Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

weard

(n.)
Grammar
weard, es; m.
Entry preview:

Add Weart uigil, An. Ox. 32, 8. Siþþan Scipia geáscade ꝥ þá foreweardas wǽron feor ð ǽm fæstenne gesette . . . hé diégellíce gelǽdde his fird betuh þǽm weardum, Ors. 4, 10; S. 200, 14. v. dor-, hláf-, hrægel-, líf-, ortgeard-, rǽpling-weard

weorn

(n.)
Grammar
weorn, (wearn?)
Entry preview:

an admonition (?) Hét ðá of ðam líge lifgende bearn Nabocodonossor neár æt gangan; ne forhogodon ðæt ða hálgan, siþþan hí woruldcyninges weorn gehýrdon, Exon. Th. 197, 5 ; Az. 185. Cf. warenian, warenung

weard

(adv.)
Grammar
weard, adv.
Entry preview:

Add: v. niþer-, ofdún(e)-, tógædere-, úp-weard

weard

(n.)
Grammar
weard, e; f.
Entry preview:

Add In þá heordnesse and weard heora sylfra eádmódnesse in custodiam humilitatis. Gr. D. 205, 10

wealg

(adj.)
Grammar
wealg, adj.

Nauseous

Entry preview:

Halliwell gives wallow = flat, insipid; wallowish = nauseous) Se wearma welð on gódum cræftum, ðý læs hé sié wealg for wlæcnesse, and for ðæm weorðe út áspiwen ( ne evomatur tepidus ) Past. 58; Swt. 447, 18

weá

(n.)
Grammar
weá, an; m.

woe misery evil afflictiontroubleevilwickedness malice

Entry preview:

woe, misery, evil, affliction, trouble Genóh dæge weá his stifficit diei malitia sua, Mt. Kmbl. Rush. 6, 34. Weá árǽred, tregena tuddor, Cd. Th. 68, 26; Gen. 987 Mec ðín weá æt heortan gehreáw, Exon. Th. 91, 18; Cri. 1493 Weá biþ wundrum clibbor, Menol

Linked entries: wáwa weó

-weard

(suffix)
Grammar
-weard, the second component of many adjectives denoting position or direction.

wearf

Similar entry: hwearf

wearg

(adj.)
Grammar
wearg, werg, werig, wyrig; adj.

Evil, vile, malignant, accursed,

Entry preview:

Evil, vile, malignant, accursed, of human beings Sum sceal on galgan rídan ... bið him werig noma, Exon. Th. 329, 31; Vy. 42. Ðú ( the body ) werga (weriga, Soul Kmbl. 43), 368, 15; Seel. 22. Ðú woldest brúcan ungemetlícre wrǽnnesse. Ac ðé willaþ ðonne

wearh-

(prefix)

Linked entry: ród

wearg

Grammar
wearg, <b>. I.</b>
Entry preview:

Þá cómon on sumne sǽl ungesǽlige þeófas. . . se hálga wer hí wundorlíce geband . . . ꝥ heora nán ne mihte þanon ástyrian . . . Men þá þæs wundrodon hú þá weargas hangodon, Hml. 8. 32, 211. Add

wearme

(adv.)
Grammar
wearme, adv.

Warmly

Entry preview:

Beþe ðæt heáfod swá wearme use as warm fomentations as possible for the head, 154, 18

weald

(adv.)
Grammar
weald, adv. conj.

perhaps may be in dependent clauses, with indefinite pronouns or adverbs (cf. gif), in case

Entry preview:

in independent clauses, with þeáh, perhaps, may be Nyte gé ða micclan deópnysse Godes gerýnu; weald þeáh him beó álýfed gyt behreówsung, Homl. Th. ii. 340, 9. Ðis godspel ðincð dysegum mannum sellíc, ac wé secgaþ swá ðeáh ; weald ðeáh hit sumum men lícige

-wealg

(suffix)
Grammar
-wealg, (-wealh).

weall

(n.)
Grammar
weall, es; n.

(?) Boiled or mulled wine

Entry preview:

(?) Boiled or mulled wine Defrutum, i. vinum medo geswét vel weall (cf. gesoden wín defrutum vinum, i. 27, 62. Coerin defrutum, cyren oððe áwylled wín dulcisapa, ii. 25, 10, 69. Ásodenes wínes careni, Hpt. Gl. 408, 42), Wrt. Voc. ii. 138, 24. Níwes ł

wear

Similar entry: wearr

werp

Similar entry: wirp

wearda

(n.)
Grammar
wearda, (?), wearde (?), an; m. or f.

A watchman or a watch

Entry preview:

A watchman or a watch Óð weardan hylle; fram weardan hylle (the beacon-hill? Cf. Icel. varða a beacon; varð-berg a look-out place: O. H. Ger. wart-perg), Cod. Dip. Kmbl. v. 191, 34. Cf. On weardæs beorh, 291, 23: 112, 32. Weardan excubiae, Ælfc. Gr.

wearg-brǽde

(n.)
Grammar
wearg-brǽde, (wearge- [wearg-ge- (?)], wearh-), an; f.

Some form of disease;impetigo, ulcus, carcinoma

Entry preview:

Gif hwylcum weargbrǽde (wearh-, MS. B.; the Latin has ulcus) weaxe on þám nosum oððe on ðám hleóre, Lchdm. i. 86, 1. Wið ðæt wearhbrǽde ( the Latin has carcinomata) hwam on nosa wexe, 116, 11.

Linked entries: werh-brǽde brǽde

werc

(n.)
Grammar
werc, glosses nanus, Wet. Voc. ii. 60, 45 : 71, 36. [Elsewhere nanus is rendered by dweorh, for which werc is perhaps wrongly written. Or (?) werc might be for wearh. v. wearg.]

Linked entry: dweorg