Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-blandan

(v.)
Grammar
ge-blandan, -blondan; p. -bleónd, -blénd, pl. bleóndon, -bléndon; pp. -blanden, -blonden [ge-bland],

to blendmixminglemiscēreturbáreto staincolourcorruptinfĭcĕre

Entry preview:

to blend, mix, mingle; miscēre, turbáre Hí me gebléndon unswétne drync they mixed for me an unsweet drink, Exon. 29 a; Th. 88, 10; Cri. 1438 : Andr. Kmbl. 65 ; An. 33. Wurman geblonden mixed with scarlet, Exon. 60 a; Th. 218, 14; Ph. 294. Hie him sealdon

strangian

(v.)
Grammar
strangian, p. ode.
Entry preview:

to grow strong, be strong, prevail, flourish Ic strangige oððe geðeó uigeo, Ælfc. Gr. 26, 2 ; Zup. 154, 14. Strongaþ praevaluít, Ps. Surt. 51, 9. Ic strongade wið him praevalui adversus eum, 12, 5. Word unrehtwísra strongadun ( praevaluerunt ) ofer ús

sundor-gifu

(n.)
Grammar
sundor-gifu, e; f.
Entry preview:

A special gift or grace, prerogative, privilegeCd. Th. 254, 4; Dan. 606. For ðære sundorgife ðe him God sealde gumena ríce, Wé swylc ne gefrugnan ǽfre gelimpan, ðæt ðú in sundurgiefe swylce befénge, Exon. Th. 6, 6; Cri. 80. God monnum syleþ sundorgiefe

Linked entry: synder-gifu

swangor

(adj.)
Grammar
swangor, adj.
Entry preview:

Heavy in movement of the body or mind, slow, slothful, sluggish, indolent, physically Nis hé (the Phenix) swár ne swongor swá sume fuglas ða ðe late þurh lyft lácaþ fiþrum ac hé is snel and swift non est tarda, ut volucres quae corpore magno incessus

Linked entry: swenge

teónlíce

(adv.)
Grammar
teónlíce, adv.
Entry preview:

in a manner that causes harm or trouble, grievously, miserably Hí gedréfde deópe weorðaþ . . . swylce teónlíce geteoriaþ, Ps. Th. 103, 27: Exon. Th. 226, 17; Ph. 407. in a way that brings shame or affront, with insult or ignominy Man sceal ða geóguðe

trúð

(n.)
Grammar
trúð, es; m.
Entry preview:

A player on a trumpet, an actor, buffoon Trúð liticen, Ælfc. Gr. 9, 12; Zup. 40, 7: Wrt. Voc. i. 73, 66 (the word occurs in a list of terms connected with amusements). Com sum trúð tó ðæs bisceopes híréde, se ne gýmde nánes lenctenes fæstenes, ac eode

weorold-wíse

(n.)
Grammar
weorold-wíse, an ; f.
Entry preview:

What is usual in the world, a fashion of the world Hé bæd ðæt Godes yrre ofer hí ne cóme, ne him wǽre hwæs (hwæt ?) gneáðes ne óþerra worldwísena. Ðá com stefn of heofonum and seó cwæð: . . . 'Gif hwilc man on micelre neádþearfnesse bið ðín gemyndig

weorold-ár

(n.)
Grammar
weorold-ár, e; f.
Entry preview:

worldly honour Ðurh ða wilnunga ðære woroldáre (world-, Hatt. MS.) per concupiscentiam culminis. Past. 3; Swt. 33, 9. Ða ðe woroldáre wilniaþ, 50; Swt. 387, 1. Hé wilnaþ micie woroldáre habban, 1; Swt. 27, 5. Gif hé worldáre hæbbe, 9; Swt. 55, 16. Woruldáre

ymb-standan

(v.)
Grammar
ymb-standan, p. -stód; pp. -standen.
Entry preview:

to stand about or around Ðis folc ðæt hér ymbstandeþ, Blickl. Homl. 143, 7: Jn. Skt. Rush. 11, 42. Eall seó gesomnung bróþra and sweostra on twá halfe singende ymbstódon ( circumstaret ), Bd. 4, 19; S. 589, 9. ¶ pres. part. used substantively :-- Hé

wyrt-gemang

(n.)
Grammar
wyrt-gemang, es; n.
Entry preview:

