smeart
Smart, painful
Entry preview:
Stede and twei sporen and ane smearte ʒerd O. E. Homl. i. 243, 23. Mid smerte smiten of smale longe ȝerden ii. 207, 6. Me him smæt mid smærte ȝerden Laym. 20318. If men smot it with a yerde smerte (adv.) Chauc. Prol. 149.]
a-wecgan
To move ⬩ remove ⬩ shake ⬩ movere ⬩ amovere ⬩ commovere ⬩ agitare
Entry preview:
Mód biþ aweged of his stede the mind is removed from its place, Bt. 12 ; Fox 36, 18 : Bt. Met. Fox 7, 48; Met. 7, 24. Winde aweged [MS. awegyd] hreód arundinem vento agitatam, Mt. Bos. 11, 7
on-león
to grant the loan of something (gen. of loan) ⬩ to grant, bestow
Entry preview:
Ungelíc ðam óðrum stede ðe mé men hearra onlág, 23, 12; Gen. 358. Hé mé láre onlág, Elen. Kmbl. 2489; El. 1246. God hyre sigores onleáh, Judth. Thw. 23, 16; Jud. 124
be-rídan
to surround ⬩ invest ⬩ to seize ⬩ arrest
Entry preview:
Ic beóde þat þú on mínre stede beríde þás lond þám hǽlge tó hande, Cht. Th. 369, 21. Harold king lét berídan Sand*-*wíc of Xpes cyrcean him sylfan to handa and hæfde hit twelf mónað, 338, 30
ræfter
Entry preview:
Ǽrest man ásmeáþ ðæs húses stede, and eác man ðæt timber beheáwþ, and ða syllan man fægere gefégþ, and ða beámas gelegþ, and ða ræftras tó ðære fyrste gefæstnaþ, Anglia viii. 324, 7-9
óra
A border, edge, margin, bank
Entry preview:
Names. p. 92) In ðone stede ðe is gecueden Cerdices óra, Chr. 495 ; Erl. 14, 10: 514; Erl. 14, 21. Æt Cerdices óran, Erl. 2, 3. Ðonan on ðone óran foran wið-eástan Ecgulfes setl west be ðatn óran eft tóweard setle, Cod. Dip. Kmbl. ii. 216, 2-3.
innor
Entry preview:
B. 1976 Hé mót him innor tǽcan stede and setl liceat eum in superiorem constitueret locum, R. Ben. 111, 4
Cerdices óra
Cerdic's shore ⬩ Cerdăci lítus
Entry preview:
Hér cwómon Cerdic and Cynríc his sunu on Breteue, mid v scipum, in ðone stede ðe is gecweden Cerdices [Certices,25, 29, col. 1. 2] óra here, A.
Linked entry: Certices óra
norþ
Entry preview:
On ðone norðere steð, C. D. v. 148, 21. Add
a-wéstan
To waste ⬩ lay waste ⬩ depopulate ⬩ ravage ⬩ destroy ⬩ vastare ⬩ devastare ⬩ desertum facere ⬩ desolare
Entry preview:
His stede oððe stówe híg awéston locum ejus desolaverunt, Ps. Lamb. 78, 7
Linked entries: a-wǽstan a-wést a-wéstendnes on-wéstan
first
a rafter ⬩ a ceiling
Entry preview:
Ǽrest man ásmeáð þæs húses stede, and eác man ꝥ timber beheáwð . . . and þá ræftras tó þǽre fyrste gefæstnað, Angl. viii. 324, 9
Linked entry: fierst
strídan
Entry preview:
Love is stalewarde and strong for to striden on stede, An. Lit. 96, 9.]
frum-stól
An original seat ⬩ mansion-house ⬩ a proper residence or station ⬩ sēdes princĭpālis
Entry preview:
Habbaþ ða feówer frumstól hiora, ǽghwilc hiora ágenne stede the four [elements] have their proper station, each of them its own place, Bt. Met. Fox 20, 126; Met. 20, 63. Ðæs fýres frumstól the fire's proper station, 20, 250; Met. 20, 125.
ge-rǽde
Entry preview:
Módigne stédan mid gyldenum gerǽdum gefreatewodne, Hml. Th. i. 210, 15. Ridende on horsum mid gyldenum gerǽdum, Hml. S. 25, 491. Ic bicge hýda and fell, and gearkie hig, and wyrce of him . . . brídelþwancgas and gerǽda (frenos et phaleras), Coll.
ge-staþelfæstan
Entry preview:
Vos. 143, 12. of a person. to fix in a position to be occupied Munuc gestaþolfæstan mæg abbod on máran þænne in eóde stede monachum stabilire potest abbas in maiori quam ingreditur loco, R. Ben.
mód-sefa
The inner man
Entry preview:
Swá bióþ ánra gehwæs monna módsefan áwegede of hiora stede, Bt. Met.
Cynríc
Cynric, the second king of the West Saxons, son of Cerdic, q. v ⬩ Cynrīcus
Entry preview:
D. ccccxcv, cóman twegen ealdormen on Brytene, Cerdic and Cynríc his sunu, mid v scipum on ðone stede ðe is gecweden Cerdices óra, and ðý ilcan dæge hie gefuhtan wið Wealum here, A.
ge-cirredness
Entry preview:
Sý swylcera gebyrda oþþe gecyrrednesse swylce hé sý ( whatever his birth or the time of his coming to the monastery ), sý hé gemedemad on stede swá swá his gecerrednes sý, R. Ben. 12, 20-13, 2: 107, 10-11.
steall
Entry preview:
Stande hé ealra ýtemest, oðþe on ðam stede ðe se abbod swá gémeleásum monnum tó stealle on sundrum betǽht hæfþ ultimus omnium stet aut in loco quem talibus negligentibus seorsum constituerit abbas, 68, 11.
efor-fearn
Entry preview:
Ðeós wyrt, ðe man rădiŏlum, and óðrum naman efor-fearn, nemneþ, ys gelíc fearne, and heó byþ cenned on stánigum stówum, and on ealdum hús-stedum, and heó hæfþ on ǽghwylcum leáfe twá endebyrdnyssa fægerra pricena, and ða scínaþ swá gold this plant, which