Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

weall-weg

(n.)
Grammar
weall-weg, (?), es; m.

A walled road(?)

Entry preview:

A walled road(?) On ðane ealdan walweg, Cod. Dip. Kmbl. v. 78, 17: 138, 4

Linked entry: hege-weg

weá-tácn

(n.)
Grammar
weá-tácn, es; n.

A sign of misery, a woeful signal

Entry preview:

A sign of misery, a woeful signal Nis þǽr on ðam londe, ne wóp ne wracu, weátácen nán, yldu ne yrmðu, Exon. Th. 201, 5; Ph. 51. Wæs ðæt weátácen geond ða burh bodad, ðæt hié ðæs cnihtes cwealm gesóhton. Andr. Kmbl. 2239; An. 1121

wed-lác

(n.)
Grammar
wed-lác, es; n.

a pledge, securitywedlock, espousals

Entry preview:

a pledge, security Wed vel wedlác arra*-*bona vel arrabo, Wrt. Voc. i. 20, 7. Wedlác arrabo, 50, 31. in reference to marriage, v. weddian, II, wedlock, espousals Wedlác wiðsacende pacta sponsalia refutans, Hpt. Gl. 498, 44. [The latter is the usual

wed-loga

(n.)
Grammar
wed-loga, an ; m.

One who is false to a pledge or engagement

Entry preview:

One who is false to a pledge or engagement On ðison gére swác Harðacnut Eádulf eorl under his grðle, and hé wæs ðá wedloga. Chr. 1041 ; Erl. 166, 33. Ic ðé eom andetta mínra synna . . . ic eom wedloga, Anglia xii. 501, 19. Ðæt gé ne beón wedlogan ne

weg-férende

(adj.)
Grammar
weg-férende, adj. (ptcpl.)

Wayfaringa wayfarer, traveller.travelling, going a way, passing by

Entry preview:

Wayfaring; used subst. a wayfarer, traveller. travelling, on a journey Gif ðú wǽre wegférende, and ðú becóme on þeófsceole, Bt. 14, 3; Fox 46, 25. Se wegférenda man, se ðe nimð ðone sméðan weg, ðe hine mislǽt, Homl. Th. i. 164, 7. Ánes wegférendes mannes

Linked entry: weg-férend

weg-lísu

(n.)
Grammar
weg-lísu, (?); f.

Want of road

Entry preview:

Want of road Welise ( = wílésu?) devium, Kent. Gl. 432

Linked entries: -lísu weg-leást

wel-dón

(v.)

to satisfyplease

Entry preview:

to satisfy, please Hé walde ðæm folce weldón (satisfacere) Mk. Skt. Lind. 15, 15

wel-gecwémedlíc

(adj.)

beneplacitus

Entry preview:

glosses: beneplacitusPs. Spl. 149. 4

wel-gedón

(adj.)

well doneThe word also glosses beneficium:

Entry preview:

well done Gif hwæt welgedónes bið si qua bene gesta sunt Past. 17; Swt. 111, 3. Suíðe suíðe wé gesyngiaþ, gif wé óðerra monna welgedóna dǽda ne lufigaþ valde peccamus, si aliena bene gesta diligimus 34; Swt. 231, 1. The word also glosses beneficium:

wel-gehwǽr

(adv.)
Grammar
wel-gehwǽr, adv.

Everywhere

Entry preview:

Everywhere Hí welgehwǽr hergedon and bærndon Chr. 1001; Erl. 136, 2

Linked entry: ge-hwǽr

wel-gelǽred

(adj.)
Grammar
wel-gelǽred, adj.

Well-instructed

Entry preview:

Well-instructed Larwas ł welgilǽrde Godes docibiles Dei Jn. Skt. Rush. 6, 45

wel-hǽwen

(adj.)
Grammar
wel-hǽwen, adj.

Beautifully blue

Entry preview:

Beautifully blue Ðæt bleóh ðæs welhǽwnan iacintes bið betera ðonne ðæs blácan carbuncules coerulei coloris hyacinthus praefertur pallenti carbunculo Past. 52; Swt. 411, 28

wel-hwǽr

(adv.)
Grammar
wel-hwǽr, adv.

Everywheregenerallycommonly

Entry preview:

Everywhere, generally, commonly Welhwǽr passim Wrt. Voc. ii. 67, 22: vulgo 79, 36. Unriht gewuna welhwǽr is árisen Bd. 1, 27; S. 493, 33. Swǽ gelǽrede biscepas, swǽ swǽ welhwǽr (well-, Cott. MSS.) siendon Past. pref.; Swt. 9, 4. Wæs wíde and welhwǽr

Linked entry: wel-gehwǽr

wel-rúmlíce

(adv.)
Grammar
wel-rúmlíce, adv.

Kindlybenignantlybenigne

Entry preview:

Kindly, benignantly; benigne Rtl. 41, 11: 46, 14: 109, 4

wel-rúmmód

(adj.)
Grammar
wel-rúmmód, adj.

Kindbenignant

Entry preview:

Kind, benignant Uelrúmmódo benigni Rtl. 12, 39

Linked entry: rúm-mód

wel-swégende

(adj.)
Grammar
wel-swégende, adj. (ptcpl.)

Melodioussonorous

Entry preview:

Melodious, sonorous Heriaþ hine on cimbalum welswégendum laudate eum in cymbalis bene sonantibus Ps. Spl. 150, 5

wel-weorþ

(adj.)
Grammar
wel-weorþ, adj.
Entry preview:

Of high esteem, of great account Hé swá wuldorfulle and Gode swá welweorþe (wel weorþe ? v. weorþ III a) leóde geneósian wolde Lchdm. iii. 432, 31

wel-wyrcende

(adj.)

well-doing

Entry preview:

well-doing Ic ðé hálsie, ðú árfæsta, welwilende and welwyrcende Shrn. 169, 19. Ǽlcum welwyrcendum God myd beó midwyrhta 179, 29. Se freódóm ðæs deófollícan onwaldes wæs seald eallum welwyrcendum Blickl. Homl. 137, 14

wil-weg

(n.)
Grammar
wil-weg, es; m.

A pleasant waya desirable way

Entry preview:

A pleasant way, a desirable way Syndan wé nú eft ámearcode tó ðam gefeán neorxnawanges; ne gelette ús ðæs síðes se fǽcna feónd, ne ús ne forwyrne ðæs wilweges, ne ús ða gata ne betýne, ðe us opene standaþ, Wulfst. 252, 17. Ðæt hí ðé heóldan, ðæt ðú wilwega

gyrd-weg

(n.)
Grammar
gyrd-weg, es; m.

A road with a fence on either side[?],

Entry preview:

A road with a fence on either side[?], Cod. Dipl. Kmbl. iii. 412, 21