Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-upped

(v.)
Grammar
ge-upped, part.

Revealed

Entry preview:

Revealed Ne mihte Scs Neotus behýdd beón ðá ðá God hine geupped habben wolde St. Neot could not be hid when God would have him revealed, Shrn. 12, 15

Linked entry: uppan

geó-sceaft

(n.)
Grammar
geó-sceaft, e; f.

That which has been determined of old, fate

Entry preview:

That which has been determined of old, fate Weras wyrd ne cúðon geósceaft grimme [MS. grimme] men knew not their destiny, their grim fate, Beo. Th. 2472; B. 1234

ge-mægþ

(n.)
Grammar
ge-mægþ, e; f.

Power, greatnesspŏtentia

Entry preview:

Power, greatness; pŏtentia Me nǽfre seó gemægþ ðisses eorþlícan anwealdes fórwel ne lícode the greatness of this earthly power never too well pleased me, Bt. 17; Fox 58, 23

sund-helm

(n.)
Grammar
sund-helm, es; m.
Entry preview:

Mec sundhelm þeahte and mec ýþa wrugon, Ic sundhelme ne mæg losian

un-geandet

(adj.)
Grammar
un-geandet, un-geandett; adj.

Unconfessed

Entry preview:

Unconfessed Ðæt gé nǽfre ne lǽton ǽnige synne ungeandet ... ðæt gé lǽton ǽnig ðing ungeandett ... ðæt se deófol eów náge náht on tó bestelenne ungeandettes, Wulfst. 135, 9-32

Linked entry: ge-andettan

un-tweó

(n.)
Grammar
un-tweó, gen. -tweón; m.

Not doubtcertainty

Entry preview:

Not doubt, certainty Bið untweó (-treo, MS.) ðæt ðǽr Adames cyn cwíþeþ gesárgad there is no doubt that Adam's race will lament afflicted, Exon. Th. 59, 31; Cri. 961

Linked entry: tweó

weorold-ege

(n.)
Grammar
weorold-ege, es; m.
Entry preview:

Worldly fear, fear of the world Hý sculan Godes ege habban on gemynde and ne eargian for woruldege ealles tó swýðe, L. I. P. 6; Th. ii. 310, 20

Linked entry: ege

á-scíran

(v.)
Grammar
á-scíran, p. de
Entry preview:

Þæt hálige godspel ne áscýrde hú hí gefreatwode wǽron, Hml. Th. i. 298, 33

Linked entry: scíran

declínian

(v.)
Grammar
declínian, pp. od
Entry preview:

Wé habbað declínod þá eahta frumcennedan pronomina, 100, 6

derung

Entry preview:

Swilce hé nǽfre náne derunge (-inge, v. l., laesionem) his líchaman ne þolode, Gr. D. 82, 33. Swylce hit fleónde wǽre þæs Godes weres deringe ( laesionem ), 214, 1. Add

for-mogian

(v.)
Grammar
for-mogian, p. ode

To decay

Entry preview:

To decay Sume cwǽdon ꝥ se líchama þe ǽne bið formogod and tó dúste gewend and wíde tósáwon, ꝥ hé nǽfre eft tógædre ne cóme, Hml. S. 23, 375

Linked entry: mogian

ge-genge

(adj.)
Grammar
ge-genge, adj.
Entry preview:

.: ac unc gegenge ne wæs þæt wit him on þegnscipe þeówian wolden, Gen. 743

líf-leást

Entry preview:

Gif þás lác ne beóð bebrocene þurh Bel, beo hit úre lífleást (let us die), Shrn. 4, 5. Wé synd ealle beléwde tó úre lif-leáste traditi sumuss Add: —

missenlíce

(adv.)
Entry preview:

Swá missenlíce ( or adj. ?) geond þisne middangeard winde biwáwne weallas stondað, Wand. 75. Hé gumena cynnes manige missenlíce (under various conditions ? ) men of deáðe áwehte, An. 583. Add

sacerd

Grammar
sacerd, l. sácerd,
Entry preview:

and add Bád se sácerd ( a priest of the Indians) sunnan setlgonges, Nar. 27, 15. Heó gesette hyre gingran þe hire folgode tó sácerde (priestess), Ap. Th. 25, 18

þeáwfæstlíce

(adv.)
Grammar
þeáwfæstlíce, adv.
Entry preview:

In accordance with good usage Sume synd tó þám bilewite menn ꝥ ðú ne miht áfindan of ánum þúsende ánne þe mæge þeáwfæstlíce sprǽce sprecan, Hml. S. 5, 222

ǽr-hwílum

(adv.)
Grammar
ǽr-hwílum, adv.

In earlier times, formerly

Entry preview:

Oft ic miscyrre cúðe sprǽce, and þeáh uncúðre ǽrhwílum quondam fond, Met. 2, 9

Linked entry: hwílum

land-fird

(n.)
Grammar
land-fird, e; f.

An expeditiona land force

Entry preview:

An expedition, journey by land, a land force Ne him tó ne dorste sciphere on sǽ ne landfyrd the fleet durst not approach them at sea nor the land force [on land], Chr. 1001; Er1. 137, 18.

Linked entry: fird

FÓN

(v.)
Grammar
FÓN, to fónne; ic , ðú féhst, he féhþ, pl. fóþ; p. ic, he féng, ðú fénge, pl. féngon; impert. fóh, pl. fóþ; subj. pres., pl. fón; p. fénge, pl. féngen; pp. fangen, fongen; v. trans.

To graspcatchseizeto seize with hostile intentiontakeundertakeacceptreceivemănu comprehendĕrecaptārecăpĕreaccĭpĕre

Entry preview:

Ne preóst ne fó to woruldspræcum let not a priest take to worldly conversations, L. Ælf. C. 30; Th. ii. 354, 2. Ðú féhst on uncúþe thou takest to the unknown, Bt. 35, 5; Fox 164, 16.

scip-here

(n.)
Grammar
scip-here, es; m.
Entry preview:

Ðæt on land Dena láðra nǽnig mid scipherge sceðþan ne meahte, Beo. Th. 491; B. 243. Ne gehérde nón mon ðáget nánne sciphere, ne furþon ymbe nán gefeoht sprecan, Bt. 15; Fox 48, 14.