A spice Wyrtgemangc myrra, Ps. Lamb. 44, 9. Maria nam án pund deórwyrðre sealfe mid ðam wyrtgemange ðe hig nardus hátaþ Maria accepit libram ungenti nardi pistici preciosi, Jn. Skt. 12, 3. Wyrtgemang and alewan mixturam murrae et aloes, 19, 39. Myrre

be-nǽman

Entry preview:

Add ꝥ hé wǽre benǽmed infiscaretur, fraudaretur, An. Ox. 3157: 23, 60. with acc. of person, gen. of thing God þé benǽmð þínra góda, Hml. Th. ii. 102, 22. God þe benǽmde wurðmintes privavit te honore. Num. 24, II. Þeáh hé ús feores be-nǽme, Hml. Th.

biter

(adj.)

painfulacrimonious ill-natured

Entry preview:

Add: bitter to the taste Biter wyrtdrenc picra, Wrt. Voc. i. 20, 18. Ðonne se lǽce bietre wyrta déð tó hwelcum drence, . . . ðonne bið se deáðbǽra wǽta ofslægen mid ðǽm biteran drence, Past. 303, 12-17. Bitrum rancidis, Wrt. Voc. ii. 118, 62. bitter

Linked entry: biter-nes

Dene

Entry preview:

Add: Dena, Dæne, Denan; gen. pl. Dena, Deni(g)a Þæt lond þe mon Ongle hǽt, and Sillende and sumne dǽl Dene, Ors. 1, 1; S. 16, 8. Hér Ængle and Dene gefuhton, Chr. 910; P. 97, 5: 1018; P. 155, 14. Dena him mycel feoh guldon, 1048; P. 167, 17. Dena (Deona

dyrstig-ness

Entry preview:

Se synfulla man ... þe geþristlǽcð tó mæssianne ... and wát hine sylfne tó fúlne ... his dyrstignes dereð him sylfum, Wlfst. 34, 18. Temeritas, þæt is dyrstignys, 52, 20. Temeritas, ꝥ is dyselic dyrstignys, Angl. xi. 109, 41: Hml. Th. ii. 220, 15: Hml

feorh-lege

(n.)
Grammar
feorh-lege, feorh-lege, es; m.

death

Entry preview:

Life-laying [cf. lecgan; II. to slay], death Hú wolde þæt geweorðan þæt on þone hálgan handa sendan tó feorhlege fæderas ússe how should that come to pass that our fathers should lay hands on the holy one to the end that they might slay him, El. 458.

firdian

(v.)

march

Entry preview:

Take here passages under flerdian, fyrdian, and add: To go on an expedition, march, be on active service Swá oft swá hý fyrdedon oððe tó gefeohte woldon, þonne offrodon hý heora lác, Wlíst. 106, 28. used of a leader Fyrdode (mid fierde férde, v.l. /

Linked entries: firdrian fyrdrian

for-hwǽga

(adv.)
Grammar
for-hwǽga, for-hwega (-hwæga); adv.

somewhere

Entry preview:

Where position is only vaguely determined, somewhere Him geþúht ꝥ hí behýddon ꝥ heáfod on þám holte forhwega (-hwæga, v. l.) it seemed to hiim that they hid the head in the wood somewhere, Hml. S. 32, 141. Syle mé ðínne wíngeard, and ic þé óðerne finde

for-scyldigian

(v.)

to condemn

Entry preview:

Add: To make or become scyldig. Similar entries v. scyldig; I. Þá þe wǽron forscyldegode oþþe þurh manslihte oððe þurh morðdǽda, Hml. S. 37, 113. Sume weorðað swicole ... forscyldgode (-scildeg-, v. l.) on synnan, Wlfst. 82, 3. to condemn, Similar entries

ge-myndelic

Entry preview:

Add: that deserves to be remembered, memorable Him gelamp swýðe gemyndelic (valde memorabilis) wíse, Gr. D. 227, 3. Gehýr þú þás race be þám apostole and swíðe gemyndelic eallum geleáffullum, Ǽlfc. T. Grn. 16, 13. that brings to mind, admonitory, hortatory

Linked entry: ge-myndiglic

ge-wǽtan

Entry preview:

Substitute: To wet, moisten Geuuéted madefacta, Wrt. Voc. ii. 113, 73. Gehwéteð madefactum, 58, 49. the subject a person Foxes sina genim and on hunige gewǽt, Lch. i. 340, 17. Gedó on scearp eced, gewǽte swíðe, ii. 192, 19. Onsend Ladzarus ðætte hé