dǽd-from
Deed-strong ⬩ agendo strenuus
Entry preview:
Deed-strong; agendo strenuus Hí beóþ ðý dǽdfromran they are so much the more energetic, Ps. Th. 109, 8
ful-trum
Full strong ⬩ very firm ⬩ valde firmus
Entry preview:
Full strong, very firm; valde firmus Sécaþ gé Drihten, and gé beóþ fultrume quærĭte Dŏmĭnum, et confirmāmĭni, Ps. Th. 104, 4
Lǽden-word
Entry preview:
A Latin word Ðás word ne beóþ ná lédenword gif se r byþ áweg gedón, Ælfc. Gr. 19; Som. 22, 54
medmicle
Humbly ⬩ meanly
Entry preview:
Humbly, meanly Oft wic beóþ on manegum stówum medmyccle gesette; seó ceaster ðonne wæs héh and aldorlíc, Blickl. Homl. 77, 24
un-scearpsíne
Not sharpsighted
Entry preview:
Not sharpsighted Ealdes mannes eágan beóþ unscearpsýno ... Þus mon sceal unscearpsýnum sealfe wyrcean tó eágum, Lchdm. ii. 30, 27-32, 1
Linked entry: scearp-síne
on-foran
Before, afore ⬩ Before, in front
Entry preview:
Before, in front Beóþ onforan eágan. Ps. Th. 113, 13
BRÁD
BROAD open, large, spacious, copious ⬩ latus, expansus, amplus, spatiosus, copiosus
Entry preview:
Ðú gearwodest befóran me brádne beód thou preparedst a copious table before me, Ps. Th. 22, 6. Ge onsceáwiaþ beágas and brád gold ye will behold bracelets and ample gold, Beo. Th. 6201;B. 3105.
GE-DÉFE
Becoming ⬩ fit ⬩ proper ⬩ seemly ⬩ convenient ⬩ agreeable ⬩ decent ⬩ quiet ⬩ mild ⬩ meek ⬩ gentle ⬩ kind ⬩ benevolent ⬩ congruus ⬩ convĕniens ⬩ dĕcens ⬩ opportūnus ⬩ hŏnestus ⬩ quiētus ⬩ mansuētus ⬩ bĕnignus
Entry preview:
Beóþ gé gedoefe estote vos perfecta, Mt. Kmbl. Rush. 5, 48. Noe wæs dómfæst and gedéfe Noah was just and meek, Cd. 64; Th. 78, 2; Gen. 1287 : Exon. 41 a; Th. 136, 34; Gú. 551 : Beo. Th. 2458; B. 1227.
Linked entry: deáf-líc
incer
Entry preview:
Of or belonging to you two Ic nú ðis þing wríte tó ðé gemǽnelíce and tó mínre méder and mínum geswustrum forðon incer lufu sceal beón somod gemǽne nunc tibi et matri mee sororibusque meis de singulis regni mei commodis scribebam, que tibi et illis communia
ge-félan
To feel ⬩ perceive ⬩ sentīre
Entry preview:
Gefélde he his líchoman healfne dǽl mid ða ádle geslægene beón sensit dimĭdiam corpŏris sui partem languōre depressam, 4, 31; S. 610, 15 : 3, 2; S. 525, 15 : 3, 9; S. 534, 11.
ge-fér-rǽden
companionship ⬩ fellowship ⬩ congregation ⬩ church ⬩ societas ⬩ comitatus ⬩ eeclesia ⬩ synagoga ⬩ familiarity ⬩ friendship ⬩ familiaritas ⬩ amicitia
Entry preview:
B. geférǽdene] beón ðe he wǽre who would be in that fellowship that he was, L. Ed. 4; Th. i. 162, 5 : Ors. 5, 12; Bos. 111, 23. He hæfde on his geférrǽdene cratu and rídende men habuit in comitatu currus et equites, Gen. 50, 9.
Linked entry: ge-fǽrréden
wundian
To wound
Entry preview:
Beón hwílum wundiaþ, Fragm. Kmbl, 41; Leás. 22. Wǽpenstrǽlas mé wundedon, Ps. Th. 56, 5. Indisce mýs úre feþerfót niétenu wundedon and monige for hiora wundum swultan, Nar. 16, 8. Gif hwylc lǽwede man óðerne wundige, gebéte wið hine ða wunde, L.
Linked entry: ge-wundian
frécednes
Entry preview:
Beón hý álýsede fram ǽlcere frécednysse. Hml. S. 30, 437. Bútonftácednysse. Ll. Th. ii. 370, 27. Frécednysse discrimen. An. Ox. 1595. On heora frécednyssum and on earfoðnyssum hí wǽron getrýwe Gode, Hml. A. 109, 222. Frǽcednyssum, Hml.
ge-liþian
Entry preview:
Hé swá swýðe gebunden geare ongeat and georwénde ꝥ him nǽfre ofer ꝥ ne mihte beón geleoðad con-strictus nimis relaxari sejam posse desperabat, 326, 12
Linked entries: on-liþian ge-leoþian
forþ-genge
Entry preview:
Cf. forþ, 1 b Hú mæg se geleáfa beón forðgenge, gif seó lár and ðá láreówas áteoriað?, Ælfc. Gr. Z. 3, 8. Hé mid his bénum fylste þæt ðǽra bydela bodung forðgenge and Gode wæstmbǽre wurde, Hml.
mǽrsian
Entry preview:
His gemynd sceal beón mǽrsad mid mæssesongum, Shrn. 84, 3. Add Eástrun wé ná ne mǽrsiaþ pascha nan celebramus, An. Ox. 40, 30. Hé mérsode micele symbelnesse for þám sige, Hml. S. 30, 396.
spell
Entry preview:
</b> add :-- Nis tó geortrýwanne ꝥ on úre yldo ꝥ beón mihte ꝥ oft geworden getreówe spell cýþað nec diffidendum est nostra aetate fieri potuisse quod aliquoties factum fideles historiae narrant, Bd. 4, 19; Sch. 441, 10. <b>I b.
tweógan
Entry preview:
Hit mæg beón tweód fram unstrangum módum hwæþer hí sýn þe ne sýn þǽr andwearde ab infirmis potest mentibus dubitari utrumne ..., 177, 8.
fyrmest
excellent
Entry preview:
Rufianus, Chr. 995; P. 128, 32. of things On þám fyrmestum stówum ealles his anwealdes, Lch. iii. 440, 12. marking order in merit, excellent Hú se láreów sceal beón on his weorcum fyrmest (praecipuus).
ge-dafenian
Entry preview:
Hú hit gedafenige on his gesihðe beón qualiter oporteat in conspectu ejus esse, R. Ben. l. 52, 17. with a clause in apposition Wel ꝥ gedafenaþ ꝥ hé tó eorþan ástige, Bl. H. 13, 19: Cri. 551. Wel ꝥ gedafenode ꝥ Dryhten swá dyde, Bl.