Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

móraþ

(n.)
Grammar
móraþ, mórod, es; n.

A drink formed by boiling down and sweetening wine (with mulberries)a decoction of wine and herbs

Entry preview:

Ne ete fersce gós . . . ne fersc swín ne náht ðæs ðe of mórode cums.

ge-wilnung

(n.)
Grammar
ge-wilnung, -willnung. e; f.

A wishdesirelongingseekingappetitewillvowoncŭpiscentiadesīdĕriumambĭtusappĕtītusaffectusvōtum

Entry preview:

For gewillnunge ðara écra góda pro appĕtītu æternōrum bonōrum, Bd. 4, 25; S. 601, 7. Óðra gewilnunga relĭqua concŭpiscentiæ, Mk. Bos. 4, 19: Num. 11, 34. Mid eallum gewilnungum with all desires, Homl. Th. ii. 118, 25.

Linked entry: ge-willnung

tó-sprǽdan

(v.)
Grammar
tó-sprǽdan, p. de
Entry preview:

Ðæs mannes sáwl biþ on Gode tósprǽd, swá ðæt heó oferstíhþ middaneard, and eác hí sylfe, Homl. Th. ii. 186, 8. Stríc mid tósprǽddum handum niðer ofer ðíne breóst, Techm. ii. 119, 25. Wíf tósprǽddum loccum a woman with dishevelled locks.

tír-fæst

(adj.)
Grammar
tír-fæst, adj.
Entry preview:

Tírfæst hæleð, bisceop se góda ... ðam wæs Cyneweard nama, Chr. 975; Erl. 126, 7. Tírfæstne hæleð ( Moses ), Cd. Th. 181, 19; Exod. 63. Hwǽr ic tírfæste treówe funde ambulans in via immaculata, Ps. Th. 100, 6: Exon. Th. 473, 7; Bo. 11.

wer-genga

(n.)
Grammar
wer-genga, an; m.
Entry preview:

Ic mé frið wille æt Gode gegyrnan . . . mec Dryhtnes hond mundaþ . . . hér sceal mín wesan eorðlíc éþel, 117, 23-30; Gú. 228-232.

Linked entry: wær-genga

wine-leás

(adj.)
Grammar
wine-leás, adj. Friendless. v. wine
Entry preview:

Cain gewát gongan Gode of gesyhðe, wineleás wrecca, Cd. Th. 64, 16 ; Gen. 1051. Wreccan wineleásum bana, Beo. Th. 5219; B. 2613. Se ðec (Nebuchadnezzar) wineleásne on wræc sendeþ ( they shall drive thee from men, Dan. 4, 25), Cd.

æf(e)stig

Grammar
æf(e)stig, æfestig.
Entry preview:

Ðaelig-acute;m æfstegum invidis Past. 233, 16. in a good sense, zealous (against) Æfstig wið ó;ðra monna yfelu contra aliena vitia aemulator Past. 79, 12

bóc-land

Entry preview:

Twelf bóclanda ǽhte (xii possessiones praediorum) hé Gode geaf mynster on tó timbrianne, Bd. 3, 24; Sch. 308, 3. Bócland territoria, Sch. 306, ii: 2, 3; Sch. 124, 3: fundos, Wrt.

fersc

freshfreshfresh

Entry preview:

Ne ete fersce gós, ne ferscne ǽl, ne fersc swín . . . gif hé hwilc þissa ete, sié ꝥ sealt, 88, 7-10

for-gifen

(adj.)
Grammar
for-gifen, adj. (ptcpl.).

forgivenpardonedmildgentleindulgent

Entry preview:

forgiven, pardoned Þé georne tó Gode bide and tó his hálgum, wið þám ðe þíne synna þæs ðe forgifenron beón, Wlfst. 290, 10. mild; remissus. of persons, gentle, indulgent Hé wæs Rómánum swá forgiefen and swá milde swá him nán onwald næs ǽr þǽm Tiberius

Linked entries: for-gifan for-gifenlic

ge-fealdan

Entry preview:

Ne bið gifalden non flectetur, Rtl. 84, 53. (1 a) to involve, implicate :-- Nǽnig man compigende Gode gifalde hine (inplicat se ) gimótum woruldlicum, Rtl. 60, 11. to roll about Hé gefeald hine uolutabatur, Mk. R. 9, 20. [O. H.

hwæt

(adj.)
Grammar
hwæt, adj.
Entry preview:

Ben. 20, 3. active, nimble Þá handa áwindað þá ðe ǽr hæfdon ful hwæte fingras, Wlfst, 148, 4. keen, bold, active Hé úsic gárwígend góde tealde, hwate helmberend, B. 2642: 2517.

under

(prep.)
Grammar
under, prep. adv.

Underunderat the foot ofunderwithinamongbelowbeneathdown

Entry preview:

Hwæþer him yfel þe gód under wunige whether evil or good dwell-within the mind, Exon. Th. 82, 4; Cri. 1333. where an object is surrounded by others, among Ne mehton ða senátus nǽnne consul under him findan, Ors. 4, 10; Swt. 196, 10.

Linked entries: Middel-Seaxe þúsend

fyrn-geára

(adv.)
Grammar
fyrn-geára, adv. [gen. pl. of -geár]

In by-gone yearsof old timeōlimantīquĭtus

Entry preview:

In by-gone years, of old time; ōlim, antīquĭtus, Ps. Th. 94, 9

cyninge

(n.)
Grammar
cyninge, an; f.
Entry preview:

A queen Æfter þǽre bysne þǽre hálgan Godes cyningan, Bl. H. 13, 1

icge

Entry preview:

Goth. and-augjo openly

on-hycgan

(v.)
Entry preview:

to consider, reflect on Onhicgað nú hálige mihte, wíse wundor Godes, Dan. 473

sumer-lic

Entry preview:

Wel is Godes ríce sumerlicre tíde wiðmeten, Hml. Th. i. 614, 28. Add

ge-spreca

Entry preview:

Abraham wæs Godes gespreca (cf. æfter ðǽre sprǽce se Ælmihtiga úp gewende (Gen. 17, 22), 92, 83, Hml. Th. i. 90, 19. Móyses wæs Godes sylfes gespeca (-spreca, v.l. ) (cf.

mid-wunung

Entry preview:

Add: society, fellowship, communion Neód ys ꝥ hine tógeférlǽce gódra midwununge necesse est ut se associet bonorun consortio, Scint. 6, 3. Be midwununge ( consortio ) gódra and yfelra, 191, 1.