bet geceápian þonne mon ǽr mehte, Ors. 5, 13; S. 248, 2. Add Þám móde þæs gehýrendan becymeþ twifeald (twig-, v.l.) fultum (duplex adjutorium ) ... hit byþ oærned ... hit byð geeádmódod, Gr. D. 8, 16

þreágung

Grammar
þreágung, II. add: cf. þreágan; <b>I a.</b>
Entry preview:

III. add: — Gif tó ðám yflum cymþ réþu wyrd, þonne cymþ hé tó edleáne his yfla, oððe tó þréunge and tó láre ꝥ hé eft swá ne dó aspera fortuna puniendi corrigendive improbos causa deferíur, Bt. 40, l; F. 236, 8

wédenheortness

Entry preview:

Add: of an animal Ꝥ hors wæs æfter þon stilre þonne hit wæs ǽr þǽre wédenheortnesse (wódnesse, v.l. ante illam insaniam). Se þegn geseah his hors ácyrred fram his wédenheortnesse (wódnesse, v.l. a sua vesania), Gr. D. 78, 12-17

á-willan

Entry preview:

Þonne hit beó ǽne áwylled, iii. 14, 15. On áwyldum ealað, ii. 114, 11

Linked entry: á-wyllan

á-cýþan

Entry preview:

Þeáh hé ǽr yfel wolde, þonne nyste hé hú hé hit swá fullíce ácýðde, ǽr hé fullne anweald hæfde, Bt. 16, 3; F. 56, 23. Sý on þone synnigan bróðor seó sóðe lufu ácýd and gefæstnod confirmetur in eo karitas, R. Ben. 51, 7. Add

ed-sceaft

Entry preview:

Oþ edsceafte, Dan. 112. a new creature His gesceafta . . . of heora sǽde weorþaþ eft geedníwade, swylce hí þonne weordon tó edsceafte; . . . hí ǽlce geáre weorþaþ tó ædsceafte, Bt. 34, 11; F. 150, 12-16

ge-metan

(v.)
Grammar
ge-metan, to paint, l. ge-métan
Entry preview:

Þonne man on brede hine beón gemétne gesihð when a man in a dream sees himself painted on a board, Lch. iii. 206, 18. Gemétum tepedum tapetibus pictis, Kent. Gl. 200

sceran

Entry preview:

Add Swá swá lamb þonne hit man scyrð quasi agnus coram tondente, Hml. Th. ii. 16, 22. Swá swá lamb beforan þám scyrendan hit, An. Ox. 40, 33

tægl

Entry preview:

Wæs beboden ꝥ se tægel sceolde beón gehál ǽfre on þám nýtene æt þǽre offrunge for þǽre getácnunge ꝥ God wile ꝥ wé simle wel dón oþ ende úres lífes; þonne biþ se tægel geoffrod on úrum weorcum, Ælfc. Gen. Thw. 3, 39-42. Add

deóre

Grammar
deóre, diére, dýre.
Entry preview:

Ic bidde þé þæt ðú lǽte húru ðé ðín líf þonne ðíne sceós I pray thee at any rate set thy life higher than thy shoes, Hml. Th. ii. 410, 18. Ðá fatu sint fægran and diérran þonne ǽnegu óþru, Ors. 5, 2; S. 216, 5 : Bt. 14, 2 ; S. 32, 16.

nón

(n.)
Grammar
nón, m. (not n. )
Entry preview:

Se bere . . . nó tó middes dæges hám cóm, þonne him wæs beboden ꝥ hé tó nónes sceolde, ne hé hit nó ne ylde æt nón, þonne hé tó middes dæges sceolde hám cumin, Gr. D. 206, 20-23. Fram Sæternes-dæges nóne oð Mónandæges líhtincge, Wlfst. 117, 4.