Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wǽta

  • noun [ masculinefeminine ]
Dictionary links
Grammar
wǽta, an; m.:wǽte, an; f.
wet, moisture
Show examples
  • Wǽta

    humor,

    • Wrt. Voc. i. 76, 78.
  • Hwílum flíht se wǽta ðæt drýge,

    • Bt. 39, 13
    • ;
    • Fox 234, 11
    • :
    • Prov. Kmbl. 71.
  • Seó lyft sycð ǽlcne wǽtan up tó hyre, . . . se wǽta gǽð up swylce mid miste, and gyf hit sealt byð . . . hit byð . . . tó ferscum wǽtan áwend,

    • Lchdm. iii. 278, 7-12.
  • Ðá forscranc ðæt sǽd, for ðan ðe hit næfde nǽnne wǽtan. Swá dóð sume menn . . . se wǽta ne fæstnode heora wyrtruman,

    • Homl. Th. ii. 90, 30-35.
  • Wǽte

    humor

    vel

    mador,

    • Wrt. Voc. i. 53, 44.
  • Snáw cymð of ðam þynnum wǽtan, ðe byð up átogen mid ðære lyfte,

    • Lchdm. iii. 278, 23.
  • Hit wǽtan næfde

    non habebat[h]umorem,

    • Lk. Skt. 8, 6.
  • Hwílum ðæt dríge drífð ðone wǽtan,

    • Met. 29, 48.
  • Hí feallan lǽtaþ seáw of bósme, wǽtan of wombe,

    • Exon. Th. 385, 21
    • ;
    • Rä. 4, 48.
  • Wǽtum hé (

    snow

    )

    oferhrægeþ, gebryceþ burga geatu,

    • Salm. Kmbl. 612
    • ;
    • Sal. 305.
a liquid
Show examples
  • Wynsum wǽta (

    water

    )

    út flówende,

    • Blickl. Homl. 209, 2.
    • B
  • Æfter sóðum gecynde ðæt wæter is brosniendlíc wǽta,

    • Homl. Th. ii. 270, 5.
  • Wolde ðæt folc ðæt fýr ádwæscan, gif hit ǽnig wǽta wanian mihte,

    • 140, 17.
  • Hit wæs mid wǽtan

    (blood)

    bestémed

    ,
    • Rood Kmbl. 44
    • ;
    • Kr. 22.
a liquid that may be drunkor used in cookery, medicine,etc., liquor, drink
Show examples
  • --

    Wǽta

    liquor,

    • Wrt. Voc. i. 27, 49 (in a list 'de generibus potionum')
    .
  • Mete

    cibus

    ,

    drenc

    potus

    ,

    wǽta

    liquor,

    • 82, 47.
  • Úre wǽta wæs olfenda miolc,

    • Shrn. 38, 18.
  • Dó on hunig and on wín . . . dó ðæt se wǽta mæge oferyrnan ða wyrta,

    • Lchdm. ii. 306, 27.
  • Gesamna tú ámbru hrýþra micgean . . . wylle óþ ðæt se wǽta sié twǽde on bewylled,

    • 332, 17.
  • Ǽgru sint tó forgánne, for ðon ðe hira wǽte bið fǽt and máran hǽto wyrcð,

    • 210, 23.
  • Geðicge ðæs wǽtan (

    hot water and wine

    )

    þreó full fulle,

    • i. 76, 25.
  • Þeáh hý him wǽtan bǽdan, drynces gedreahte,

    • Exon. Th. 92, 14
    • ;
    • Cri. 1508.
  • Wæs glæsen fæt ðæt ðæs wynsuman wǽtan onféng. Þǽr wæs gewuna ðæm folce, ðæt hié tó ðæm fæte ástigon and ðære heofon*-*lícan wǽtan onbyrigdon,

    • Blickl. Homl 209, 4-9.
  • Wǽtan (byrele? cf. wín-byrele caupo,

    • 21, 13
    ; orbrytta? cf. wín-bryttum cauponibus)

    caupo,

    • Wrt. Voc. ii. 22, 81.
  • Wǽtan heó ne swelgeþ, ne wiht iteþ,

    • Exon. Th. 439, 27
    • ;
    • Rä. 59, 10.
  • Tó leohtum drence (

    a number of plants then follow)

