án-standende
Entry preview:
Wolde hé ðá ánstandende ancerlíf ádreógan, Hml. Th. ii. 142, 27. Hé ( Adam ) wæs sutne hwíle ánstandende, i. 12, 32. Fleáh hé ánstandende tó ánre dúne, 162, 6. Þæt hié (hermits) ánstandende ( sola manu) ongeán deófol winnan magan, R. Ben. 9, 7
éc-nes
Entry preview:
On écnesse in aeernum, Mk. 11, 14. eternity On écnesse in ealra worlda world á búton ende, Bl. H. 53, 32. In ǽcnesse in aeternum, Jn. L. 4, 14
tó-endebyrdness
Order, ⬩ series, ⬩ succession
Entry preview:
And tóendebyrdnesse his gesihþa ðám mannum ánum hit cýþan wolde, ðam ðe hine ácsodon for ðam luste inbryrdnesse omnibus opus virtutum praedicabat sermonibus.
ÁR
honour ⬩ glory ⬩ rank ⬩ dignity ⬩ magnificence ⬩ respect ⬩ reverence ⬩ honor ⬩ dignitas ⬩ gloria ⬩ magnificentia ⬩ honestas ⬩ reverentia ⬩ kindness ⬩ favour ⬩ mercy ⬩ pity ⬩ benefit ⬩ use ⬩ help ⬩ gratia ⬩ favor ⬩ misericordia ⬩ beneficium ⬩ auxilium ⬩ property ⬩ possessions ⬩ an estate ⬩ land ⬩ ecclesiastical living ⬩ benefice ⬩ bona ⬩ possessiones ⬩ fundus ⬩ beneficium
Entry preview:
Ne wolde he ǽnige áre wítan nor would he ascribe any honour, Bd. 2, 20; S. 521, 29. He sundor líf wæs fóreberende eallum ðám árum he was preferring a private life to all honours, Bd. 4, 11; S. 579, 8.
Linked entry: árra
rand
Entry preview:
The word seems to have a different meaning in Icelandic : 'á fornum skjöldum var títt at skrifa rönd þá er baugr var kallaðr, ok er við þann baug skildir kenndir.' v. Cl. and Vig. s.v. baugr.
Linked entry: rand-beáh
offrian
Entry preview:
Hé wolde offrian his ágenne sunu Gode tó láce, Ælfc. T. Grn. 4, 26. Ofriende litaturus (panis merique libamina), An. Ox. 5087
níd-þeówetling
One who is forced into slavery
Entry preview:
One who is forced into slavery (for an unsatisfied claim) Hér kýð on ðissere béc ðæt Ælfríc wolde þeówian Putraele him tó nýdþeówetlinge (the enslavement was abandoned at the intercession of Bora, Ælfric's brother, on payment to Ælfric of eight oxen;
Linked entry: þeówetling
rásettan
Entry preview:
To move impetuously, to rage (of fire) Hé ( Nero) wolde fandian, gif ðæt fýr (at the burning of Rome ) meahte swá longe reád rásettan, swá hé secgan gehérde, ðæt Troia burg ofertogen hæfde léga leóhtost, Met. 9, 14.
ge-wuna
Accustomed
Entry preview:
Accustomed Dydon eall swá hí ǽr gewuna wǽron they did just as they were wont to before, Chr. 1006; Erl. 140, 6. Suǽ ðætte he gewuna wæs sicut consueverat, Mk. Skt. Lind. 10, 1. Gewuna wæs se groefa consueverat præses, Mt. Kmbl.
ge-met
Entry preview:
</b> add Unrihte gemeta and wóge gewihta, Wlfst. 70, 3. Add Hé þone regol þe hé mid his handum áwrát betǽhte Maure mid him tó hæbbenne and heora hláfes gewiht and heora wínes gemett, Hml. S. 6, 68. <b>VII ¶.</b> add: Solil.
weorold-scipe
Entry preview:
A worldly affair, an affair of this life Ne scyle nán Godes ðeów hine selfne tó ungemetlíce bindan on woruldscipum (world-, Cott.
be-hamelian
Entry preview:
Hí áxodon hwæðer hé etan wolde ǽr ðan þe hé behamelod wurde they asked him, will thou eat, before thou be punished throughout every member of thy body? (2 Maccabees 7, 7), Hml. S. 25, 127. v. hamelian in Dict
Linked entry: hamelian
ge-dreóglǽcan
Entry preview:
Hé cwæð ꝥ hé wolde gedreóhlǽcan his hámas, Hml. S. 6, 121. Hé hét gedreóhlǽcan þæs deófles templ, 18, 371
Linked entry: -dreóglǽcan
wefta
woof
Entry preview:
woof Wefta vel weft deponile, Wrt. Voc. i. 59, 38. Wefta, 66, 14: 281, 77. Wefta deponile, uueftandepoline, Txts. 55, 642. Wefta depo[nile], weftan deponile, Wrt. Voc. ii. 138, 85, 86. Wefta depoline, 25, 19: clatica, 131, 68.
Linked entry: wefl
LEÓF
LIEF ⬩ desirable ⬩ pleasant ⬩ acceptable ⬩ loved ⬩ beloved ⬩ dear ⬩ a friend ⬩ loved one
Entry preview:
Ða word ðe hé wénþ ðæt him leófoste sýn tó gehýrenne the words that he thinks will be most pleasant for him to hear, 55, 20
Linked entry: leóf
herigend-
Praiseworthy ⬩ laudable
Entry preview:
Hergendlíc in worlda world laudabile in secula seculorum, Blickl. Homl. 139, 11. Hergiendlíc laudabilis, Rtl. 181, 27. Ða giftu beóþ herigendlíce that marriage is praiseworthy, Homl. Th. ii. 54, 10
íg-búend
an islander
Entry preview:
A dweller in an island, an islander Hí ígbúend óðre worde Baðan nemnaþ island-dwellers by another name call it Bath, Chr. 973; Erl. 124, 12.
Linked entry: íg-búende
ge-hyrstan
To adorn ⬩ ornament ⬩ decorate ⬩ adornāre ⬩ ornāre ⬩ dĕcŏrāre
Entry preview:
To adorn, ornament, decorate; adornāre, ornāre, dĕcŏrāre He gehyrsteþ wél he adorns the metal work, Exon. 88 a; Th. 331, 27; Vy. 74. Golde gehyrsted adorned with gold, Elen. Kmbl. 662; El. 331 : Andr. Kmbl. 90; An. 45.
Linked entries: hyrstan hyrstan hyrstan ge-hierstan
ýþ-faru
Entry preview:
The wave-course, the waves, sea Swá ealne middangeard mereflód þeahte, ðá se aþela wong onsund wið ýðfare gehealden stód hreóra wǽga eádig unwemme cum diluvium mersisset fluctibus orbem, Deucalioneas exsuperavit aquas, Exon. Th. 200, 22; Ph. 44.
célan
Entry preview:
Wolde ic mínne þurst célan, Nar. 8, 28. Seó ádl mid cealdum þingum biþ tó célanne ... scealt þú ǽrest þá hǽto célan midcellendre, Lch. ii. 82, 3-6