ge-tæl
Entry preview:
Take here what is given in Dict. under ge-tal, and add : Having mastery of Getælne competem (l. compotem. v. dialec-ticae artis compotem, Aid. 46, 8), Wrt. Voc. ii. 82, 27
on-cýð
Grief, distress
Entry preview:
Hæfde Eást-Denum gilp gelǽsted, swylce oncýððe ealle gebétte, 1664; B. 830
a-rǽdan
to take counsel ⬩ care for ⬩ appoint ⬩ determine ⬩ consilium capere ⬩ consulere alicui ⬩ decernere ⬩ definire ⬩ to conjecture ⬩ guess ⬩ prophesy ⬩ interpret ⬩ utter ⬩ conjectare ⬩ divinare ⬩ prophetizare ⬩ interpretari ⬩ eloqui
Entry preview:
Gif hit eallinga ðus arǽded sí si omnimodis ita definitum est, 4, 9; S. 577, 29. Ða dómas ða ðe fram fæderum arǽdde and gesette wǽron quæque definierunt canones patrum, 4, 5; S. 572, 18.
beó-ceorl
A BEE-CEORL ⬩ bee farmer or keeper ⬩ bocherus ⬩ apum custos
Entry preview:
Beóceorle gebyreþ, gif he gafolheorde healt, ðæt he sylle ðonne lande gerǽd beó. Mid us is gerǽd ðæt he sylle v sustras huniges to gafole concerning those who keep bees.
BERIE
a BERRY ⬩ bacca ⬩ a grape ⬩ uva
Entry preview:
Though wín-berie, q. v. a wine-berry, is generally used in Anglo-Saxon for a grape, yet berge, berige are sometimes found, as, - Gif ðú gange binnan ðínes freóndes wíneard, et ðæra bergena swá fela, swá ðú wylle, and ne ber ðú ná má út mid ðé if thou
Denisc
DANISH ⬩ Dānĭcus
Entry preview:
DANISH; Dānĭcus Gif man ofslagen weorþe, ealle we lǽtaþ efen dýrne, Engliscne and Deniscne if a man he slain, we estimate all equally dear, English and Danish, L. A. G. 2: Th. i. 154, i.
Linked entry: Deniscan
for-hogian
To neglect ⬩ despise ⬩ accuse ⬩ neglĭgĕre ⬩ spernĕre
Entry preview:
Gif he ðonne eów forhogige, si ðonne he fram eów forhogod sin autem vos sprēvĕrit, et ipse spernātur a vobis, 2, 2; S. 503, 12, 13
Linked entry: for-hycgan
hring
Entry preview:
El. p. 130, and this seems to give the meaning though the connection with hring is not very evident
Linked entry: wóp
ísen-ordál
Entry preview:
The passages from which the following extracts are taken will illustrate this mode of trial Gif hit sý ýsenordál beón þreó niht ǽr man ða hand undó if it be the ordeal by hot iron, let it be three days before the hand be undone, L.
Linked entry: or-dál
leóht-gesceot
Entry preview:
The various regulations respecting it may be seen in the following passages Gif hwá leóhtgesceot ne gelǽste, gylde lahslit mid Denum, wíte mid Englum, L. E. G. 6; Th. i. 170, 4. Gelǽste man leóhtgescot þríwa on geáre, L. Eth.
Linked entry: leóht-sceot
ge-treówe
True ⬩ trusty ⬩ faithful ⬩ fīdus ⬩ fīdēlis
Entry preview:
Gif þegen hæbbe getreówne man if a thane have a true man, L. C. S. 23; Th. i. 388, 16, MS. B. Ic wille him syllan míne gewitnesse weorþe and getreówe servabo testāmentum meum fĭdāle ipsi, Ps. Th. 88, 25: 118, 111.
ge-rád
Considered, instructed, learned, skilful, expert, prudent, suited, conditioned ⬩ consultus, consideratus, instructus, peritus, prudens, elegans, concinnus
Entry preview:
Considered, instructed, learned, skilful, expert, prudent, suited, conditioned; consultus, consideratus, instructus, peritus, prudens, elegans, concinnus Gif ic ðé gerádne geméte if I find thee instructed [skilful], Bt. 5, 1; Fox 10, 16.
sufel
Entry preview:
Gif mon æppla hæbbe oðþe hwylces óþres cynnes eorðwæstmas, sý ðæt tó þriddum sufle. Sý ánes pundes gewihte hláf tó eallum dæge, R. Ben. 63, 10-15.
Linked entries: winter-sufel ge-sufel
þrafian
to urge ⬩ press ⬩ to reprove ⬩ rebuke ⬩ correct
Entry preview:
Gif ic míne heorde tó swíðe þrafige on gancge and swence hig ealle hig sweltaþ ánes dæges si greges meos plus in ambulando fecero laborare, morientur cuncti una die, R. Ben. 120, 20. Mec mín freá þrafaþ on þýstrum, hætst on enge, Exon.
un-spédig
without means ⬩ poor ⬩ indigent ⬩ barren ⬩ poor ⬩ unproductive
Entry preview:
Gif hwylc wíf tó ðam unspédig wǽre ðæt heó ðás ðing begytan ne mihte, Homl. Th. i. 140, 3. Generigende unspédigne eripiens inopem, Ps. Spl. 34, 12: Blickl. Gl. Hégeendebyrde ðone unspédigan fiscere ætforan ðam rícan cásere, Homl. Th. i. 578, 9.
á-bycgan
Entry preview:
H. 91, 12. to pay for, atone for wrong-doing Gif frí man wið fríes mannes wíf geligeð, his wergelde ábicge, Ll. Th. i. 10, 7. Þu me smite . . . ah sare þu it salt abuggen. Lay. 8158, Bute ȝif he abugge þe sunne þet he wrouhte, A.
afor
Entry preview:
Gif se maga þæs ne féle, lege óþra on-legena on strengran and áferran, 192, 21
be-warenian
avoid ⬩ to watch ⬩ guard
Entry preview:
Substitute: to guard one's self against, keep one's self from, avoid, with prep, (wiþ ) Gif hé hine ne bewarenað wið þá unþeáwas miseras fugare querelas non posse, Met. 16, 23. Ðí ðe hié wið scylda bewareniað qui se a pravis custodiunt.
Linked entry: be-warian
bend
Entry preview:
Gif hine mon geyflige mid slege oððe mid bende. Ll. Th. i. 62, 3. Ðeóf siþþan hé bið on cyninges bende, 112, 5. Healdan þone bróðerlican bend, Hml. Th. i. 260, 29: ii. 318, 5. Bendas lora. Wrt. Voc. ii. 136, 76.
be-pǽcan
Entry preview:
Gif ðú Gode líhst, ne bepǽcst þú ná hine, Hml. S. 12, 99. Þis líf bepiǽcð þá ðe hit lufiaþ, 5, 65: Angl. viii. 330, 3. Sé ðe bepǽhð ǽnne Godes þeówena, Hml. Th. i. 516, 20. Þonne hí bepǽcaþ cum pellexerini, An. Ox. 3929.