    , tó wǽtan

    (for liquor)

    healf háligwæter, healf eala,

    • Lchdm. ii. 274, 4.
  • Gif mon sié mid wǽtan forbærned,

    • 324, 14.
  • Gif lytel fearh áfealle on wǽtan (

    liquorem

    ),

    and cucu sig upp átogen, sprenge man ðone wǽtan mid háligwætere, and þicge man ðone wǽtan; gif hit deád sig, and man ne mæge ðone wǽtan gesyllan, geóte hine man út,

    • L. Ecg. C. 39.
    • ;
    • Th. ii. 164, 3-7.
  • Nánne wǽtan hí ne cúþon wið hunige mangan,

    • Bt. 15
    • ;
    • Fox 48, 10.
  • Ne hé cealdne wǽtan ne þicge,

    • Lchdm. i. 190, 2
    • :
    • 238, 9.
  • Drince wucan æfter ðon beónbroð and mænige (nǽnige?) óþre wǽtan; óþre wucan . . ., and náne óþre wǽtan . . .; þriddan wucan . . . nánne óþerne wǽtan,

    • ii. 216, 11-15.
  • Ða wyrte wið ðone wǽtan gemencge, drince ðonne,

    • iii. 18, 20.
  • Ne dranc hé wínes drenc, ne nán ðæra wǽtena ðe druncennysse styriaþ,

    • Homl. Th. ii. 298, 18.
moisture in an animal body, humour
Show examples
  • Ðonan cymeþ sió mettrymnes ðæm healedum,ðe se wǽta ðæra innoða (

    humor viscerum

    )

    ástígð tó ðæm lime,

    • Past. 11
    • ;
    • Swt. 73, 9.
  • Ðonne bið se deáðbǽra wǽta (

    humor mortiferus

    )

    on ðæm menn ofslægen mid ðæm biteran drence,

    • 41
    • ;
    • Swt. 303, 16.
  • Gif ðú wille ðæt yfel swyle and ǽterno wǽte út berste,

    • Lchdm. ii. 16, 14.
  • Gif sió wamb biþ windes full, ðonne cymð ðæt of wlacre wǽtan; sió cealde wǽte wyrcþ sár an,

    • 224, 24.
  • Wið ealle gegaderunga ðæs yfelan wǽtan of ðam líchoman,

    • i. 236, 18.
  • Gífernes áríst of ðæs hores wǽtan ðe of ðam magan cymð,

    • ii. 196, 3.
  • Of yfelum wǽtan slítendum ðone magan, . . . gif se seóca man áspíwð ðone yfelan bítendan wǽtan áweg,

    • 60, 20-23.
  • Of yfelre wǽtan slítendre,

    • 4, 30.
  • Wiþ yflum wǽtan and swile . . . hit eal ðæt worms and ðone yfelan wǽtan ádrífþ,

    • 72, 12-15.
  • Hyt ealne ðone wǽtan

    (dropsical humour)

    út átýhþ,

    • i. 204, 3.
water, urine
Show examples
  • --Genim eoferes blǽdran mid ðam micgan, áhefe upp, and ábíd óþ ðæt se wǽta of áflówen sý,

    • Lchdm. i. 360, 6.
moisture of plants, juice, sap
Show examples
  • Nim ǽnne sticcan . . . forbærn ðone óderne ende, ðonne gǽð se wǽta (

    v.l. wǽte)

    út æt ðam óðrum ende,

    • Lchdm. iii. 274, 5.
  • Sæp i wǽte

    succus,

    • Hpt. Gl. 450, 13.
  • Hé bær ða wǽtan ðære uncystan in ðam telgan ðone hé getýhþ ǽr of ðam wyrtruman

    portat in ramo humorem vitii, quem traxit ex radice,

    • Bd. 1, 27
    • ;
    • S. 495, 26.
Etymology
[He þoleð hwile druie, and hwile wete, O. E. Homl. ii. 123, 6. Hwo þet bere a deorewurðe licur, oðer a deorewurðe wete in a feble uetles, A. R. 164, 14. Ifulled mid attere, weten alre bitterest. Laym. 19769. Icel.væta wet, rain.]
Similar entries
v. hærfest-wǽta.
Linked entries
v.  wǽt wǽte.
Full form

Word-wheel

  • wǽta, n.