Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

segnian

(v.)
Entry preview:

'Segna þé, and sete þé on ꝥ tácen ðǽre hálgan róde.' Hé cwæd, 'Ic wille mé segnian, ac ic ne mæg' ' Signum tibi sanctae crucis imprime'. Respondebat dicens, 'Volo me signare, sed non possum,' Gr. D. 325, 3-4.

segnung

Entry preview:

Benedictus áþenede his handa and áwrát Crístes róde tácn, and ꝥ fæt mid þǽre ylcan sénunge hé tóbræc extensa manu Benedictus signum crucis edidit, et vas eodem signo rupit, Gr. D. 105, 4. Add

self-démere

(n.)
Grammar
self-démere, with the same meaning as self-déma, q. v.
Entry preview:

Sylfdémera sarabaitorum, R. Ben. I. 10, 6. Sylfdémerum sarabaitis, 11, 4

Linked entry: démere

send

(n.)
Grammar
send, e; f.
Entry preview:

A present Ne sí munece álýfed þæt hé ǽnig gewrit oþþe sende oðþe lác from hyra mágum oþþe from ǽnigum óþrum men underfón nullatenus liceat monacho neque a parentibus suis neque quoquam hominum litteras, eulogias, vel quelibet munuscula accipere, R.

sengan

Entry preview:

Rdr. 30, 10. Cf. seóþan

sícan

Entry preview:

Rdr. p. 289, 25. Swá swá síced is ofer módur his sicut ablactatus est super matrem suam, 130, 2. Add

síde

Entry preview:

Add Saga mé on hwæðere Adames sídan nam úre Dryhten ðæt rib ðe hé ðæt wíf of geworhte, Sal. K. 198, 8. Add On sídum húses þínes in lateribus domus tuae, Ps. L. 127, 3. <b>II a.

six

Entry preview:

R. 2, 6. Æfter dagum sex, Mt. L. R. 17, 1. Æfter dagum sexum (sex. L.), Mk. R. 9, 2. Mónoðas sexu (móneðum sex, L.) mensibus sex, Lk.

sixtigoþa

Entry preview:

Se syx-and-syxtigeþa sealm, R. Ben. 37, 6, 16. Add

slíþ-heard

(adj.)
Entry preview:

Rev. xv. 70), Gn. Ex. 177

sóna

Entry preview:

(so) soon (as) denoting 'at the very time or moment when, whenever' Sóna ic þínes suna róde geseó, ic mid þám wiðsace þissere worulde, Hml. S. 23 b, 451. Se gegyrla þe ic hæfde, sóna swá ic Iordanen oferfór, mid ealdunge tótorene forwurdon, 570.

sorgung

Entry preview:

Búton ǽnigre sorhiunge (printed or hiunge) oððe yldinga sine aliquo typo vel mora (cf. búton late and gnomunge, R. Ben. 55, 12), R. Ben. I. 62, 11. Add

spellung

Entry preview:

Add Wén is þæt sume sittende mid ídelre spellunge deófle tó micelne forwyrdes intingan gesealden, R. Ben. 68, 21. Add Spellungum fabulis. R. Ben. I. 76, 14. Spellingum, 83, 8. Ðætðín mód ne beó yfele besmiten þurh ðá ýdelan spellunga, Hex. 48, 12

sprǽc

Entry preview:

Rdr. 39, 5. Gemetigian ge his spréce ge his swígan, Prov. K. 2. Add Þá wæs seó tunge álýsed tó sprǽce, Gr. D. 184, 10. Aidan ne mihte gebígan his sprǽce tó norðhymbriscum gereorde, Hml. S. 26, 68. Add Spræcu (eloquia) Drihtnes sprǽca clǽne, Ps.

spyrte

Entry preview:

Hé sóhte ráp and spertan (wylian, v. l.) funem sportamque quaesivit, Gr. D. 110, 1. Spyrtan sportulas, i. cofinos, An. Ox. 3857. Add

stán-torr

Entry preview:

Add Þæt áborstene clif hreás ofdúneweard . . . ac þá þá se hálga wer geseah þone stántorr ufene tóweardes him farende . . . hé áwrát Crístes róde tácen and þone stántorr swá feallende gefæstnode on þǽre sídan þæs muntes ingentis saxi moles erupta est

stede

(adv.)
Entry preview:

</b> official position :-- On his styde se ðe is wyrðe efterfylige in loco eius (decanus) qui dignus est succedat, R. Ben. I. 54, 9. Mathias wæs gecoren on Iúdan stede, Ælfc. T.

Linked entry: welig-stedende

stedig

Entry preview:

Rdr. 279, 5. Add

sténan

(v.)
Grammar
sténan, p. de.
Entry preview:

Substitute: <b>stenan</b>; p. stæn, pl. stǽnon. of a person, to roar, groan loudly Ic grymetige and stene mid ealle móde rugiebam a gemitu cordis mei, Ps.

steng

Entry preview:

Þone Iacóbum Iúdǽa leorneras ofslógan mid webwyrhtan róde, Shrn. 93, 13) inn oð þæt bragen, Hml. Th. ii. 300, 24. Þá Walas ádrifon sumre eá ford ealne mid scearpum stængum. Chr. pref.; P. 5, 11 n. Add