Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

gearu-fang

Entry preview:

Gearufang proceris, Wrt. Voc. i. 63, 75

geat-weard

Entry preview:

Be ðæs mynstres geatwearde ( ostiario). Tó þæs mynstres geate sý geatweard geset . . . Se geatweard (porterius ) sceal cýtan habban wið þæt geat, R. Ben. 126, 14-19. Heó becóm tó þám mynstre . . . þá eóde se geatweard tó þám abbode, and cwæð him tó :

gebed-bygen

(n.)
Grammar
gebed-bygen, e; f.
Entry preview:

The buying of prayers, paying for the saying of prayers Gif for godbótan feohbót áríseð. . . . ꝥ gebyreð rihtlíce . . . tó gebedbigene . . . Ll. Th. i. 328, 6

Linked entry: bygen

gebed-gíht

Grammar
gebed-gíht, l. -gíht,
Entry preview:

and add: Bedgoing. Cf. sunn-gíhte

Linked entry: gíht

gebed-hús

Entry preview:

Gebedhús oratorium vel oraculum, Wrt. Voc. i. 58, 64. Be mynstres gebedhúse (oratorio). Gebedhús sý tó þan ánum þe hit gecweden is, þæt is þæt þǽr nán þincg elles geworht ne sý bútan þám ánum weorce . . . þæt is gebedrǽden, R. Ben. 81, 2-5. Æghwǽr, ge

gebed-rǽden

Entry preview:

Add: prayers þǽr (on gebedhúse) nán þincg elles geworht ne sý bútan þám ánum weorce þe tó Gode belimpð. þæt is gebedrǽden (ꝥ syndon hálige gebedu, v. l.), R. Ben. 81, 5. þæ þæt ic dyde for hiora godcundre gebedrédenne (because of their praying for me

Linked entry: béd-rǽden

gebed-sealm

(n.)
Grammar
gebed-sealm, es; m.
Entry preview:

A precatory psalm, psalm containing a prayer pám . xii. gebedsealmum, Lch. ii. 136, 12. Sing þás gebedsealmas Miserere mei, Deus, . . . iii. 12, 7

gebed-stów

Entry preview:

Ic synful breóst míne beáte on gebedstówe, Dóm. L. 30. Add

gebed-tíd

(n.)
Grammar
gebed-tíd, e; f.
Entry preview:

An hour appointed for prayer Hé æt nǽnigre gebedtíde wolde on ðǽre cyrican wunian ðæt hé mid þǽm óþrum his gebed gefylde, Shrn. 65, 15. Æt gehwelcre gebedtíde Godes englas cóman and lǽddan hí on ðá lyft, 107, 25

glíw-georn

(adj.)
Grammar
glíw-georn, adj.
Entry preview:

Eager for amusement, fond of jesting or minstrelsy Bisceopum gebyreð ꝥ hí ne beón tó glíggeorne, ne hunda ne hafeca hédan tó swýðe, Ll. Th. ii. 316, 29

hæc-geat

(n.)
Grammar
hæc-geat, es; n.
Entry preview:

A hatch-gate (hatch-gate a wicket; a floodgate, N. E. D. : a gate at the junction of parishes or manors, D. D. ) On ðæt hæcget, C. D. v. 376, 14

Linked entries: geat hæc

hlid-geat

Entry preview:

Ǽrest on díc; ðonne upp wið hliðgeatas; ðonne on brádan hærpað, C. D. v. 109, 8. Andlang weges tó hlidgeate, Cht. E. 290, 24. Beforan hlidgeate ante postes, Wrt. Voc. ii. 6, 5, Add:

helle-geat

Entry preview:

Úre Hǽlend tóbræc hellegatu . . . And is nú hellegeat belocen rihtwísun mannum, Hml. Th. i. 228, 1-5. Substitute

hi-geára

Similar entry: geó-geára

in-geat

Entry preview:

Dele

íþ-georn

(adj.)
Grammar
íþ-georn, adj.
Entry preview:

Pleasant, gracious, amiable Éþgeorn deliciosa, i. amabilior, leta, Wrt. Voc. ii. 138, 42. Cf. ést-georn

Linked entry: georn

lof-georn

Entry preview:

Add: in a good sense, eager to deserve praise, B. 3183 (in Dict. ). in a bad sense, ostentatious, boastful Se seofoða leahter is iactantia gecweden, ꝥ pound; is ýdel gylp; ꝥ is ðonne se man bið lof-georn and mid lícetunge færð, and déð for gylpe gif

mynster-geat

(n.)
Entry preview:

monastery-gate Æt þám mynstergeate (cf. beforan þæs mynstres geate, 25), Gr. D. 145, 2 : 163, 25

net-gearn

(n.)
Grammar
net-gearn, Put this before <b>néþan.</b>

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

óþer-geáre

(adv.)
Grammar
óþer-geáre, adv.
Entry preview:

Next year Gif þú wille witan hú eald se móna scyle beón óþergeáre on þisne dæg, Lch. iii. 228, 16, 19