-wæfre
Similar entry: gangel-wæfre
wæfre
flickering ⬩ wavering ⬩ quivering ⬩ wavering ⬩ languishing ⬩ active ⬩ nimble
Entry preview:
flickering, wavering, quivering Wylm ðæs wæfran líges (cf. Icel. vafr-logi), Cd. Th. 231, 2; Dan. 241. fig. wavering, languishing Him wæs geómor sefa, wæfre and wælfús, Beo. Th. 4831; B. 2420. Hé ne meahte wæfre mód forhabban in hreþre, 2305; B. 1150
wǽne
Entry preview:
Ualerianus wæs swíðe leás man and wrǽne aa oð ꝥ hé wæs oreald Valerianus usque ad aetatem decrepitam levis ac lubricus extitit, Gr. D. 341, 2 : 20. Add
wǽge
A cup
Entry preview:
A cup Wégi poculum, Wrt. Voc. i. 290, 82. Sume ic geteáh, tó geflite fremede ... beóre druncne; ic him byrlade wróht of wége, ðæt hí in wínsele þurh sweordgripe sáwle forlétan of flǽschoman, Exon. Th. 271, 24; Jul. 487. Fǽted wǽge, dryncfæt deóre, Beo
wǽge
Entry preview:
Wégan trutina, An. Ox. 26, 35. Add
wærc
Entry preview:
On þysse worulde sýn fíf onlícnessa be hellegryre. Sió ǽreste onlícnes is nemned wræc (wærc, v.l.) ; for ðan se wræc (wærc, v.l. ) bid miceles cwelmes ǽlcum þára þe hé tó cymeð ; for ðan hine sóna ne lysteð metes ne drinces . . . ne ðǽr ne bið ǽnig
wǽge
a weight ⬩ a wey ⬩ an implement for weighing ⬩ a balance ⬩ scale
Entry preview:
a weight, as a general term Byrðen oððe wǽge pondus, Ælfc. Gr. 9, 32; Zup. 58, 17. Hæbbe ǽlc man rihte wǽgan and rihte gemetu pondus habebis justum et verum et modius aequalis et verus erit tibi, Deut. 25, 15. as a definite weight, a wey Gá seó wǽge
wærc
Wark ⬩ ache ⬩ pain
Entry preview:
Wark (in Northern dialects), ache, pain Mé sár gehrán, wærc in gewód, Exon. Th. 163, 29; Gú. 1001. Seó reádnes and bryne ðæs swyles and wærces rubor tumoris ardorque, Bd. 4, 19; S. 589, 31. Wið magan wærce . . . Wið wambe wærce, Lchdm. ii. 318, 4, 15
Linked entries: wræc breóst-wærc
wærc
Entry preview:
Cuneus wecg . . . cunicellus lytel wærc (wæcg?), Wrt. Voc. ii. 137, 28-31. (?)
wæsc
washing
Entry preview:
washing Reáfa wæsc uestimentorum ablutio, Anglia xiii. 441, 1085
hálig-wæcca
One who observes vigils
Entry preview:
One who observes vigils Beón eáðmóde and ælmysfulle and háligwæccan ut humiles simus et eleemosynis largi et sanctarum vigiliarum studiosi, L. Ecg. P. 4, 64; Th. ii. 224, 27
Linked entry: wæcca
dæg-wæccan
Day-watchings ⬩ excubiæ
Entry preview:
Day-watchings; excubiæ, Ælfc. Gl. 7; Som. 56, 68; Wrt. Voc. 18, 20
ge-wǽcan
To weaken ⬩ affect ⬩ trouble ⬩ vex ⬩ afflict ⬩ oppress ⬩ affĭcĕre ⬩ affīgĕre
Entry preview:
To weaken, affect, trouble, vex, afflict, oppress; affĭcĕre, affīgĕre Heó nele ða andweardan myrhþe gewǽcan mid nánre care ðære toweardan ungesǽlþe it will not trouble the present joy with any care for the future unhappiness, Homl. Th. i. 408, 21. Beóton
sceáp-wæsce
A place for washing sheep
Entry preview:
A place for washing sheep the word remains as a place-name in Sheepwash, in Worcestershire Of ðam stáne on sceápwæscan ; andlang sceápwæscan, Cod. Dip. v. 48, 6. Andlang sceápwæscan tó sceápwæscan forda, 174, 11. Tó ðære sceápwæscan, 298, 4. Juxta fluvium
Linked entry: wæsce