ge-wǽde
Entry preview:
S. 28, 83-86. (2 b) used of grave-clothes :-- Þá gewǽda þe heó bewunden wæs mid (cf. ealle þá scýtan (linteamina) þe se líchama mid bewunden wæs, Bd. 4, 19; Sch. 449, 8), Hml. S. 20, 94. (2 c) figurative :-- Ðás gewǽdu áwrát se apostol ...
waru
Entry preview:
Ðé God hæfde wære bewunden God kept thee on every side, 1069; An. 535. Wære betolden, 1976 ; An. 990. Him Scyld gewát on Freán wære, Beo. Th. 54; B. 27. In Godes wære, Menol. Fox 79; Men. 39. Hé gást ágeaf on Godes wære, 432 ; Men. 217.
Linked entry: wer-genga
witan
to wit ⬩ know ⬩ have knowledge ⬩ be aware, ⬩ to know ⬩ have knowledge of, ⬩ be aware of ⬩ to be wise ⬩ be in one's senses ⬩ to be conscious of ⬩ to know ⬩ to feel ⬩ shew
Entry preview:
Ðú wǽst and const ánra gehwylces earfeðsíðas, Andr. Kmbl. 2566; An. 1284. Crist ealle wát góde dǽde, Exon. Th, 449, 7; Dóm. 67: Blickl, Homl. 19, 33.
wann-fýr
Entry preview:
Lurid fire Wonfýres wælm, se swearta líg lurid fire's glow, the dark flame, Exon. Th. 60, 7; Cri. 966
Linked entry: wan-fýr
heals-wærc
Entry preview:
Pain in the neck Wiþ healswærce . . . þonne þone heals wærc[e], smire ðá þeóh; gif þá þeóh wærce, smire þone heals, Lch. ii. 312, 5
wæter-gyte
A pouring of water, a water-course
Entry preview:
.), oððe se ðe wæter gýt. Lchdm. iii. 246, 4
Linked entry: wæter-scyte
wæter-scipe
Entry preview:
Hwæt þá se bisceop . . . ábaed æt Gode ꝥ hé worhte þone wæterscipe tó wynsumum ytþlande . . . and wæs se mere áwend tó wídgyllum felda, Nap. 22, 21-28. Add
eorþ-wæstm
Fruit of the earth ⬩ terræ frux
Entry preview:
Wæs seó stów wædla eorþwæstma ĕrat lŏcus frūgis inops, Bd. 4, 28 ; S. 605, 18. On eorþwæstmum genóh þuhte abundance appeared in the fruits of the earth, Bt. Met. Fox 8, 12; Met. 8, 6
wægn-treów
A perquisite of a log of wood from each load to the labourer loading and leading the waggon
Entry preview:
cf. wægn-scilling) On sumere þeóde gebyreþ ... æt wuduláde wǽntreów, æt cornláde hreáccopp, L. R. S. 21; Th. i. 440, 27
wæter-stoppa
Entry preview:
Þá arn án wencel mid treówenum æscene tó þǽre wyllan, and sóna swá hit ꝥ wæter hlód, þá becóm án fisc in þone wæterstoppan ( situlam ), II, 22
Linked entry: stoppa
hwǽte-wæstm
Entry preview:
Substitute: <b>hwǽte-wæstm</b> wheat-produce, wheat-crop, wheat Eorþan móder, geunne þé Drihten æcera wexendra ... þǽre brádan berewæstma and þǽre hwítan hwǽtewæstma and ealra eorþan wæstma, Lch. i. 402, 6.
wæter-egesa
Terror caused by water
Entry preview:
Cf. wæter-bróga
Linked entry: wæter-bróga
wæter-gewæsc
Land formed by the washing up of earth
Entry preview:
Land formed by the washing up of earth Circumlutus locusmid wæter ymbtyrnd stede, alluvium wætergewæsc, Wrt. Voc. i. 59, 15, 16
Linked entry: ge-wæsc
rǽd-wægn
Entry preview:
Icel. reið-skjótr, but see also hræd-wægn
eorþ-wæstm
Entry preview:
Usus nittung vel notu vel eorðwæstmas (printed -wæstm, cess) tó ǽte álýfed, Wrt. Voc. i. 21, 39. Sý ǽlcere geoguðe teóðung gelǽst be Pentecosten, and þára eorðwæstma be emnnihte, Ll. Th. i. 262, 21: Wlfst. 116, 3.
sige-wang
Entry preview:
Thw. 25, 36. where actual fighting is not referred to, a place in which evil is overcome Smeolt wæs se sigewang ( the place where St. Andrew's heathen enemies had been overwhelmed ), Andr. Kmbl. 3160 ; An. 1583.
wæter-flód
A flood, deluge; in plural, floods, waters. Cf. wæter, II b
Entry preview:
Cf. wæter, II b Swilce óðer wæterflód swá fleów heora blód. Homl. Skt. i. 23, 74. On ðæs Ambictiones tíde wurdon mycele wæterfiód (inluvies aquarum) geond ealle world, 1, 6; Swt. 36, 7.
wegan
to move, bear, carry, bring, transport ⬩ to bring, cause ⬩ to bear, support ⬩ to bear, carry, ⬩ to have ⬩ bear ⬩ wear ⬩ to have ⬩ to be under the influence of ⬩ have ⬩ bear ⬩ to bear, submit to ⬩ to weigh, ⬩ to put something in a balance ⬩ to be equal to ⬩ To move
Entry preview:
Hé on breóstum wæg byrnende lufan, Chr. 975; Erl. 126, 14. Grendel heteníðas wæg, Beo. Th. 307; B. 152. Módþrýðo wæg cwén, 3867; B. 1931 : Cd. Th. 135, 6; Gen. 2238. Ic wæg módceare micle, Beo. Th. 3559 ; B. 1777.
Linked entry: æt-wegan
ge-wǽtan
Entry preview:
Strengas gurron, wǽdo gewǽtte, An. 375