hús-bonda
Entry preview:
The master of a house Án his manna wolde wícian æt ánes bundan húse his unþances and gewundode ðone húsbundon and se húsbunda ofslóh ðone óðerne.
Linked entry: bonda
íg
An island
Entry preview:
Æt Æðelinga íge, [eigge, MS. A.], 878; Erl. 81, 5. Of Ceortesíge, 964; Erl. 124, 3. On Beardanigge, 716; Erl. 44, 14
Lindisfaran
Entry preview:
Mid ðám bróðrum ðære cyricean æt Lindisfarena a fratribus ecclesiæ Lindesfarnensis, pref; S. 472, 29. Is Cynebyrht Lindisfarena biscop provinciæ Lindisfarorum Cyneberct episcopus præest, 5, 24; S. 646, 22.
mundbyrdness
protection ⬩ A protector ⬩ patron ⬩ advocate ⬩ a protection of rights granted by charter
Entry preview:
Swá swá ic ǽr cwæþ ðínre ðære lícwurþan mundbyrdnysse, 108, 16. a protection of rights granted by charter Ic wille ðæt ðeós mundbyrdnesse beó strang volo ut haec confirmatio vim obtineat, Cod. Dip. Kmbl. iv. 202, 20: 205, 7.
self-déma
Entry preview:
One who depends upon his own judgment [cf. ǽlc ídel mon liofaþ æfter his ágenum dóme, Past. 39; Swt. 283, 21], used of a certain kind of monks called sarabaitae, monachi qui nulla regula approbati . . . proprio arbitratu vivunt Þridde cyn is muneca
Linked entry: déma
bold-getæl
A dwelling-place, mansion, habitation, house ⬩ domicilium, mansio, vicus, domus
Entry preview:
B.] in óðer boldgetæl hláford sécan, dó ðæt mid ðæs ealdormonnes gewitnesse ðe he ǽr in his scíre folgode if a man from one dwelling-place wish to seek a lord in another dwelling-place, let him do it with the knowledge of the alderman, whom he before
steór-leás
Entry preview:
Voc. ii. 31, 16. without regulation, profligate Ðú cýþdest ðæt ðú nestest hwelces endes ǽlc angin wilnode ðá ðú wéndest ðæt steórleáse men and réceleáse wǽron gesǽlige and wealdendas ðisse worulde quis sit rerum finis, ignoras, nequam homines atque nefarios
wiþ-habban
To hold out against ⬩ to withstand ⬩ resist
Entry preview:
Se ðe him ǽr geþúhte, ðæt him nán sǽ wiþhabban ne mehte, ðæt hé hiene mid scipum and mid his fultume áfyllan ne mehte, Ors. 2, 5; Swt. 84, 13. Næs nán ðæs stronglíc . . . ðæt mihte ðam miclan mægne wiðhabban, Cd. Th. 297, 18; Sat. 519
Linked entry: wiþer-habban
wiþ-scúfan
To push back ⬩ away ⬩ repel ⬩ drive away ⬩ refute ⬩ repellere ⬩ expellere ⬩ praecipitare
Entry preview:
Hwí willaþ gé wiþscúfan (repellere) ðone ðe gé ǽr onféngon, 3, 19; S. 549, 4. Wiþscúfan (refutare ) ða ðe gedyrstigedon, ðæt hí Eástran heóldan bútan heora rihtre tíde, 5, 21; S. 642, 39.
bet
Entry preview:
Mon ǽlcne ceáp mehte be twiefealdan bet geceápian þonne mon ǽr mehte, Ors. 5, 13; S. 248, 2
burg-scír
Entry preview:
Pictauienscisce woldon habban ðone ylcan þe hí ǽr álǽndon of heora burhscíre, 518, 21. Ne ára ðú nánum ríce ne ǽnigre burhscíre non parcet oculus tuus ulli regno, omnemque urbem munitam subjugabis mihi, Hml. A. 103, 48
Eáster-tíd
Entry preview:
Is beboden on ðám regole þe ús gewissað be þǽre Eástertíde ꝥ nǽfre ne sý se hálga Eásterdæg gemǽrsod ǽr þan þe seó lenctenlice emniht sý ágán, 256, 11. On Eástertíd, Chr. 774; P. 51, 28. Ðám mannum ðe ic nú on Eástertídum feoh sealde, C.
endian
to complete ⬩ finish
Entry preview:
Ðá beorgas endiað æt þǽm sǽ, Ors. 1, 1; S. 22, 20. Þes middangeard on ðás eldo endian sceal þe nú andweard is, Bl. H. 117, 35: 119, 1
for-teón
Entry preview:
Þeáh sió swǽrnes ðæs líchoman mid þám gedwolmiste ꝥ mód fortió ꝥ hit ne mæge beorhte scínan, Bt. 35, 1; F. 156, 1. to draw away, lead astray; seducere Tó þám ríce þonan ús ǽr þurh synlust se swearta gǽst forteáh, Cri. 270
freót
Entry preview:
Hér geswutelað on ðissere Crístes béc ðæt Eádríc hæfð geboht Sǽgyfu his dohtor æt Ælfsige abbod tó écum freóte and eall hire ofspring, C.D. vi. 209, 10, 14: 210, 32. a grant of freedom (in this sense the word occurs as feminine), manumission Æilsig þe
gefá
Entry preview:
Wé beódað, se mon, sé þe his gefán hámsittendne wite, ꝥ hé ne feohte ǽr þám þe hé him ryhtes bidde, Ll. Th. i. 90, 2. Ꝥ náðor ne hý ne wé ne underfón óðres þeóf ne óðres gefán, 288, 5
ge-frætewian
Entry preview:
On swylcum heówe swá hié ǽr hié sylfe gefrætwodan. Bl. H. 95, 19. On his lífes þeáwum hé wæs swíþe gefrætewod, Hml. S. 23 b, 20. Mid golde and seolfre gefrætwod. Bl. H. 127, 8.
grǽfe
Entry preview:
. ¶ in place-names :-- Æt Brémes gréfan, C. D. i. 222, 22. Brémes graefan, 227, 32. brushwood Sixtiga fóðra wuda, and twælf fóður grǽfan, and sex fóður gearda, Chr. 852; P. 65, 25
Linked entry: grǽf
hæg-steald
Entry preview:
Add: a tiro, novice Warna ǽr cniht beón þænne hægesteald ł geong cempa caue ante miles esse quam tiro, Scint. 205, 9. Sé ðe hehstald (uirgo) gecoren is . . . ꝥte ðá hehstald hehstald gehealde (ut uirginem uirgo seruarei), Jn. p. l, 2-5.
Lunden
Entry preview:
Nam man ðæt wíf and Sdrencte hí æt Lundene brigce, C. D. iii. 125, 14. Innan Lundene fenn; andlang súð on Temese, 73, 20. Lundéne ware biscop, iv. 291, 33. Lundene waru griðede wið þone here, Chr. 1016 ; P. 153, 8.