Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

múþ-sár

(n.)
Grammar
múþ-sár, es; n.
Entry preview:

A pain of the mouth Haran geallan mæg wið pipor gemenged wið múðsáre ( contra dolorem oris ), Ll. Th. ii. 162, 25

tóþ-sealf

(n.)
Grammar
tóþ-sealf, e; f.

A tooth-salve

Entry preview:

A tooth-salve Wyrc ðus tóþsealfe: ofersǽwisc rind and hunig and pipor, meng tósomne, lege on, Lchdm. ii. 52, 3. Tóþ-sealfa, 4, 5

weax-sealf

(n.)
Grammar
weax-sealf, e; f.

A salve made of wax

Entry preview:

Weaxsealf wiþ wyrme; weaxsealf; butere, pipor, hwít sealt, meng tósomne, smire mid, Lchdm. ii. 124, 11

Linked entry: weaxhláf-sealf

fefer-fuge

Entry preview:

Gebeáte feferfugean and pipor, 80, 6. Feferfugian, 350, 7. Add:

ífig-tearo

Entry preview:

Add: ífig-teoru, ífig-teru Wensealf; hiorotes mearh, ifig-tearo, and gebeáten pipor, and sciptearo, Lch. ii. 128, 19. Íbigteru cummi, An. Ox. 53, 12. Ýuiteruni (printed yuk-; for k = i v. 392, 59, 94) ederas, Germ. 389, 26

cwacian

(v.)
Entry preview:

Ðonne þú pipor habban wille, þonne cwoca þú mid þínum scytefinger ofer óþerne, Tech. ii. 123, 14. Gif sino clæppette and cwacige, Lch. ii. 6, 15. Eal hit bið bifiende and cwaeiende, Wlfst. 26, 1. Cwacende (cuaciende, L.) tremens, Lk. R. 8, 47.

ge-beátan

Entry preview:

Add: to pound Genim pipor and gebeát, Lch. ii. 32, 2: 64, 19: 72, 2. Gibeátoen, gebeátten, -beáten battuitum, Txts. 44, 140. Gebeáten, Wrt. Voc. i. 288, 10: ii. 11, 63: martisa, 59, 31. Heortes horn tó dúste gebeáten, Lch. i. 334, 11.

myrre

Entry preview:

Tó eallum uncystum þe on gómum beóð ácenned . . . myrre and pipor, Lch. i. 318, 14. Tó gehealdanne líchoman hǽlo mid Drihtnes gebede, þis is aeþele lǽcedóm. Genim myrran and gegníd on wín . . . Þonne is eft se æþelesta lǽcedóm tó þon ilcan.

corn

Entry preview:

Heó sealde þǽm munucum corn genóg, Ors. 6, 4; S. 260, 11. v. bere-, lyb-, mold-, pipor-corn

be-sceáden

(v.)
Grammar
be-sceáden, be-sceádan; p. -scéd.

to separateto sprinkle

Entry preview:

Th. ii. 430, 9. to sprinkle Genim ǽgerfelman, besceád mid pipore. Lch. ii. 54, 21

teoru

(n.)
Grammar
teoru, teoro, teru(-o), tearo, taru: gen. teorwes, also tearos; n.: teora, tara, an; m.
Entry preview:

Meng wiþ pipor and wiþ teoran, 76, 7

cost

(n.)
Grammar
cost, es; m?

The herb costmary costusκόστος balsamita vulgaris, Lin

Entry preview:

Genim pipor and cymen and cost take pepper and cummin and costmary 1, 17; Lchdm. ii. 60, 15; 1, 23; Lchdm. ii. 66, 9; 1, 47; Lchdm. ii. 120, 9. Ænglisc [MS. Æncglisc] cost English costmary, tansy; [tanacetum vulgare, Lin.] Lchdm. iii. 24, 8

ceówan

Entry preview:

Meng pipor wiþ hwítcwudu, sele tó ceówanne, Lch. ii. 24, 9. Add

cweorn

Entry preview:

Se IIII. nihta móna, se byð gód þǽm ergendan hys sul út tó dóne, and þém grindere his cweorn, Lch. iii. 178, 1. v. pipor*-*cweorn. Add

geornful-nes

(n.)
Grammar
geornful-nes, giornful-nes, -nys, -ness, -nyss, e; f.

Eagerness, diligence, earnestness, zeal, fervour, devotionsollertia, dīlĭgentia, industria, fervor, devōtio

Entry preview:

Ðone pipor ða næddran healdaþ on heora geornfulnysse piper quod serpentes servant sua industria, Nar. 34, 22

Linked entry: eornfullnes

hara

(n.)
Grammar
hara, an; m.

A hare

Entry preview:

Haran man mót etan and hé biþ gód wið lengtenádle and wið útsiht gesoden on wætere and his geallan man mæg wið pipor mengan wið múþsáre leporem licet comedere, et bonus est contra dysenteriam et diarrhæum, in aqua elixus; et fel ejus miscendum est cum

wirman

(v.)
Grammar
wirman, p. de

To warm make warm

Entry preview:

Mid wyrmendum þingum lácnian, swilc swá pipor is, and óþra wermenda wyrta, Lchdm. ii. 62, 2-3

Linked entry: wyrman

mynet

(n.)
Grammar
mynet, es; n.

a coincoinagemoney

Entry preview:

Genim pipores swilce án mynet gewege, diles sǽdes swilce iiii mynet gewegen, Lchdm. ii. 192, 14. Ætgýwaþ mé ðæs gafoles mynyt. Mt. Kmbl. 22, 19. Ðæt hí sceoldon ðæt gyldene mynet (aureum illud numisma) mid him geniman. Bd. 3, 8; S. 532, l.

betonice

(n.)
Grammar
betonice, an; f : also Lat. betonĭca, æ; f.

The herb BETONYbetonĭca officinālis

Entry preview:

Wyrc betonican and pipores seofon and xx corna tosomne getrifulad work betony and twenty-seven corns of pepper triturated together 1, 21; Lchdm. ii. 64, 6 : 1, 22; Lchdm. ii. 64, 16.

Linked entries: betoce bettonice

horn

Entry preview:

Offero refectorario dicti monasterii . . . cornu meae mensae, ut senes monasterii bibant inde in festis sanctorum, et in suis benedictionibus meminerint aliquando animae donatoris, i. 305, 3-13. a receptacle for other liquids or powder, v. blæc-, ele-, pipor-horn