Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wín-lic

Entry preview:

Nán fefor nis mannon mára þonne se wínlica wǽta nulla febris hominum maior quam viteus humor, Chrd. 74, ii. Add

wín-tredd

(n.)
Grammar
wín-tredd, wín-tredde, an; f. ?. l. wín-tredde, an; f.
Entry preview:

and add Hé eóde in þone wíngeard and gesomnode þá geclystru þára byrgena and gebróhte in þǽre wíntreddan (ad calcatorium) . . . Hé þone cniht ásette on þá ylcan wíntreddan ( in eodem calcatorio), and hét hine wringan þá feáwa geclystru þǽra byrgena,

wís-lic

Entry preview:

Hié cwǽdon þæt him wíslecre þúhte þæt hié dá ne forluren þe þǽr út fóre, hæfde bearn sé þe mehte, Ors. 4, I; S. 154, 18. Add

wit-leást

Entry preview:

Widtlǽste uesaniae, An. Ox. ii. 174. Add

bile-wit

Similar entry: un-bilewit

flyge-wíl

(n.)

a flying wilecunning trick

Entry preview:

a flying wile, cunning trick

æppel-wín

(n.)
Grammar
æppel-wín, es; n.

Apple-wineciderpomaceum

Entry preview:

Apple-wine, cider; pomaceum, Cot. 117

æced-wín

(n.)
Grammar
æced-wín, es; n.

ACID-WINEmurratum vinum

Entry preview:

ACID-WINE; murratum vinum, Mk. Lind. War. 15, 23

Linked entry: eced-wín

wín-sester

(n.)
Grammar
wín-sester, es; m.
Entry preview:

A wine-can Wínsester cantarus Wrt. Voc. i. 24, 37

Linked entry: sester

wín-tæppere

(n.)
Grammar
wín-tæppere, es; m.
Entry preview:

A wine-seller, tavern-keeper Wíntæpperum cauponibus Hpt. Gl. 468, 42

Linked entry: tæppere

word-wís

(adj.)
Grammar
word-wís, adj.

Wise in speechlearned

Entry preview:

Wise in speech, learned Ðæs wordwísan sophisle, Wrt. Voc. ii. 78, 39

wís-wyrde

(adj.)
Grammar
wís-wyrde, adj.
Entry preview:

Wise in speech Se ðe wǽre stuntwyrde, weorðe se wíswyrde, Wulfst. 72, 18

wín-gedrinc

(n.)
Grammar
wín-gedrinc, es; n.
Entry preview:

Wine-drinking, wine Hié wlenco onwód and wíngedrync, Cd. Th. 155, 28; Gen. 2579. Of ungemete ǽlces þinges, wiste and wǽda, wíngedrinces, Met. 25, 39. Wíngedrince nectare Wrt. Voc. ii. 61, 32.

wín-sæd

(adj.)
Grammar
wín-sæd, adj.
Entry preview:

Wine-sated, having had one's fill of wine Yrrum ealowósan, were wínsadum, Exon. Th. 330, 12; Vy. 50. Weras wínsade (cf. hé oferdrencte his duguðe ealle, 21, 22; Jud. 31; and the Latin c. 13, 2 : Erant omnes fatigati a vino), Judth.

wín-berige

(n.)
Grammar
wín-berige, -berie, -berge, an; f.
Entry preview:

Ne hig wín-berian (uuam) on gorste ne nimaþ, Lk. Skt. 6, 44. Gesoden[e] wínberigan (-en, MS.) fecula Wrt. Voc. i. 27, 63.

mæsse-wín

(n.)
Grammar
mæsse-wín, es; n.

Wine used in the service of the mass

Entry preview:

Wine used in the service of the mass Messewín infertum vinum, Ælfc. Gl. 32; Som. 61, 126; Wrt. Voc. 27, 52

wíd-folc

(n.)
Grammar
wíd-folc, es ; n.
Entry preview:

A wide-spread folk Of ðam wídfolc, cneórím micel, cenned wǽron, Cd. Th. 98, 31; Gen. 1638. Cf. síd-, unrím-folc

ge-win

Entry preview:

D. 122, 22. cf. (1 b β) For þǽm gewinne þe hé ( the evil judge ) wiþ God wan, Bl. H. 63, 3. cf. (1 b γ) Mannes líf is campdóm . . ., for ðan þe ǽlc ðǽra ðe Gode geþíhð bið on gewinne wið ðone deófol, Hml.

wís-hygdig

(adj.)
Grammar
wís-hygdig, adj.

Wise-minded

Entry preview:

Wise-minded Him ðá wíshýdig Abraham gewát, Cd. Th. 109, 2; Gen. 1816. Ongan his brýd wíshýdig wer wordum lǽran, 109, 15; Gen. 1823: 123, 29; Gen. 2053: 136, 8; Gen. 2255

wíd-férende

(adj.)
Grammar
wíd-férende, adj.
Entry preview:

Wide-journeying, far-travelling On ðam ( the ocean ) wuniaþ, wídférende síðe on sunde, seldlícra fela, Exon. Th. 193, 32; Az. 130. Ne magon ðǽr gewunian wídférende, ne ðǽr elþeódige eardes brúcaþ, Andr. Kmbl. 558; An. 279

Linked entry: wíd-farende