styrigend-líc
Entry preview:
Hé styrigendlíces nán þincg findan ne mihte, Of styrigendlícum mobilibus, Germ God gesceóp eall libbende fisccinn and stirigendlíce omnem animam viventem atque motabilem, Gen. 1, 21
Linked entry: stirigend-líc
dengan
Entry preview:
To ding, beat, strike Ǽlcum gemete ne sceal árung beón þǽre gyltendan geogoðe, ac swíðor man sceal heora sídan mid gierdon gelómlíce dencgan ( sed potius eorum latera virgis assidue tundenda sunt ), Nap. 17
Linked entry: dencgan
ge-byrdlic
Entry preview:
Orderly, harmonious Þú hý hæfst æalle gesceapene gebyrdlice and gesóme, and tó þám geþwǽre þæt heora nán ne mæg óðerne mid ælle fordón dissonantia usque in extremum nulla est, Solil. H. 5, 13
ge-clips
Entry preview:
Ne wend þú þé on þæs folces unrǽd ..., on heora sprǽce and geclysp (-clæsp, -clebs, -cleps, v.ll. ), Ll. Th. i. 54, 7. Geclibs forlǽtan, Past. 222, 13
orsorg-leás
Entry preview:
For þan ne sceal nǽfre se crístena man beón orsorhleás (-lic ?), Verc. Först. 138. 16
þreál
Entry preview:
Add Ne áteóra þú for Drihtnes þreále (cf. deficias cum ab Domino corriperis, Prov. 3, ii), Hml. S. 33, 217. Add Hé gehét him Godes yrre and yfele þreála, Hml. S. 31, 803
þurh-wunung
Entry preview:
Ne bið nó þám crístenan menn sceáwod se fruma þæs gódan weorcts, ac se ende; for þon þe ǽlcum men bið demed be his þám endenýstan weorcum, Archiv cxxii. 260, l
wiþerian
Entry preview:
</b> add Þá hé geseah ꝥ hé ne mihte wið wiþerian (wiðwiþerian ?; wiðstandan, v.l.) þæs hálgan mannes fremmingum cum se conspiceret ejus profectibus obviare non posse, Gr. D. 117, 19
rúmmódness
liberality ⬩ favour,grace, kindness
Entry preview:
liberality Ðýlæs ða rúmmódnessa sió unrótnes gewemme ne largitatem tristitia corrumpat, Past. 44,3 ; Swt. 323, 10. favour,grace, kindness Snotor rúmmódnise sapiens benignitas, Rtl. 105, 1. Rúmmódnise clementiam, 41, 5 : propitiationem, 17, 25
cud
A CUD ⬩ what is chewed ⬩ rumen
Entry preview:
A CUD, what is chewed; rumen Ðe heora cudu ne ceówaþ: ða clǽnan nýtenu ðe heora cudu ceówaþ which chew not the cud: the clean beasts which chew their cud M. H. 138b
on-gifan
to give back ⬩ to forgive, pardon
Entry preview:
to give back Nime man ðínne assan and hine ná ne ongife asinus tuus rapiatur, et non reddatur tibi, Deut. 28, 31. to forgive, pardon Ðú ðe ongæfest qui ignoscis, Rtl. 40, 33
syn-byrðen
The burden of sin
Entry preview:
Ne þearf ðæs nán man wénan ðæt his líchama móte ða synbyrþenna on eorþscrafe gebétan, Blickl. Homl. 109, 31
ágenung
An OWNING ⬩ a possessing ⬩ possession ⬩ ownership ⬩ claiming as one's own ⬩ power or dominion over anything ⬩ possessio ⬩ dominium
Entry preview:
An OWNING, a possessing, possession, ownership, claiming as one's own, power or dominion over anything; possessio, dominium Gif getrýwe gewitnes him to ágenunge rýmþ; forðam ágnung biþ nér ðam ðe hæfþ, ðonne ðam ðe æfter-sprecþ if a true witness make
ge-stun
Entry preview:
See next word
rudu
Red, redness, redness of the cheeks, the countenance
Entry preview:
Gezabel gehiwode hire eágan and hire neb mid rude, Homl. Skt. i. 18, 342. The rude of monnes nebbe þet seið ariht his sunnen, A. R. 330, 29. Þe rose mid hire rude, O. and N. 443
wille
A well, spring, fountain
Entry preview:
On ðone fúlan wylle; of ðam wylle, vi. 213, 16-23. v. wíþig-wille; will, and next word
losian
Entry preview:
Hú ne forealldodon ðá gewritu and losodon ?
beódan
Entry preview:
Be þǽm þe nán óðrum dynt ne beóde ut non presumat quisquam alium cedere, R. Ben. 8, 26. Ǽnig man óðrum ne beóde bútan riht; þæt is, þæt gehwá óðrum beóde þæt hé wille, þæt man him beóde, Wlfst. 29, 4-6: 112, 5: 179, 28.
wǽt
wet, moist, damp, consisting of moisture ⬩ wet, moist, having moisture ⬩ wet, rainy
Entry preview:
Be (wambe) cealdre and wǽtre gecyndo . . . and ðæt hǽmedþing ne sceþeþ hátum líchoman ne wǽtum, 162, 17-20: 222, 1, 2.
on-drǽdan
to dread, fear ⬩ timeo ⬩ to be afraid
Entry preview:
Ne ðú ðé nihtegsan ondrǽdest, Ps. Th. 90, 5. Se ðe him ǽlc wolcn ondrǽdt, ne rípþ se nǽfre, Past. 39; Swt. 285, 18. Hé him ondrǽt his deáþes, Homl. Skt. i. 12, 87. Hwá him ne ondréde ðæs cyninges irre? Ap.