Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ǽfen-þénung

Grammar
ǽfen-þénung, -þegnung.

evening service of the Churchserving of food in the evening, supper

Entry preview:

Ben. I. 71, I. Hí árísað fram ǽfenþénunge (cena), 74, 10. Ǽfenþénunga ge-ðónre cena facta Angl. xiii. 437, 1030. Gif hí sceolan on ǽfen gereordian of ðám sylfan punde se þridda dǽl sí gehealden tó ágifenne on ǽfen-þinungum, R. Ben. I. 71, 3

beór-sele

(n.)
Grammar
beór-sele, biór-sele, es; m.

A beer-hallfeasting-hallhallmansionpalacecerevisiæ aulaconvivis recipiendis locusaulamansiopalatium

Entry preview:

A beer-hall, feasting-hall, hall, mansion, palace; cerevisiæ aula, convivis recipiendis locus, aula, mansio, palatium In [on] beórsele in the beer-hall Beo. Th. 968; B. 482 : 988; B. 492 : Runic pm. 14; Hick. Thes. i. 135; Kmbl. 342, 5.

Linked entries: beór-tún biór-sele

ge-libban

(v.)
Grammar
ge-libban, ge-lifian, ge-leofian; p. ge-lifde, ge-lifode, ge-leofode
Entry preview:

K. 16. to get by living, to live to do Hé cyng beón sceolde, gif hé hit gelifode he should have been king, if he had lived to do it, Chr. 1093; P. 228, 11. Fulne ende þínes lífes þú hæfst gelifd plenam etatis finem habes, Nar. 30, 11

Linked entries: ge-leofian ge-lifian

twelf-wintre

(adj.)
Grammar
twelf-wintre, adj.
Entry preview:

Ǽlc man ofer twelfwintre sylle ðone áð, ðæt hé nelle þeóf beón, 21; Th. i. 388, 6. Ǽlc man ðe beó ofer twelfwintre, Wulfst. 136, 17. Perhaps in the last five passages ofer twelfwintre should be taken as a compound

hold-líce

(adv.)
Grammar
hold-líce, adv.

Graciously, with kindness or friendliness, with devotion or attachment, faithfully, loyally

Entry preview:

Hé cwæþ swíðe holdlíce be us 'Fæder mín ic wille ðæt ða ðe ðú mé forgeáfe beón mid mé ðǽr ic beó' he said very graciously concerning us 'My Father, I will that those whom thou hast given me be with me where I am,' Homl.

and-swerian

(v.)
Entry preview:

Ben. I. 3, 1. And*-*sweraþ respondit, Coll. M. 30, 37. Andswyrah, Cant. Ez. 15. Andswerede, Bl. H. 233, 10. Ondsweorede, Ps. Srt. 101, 24. Andswyra responde, Cant. Ez. 14. Add

for-witolnes

Entry preview:

Ben. I. 58, 10. Add

wæstling

(n.)
Grammar
wæstling, es; m.

A coverlet

Entry preview:

Ben. Interl. 93, 3. Wæstlinga stragularum, Hpt. Gl. 430, 66

Linked entry: weslinc

aldor

(n.)
Grammar
aldor, es; n. [aldor = ealdor life] .

lifethe vital parts of the bodyvitaage

Entry preview:

Kmbl. 2702; An. 1353: Beo. Th. 1364; B. 680. Wit on gársecg út aldrum néþdon we two ventured out on the sea with [peril to] our lives. Beo. Th. 1080; B. 538: 1024; B. 510.

ymb-tyrnan

(v.)
Entry preview:

to turn round Feówer and twéntig tída beóð ágáne, ǽr ðan ðe heó beó ǽne ymbtyrnd, Lchdm. iii. 254, 15. to surround Mid wæter ymbtyrnd stede circumlutus locus, Wrt. Voc. i. 59, 15

clǽn-georn

Entry preview:

Ben. 140, 7. Add:

dengan

(v.)
Grammar
dengan, p. de
Entry preview:

To ding, beat, strike Ǽlcum gemete ne sceal árung beón þǽre gyltendan geogoðe, ac swíðor man sceal heora sídan mid gierdon gelómlíce dencgan ( sed potius eorum latera virgis assidue tundenda sunt ), Nap. 17

Linked entry: dencgan

fremfullíce

(adv.)
Entry preview:

Ben. I. 1, 5

ge-hwítan

(v.)
Grammar
ge-hwítan, p. te; pp. [ge-hwítt], ge-hwíted: ge-hwítian; p. ode; pp. od
Entry preview:

Ic beo gehwítad dealbabor Wrt. Voc. ii. 139, 83. Gehwíted (-hwítad. Srt.), Ps. L. 50, 9. Hig beóð gehwítode (-hwítte, Srt.) dealbabuntur 67, 15

heáfod-bolster

Entry preview:

Ben. 91, 16. Add: —

Linked entry: hleór-bolster

ǽfen-dreám

Entry preview:

Ben. 43, 7-18. Add

eald-gewyrht

Entry preview:

Substitute: what has been done of old, a deed of old Wuldres beám þe God on þrowode for mancynnes manegum synnum and for Adames ealdgewyrhtum, Kr. 1100. what has been deserved of old, desert for deeds of old Ic wát geare þæt nǽron ealdgewyrht þæt hé

mynster

(n.)
Grammar
mynster, es; n.

a monasterya place where a body of monks or of nuns resideda churchminster

Entry preview:

Ben. 139, 4. a church, minster (v. mynster-clǽnsung) Ne sín ealle circan ná gelícre mǽðe worldlíce wyrðe . . . Heáfodmynstres griþbryce . . . béte man be cyninges munde . . . and medemran mynstres mid hundtwelftigan sciłł., L.

þweorian

(v.)
Grammar
þweorian, þwyrian; p. ode

To be opposedadverseto be at variance

Entry preview:

Ðá ongunnon Phariséi him betwýnan ðwyrian the Pharisees began to be at variance among themselves, Homl. Th. ii. 298, 28

Linked entry: þweorh

freó

Entry preview:

Ðá ðe beóð mid synscipe gebundene ..., ðá ðe beóð frió ðára benda, Past. 177, 21. Freó, 393, 21. Ic wolde beón þí freóra Gode tó þáwianne, Solil.