Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

sulh-beám

(n.)
Grammar
sulh-beám, es; m.
Entry preview:

The curved hinder part of a plough, plough-tail Sulhbeám burris, curvamentum aratri, Wrt. Voc. ii. 126, 79: buris, 12, 54: i. 15, 4

sweor-beáh

(n.)
Grammar
sweor-beáh, gen. -beáges; m.
Entry preview:

A collar, band or chain for the neck, necklace Myne vel sweorbéh monile vel serpentinum, Wrt. Voc. i. 40, 50. Swurbeáh monile, 74, 58. Swurbéh murenula vel torques, 16, 57. Ic ann ðære hlǽfdigan ánes swyrbeáges on hundtwelftigum mancussum and ánæs beáges

sweord-bealu

(n.)
Grammar
sweord-bealu, (-o), wes; n.
Entry preview:

Bale or hurt caused by the sword, Beo. Th. 2298; B. 1147

wana-beám

Similar entry: wanan-beám

weoðo-bend

Similar entry: wiþo-bend

wudu-beám

(n.)
Grammar
wudu-beám, es; m.

A forest tree

Entry preview:

A forest tree Wudubeám wlitig, wyrtum fæst, Cd. Th. 247, 18 ; Dan. 499. Wyrtruman ðæs wudubeámes, 248, 21 ; Dan. 516 : Exon. Th. 328, 27; Vy. 24. Ða wudubeámas wagedon and swégdon, Dóm. L. 7. Wudubeáma wlite, Exon. Th. 202, 25; Ph.75. Wudubeúma helm,

wudu-bearu

(n.)
Grammar
wudu-bearu, (-o), wes; m.

A grove of treesa wood

Entry preview:

A grove of trees, a wood Wudubearwes weard (the Phenix), Exon. Th. 208, 7 ; Ph. 152. On wudubearwe Similar entries (cf. on holtwuda, 1. 16), 209, 11 ; Ph. 169. Ðæt treów, ðe wexeþ on ðam wudubearwe, Wulfst. 262, 6. Wǽrun wudubearwas on wyndagum exultabunt

wudu-bend

(n.)

wood-bine

Entry preview:

wood-bine Wudubend. Genim ðysse wyrte wyrttruman ðe man capparis and óþrum naman wudubend hátaþ, Lchdm. i. 302, 11. Wuduhunig ðæt wæxeþ on wudebendum, Mk. Skt. Rush. l, 6. v. wudubind, and cf. wiþo-bend

Linked entries: wiþo-bend wudu-bind

wuldor-beáh

(n.)
Grammar
wuldor-beáh, gen. -ges; m.

A crown

Entry preview:

A crown Wuldorbeáh corona, Ps. Spl. 64, 12. Wulderbeáh, Wrt. Voc. i. 43, 5 : Hpt. Gl. 438, 24. [For] wuldurbeága pro corona, 458, 22. [Tó] wuldurbége ad coronam, 460, 5. Wulderbeáge tropheo, 508, 64. Wuldorbeág coronam, Ps. Lamb. 20, 4. Hé (Stephen)

wyn-beám

(n.)
Grammar
wyn-beám, es; m.

A tree that causes delight,

Entry preview:

A tree that causes delight, an epithet of the cross Wuldres wynbeám, Elen. Kmbl. 1684; El. 844

ancor-bend

(n.)
Entry preview:

a cable Scip oncerbendum (oncear bendum, MS.) fæst, B. 1918. Cf. ancor-ráp, -streng

bell-tíd

(n.)
Grammar
bell-tíd, e; f.
Entry preview:

A canonical hour marked by the ringing of a bell (v. preceding word, bel-hringes beácn, and Ll. Th. ii. 346, 29 given under belle) Singuli servorum Dei xxx diebus canonicis horis expleto synaxeos æt vii beltídum Pater Noster pro eo cantetur ( the English

beód-fers

(n.)
Grammar
beód-fers, es; n. (not m.)
Entry preview:

Substitute: Grace before meat Be ðám ðe tó late tó beódferse cumað (ad mensam veniunt), R. Ben. 67, 19. Sé þe tó his beódferse ne cume ad mensam qui ante versum ne occurrerit, 69, 9. Hé tó Furtunates mýsan becom, ǽr þám þe hé his beódfers sunge (Gode

beód-reáf

(n.)
Grammar
beód-reáf, es; n.
Entry preview:

A table-cloth Mínum suna ic geann ánes búr-reáfes mid beódreáfe, C. D. iii. 294, 36. Cf. beód-hrægl

beór-sele

Entry preview:

Hearpe and pípe drémað eów on beórsele, Wlfst.46 17. Add

beót-líce

(adv.)

threateninglyboast-inglyvauntinglyarrogantly

Entry preview:

Substitute: threateningly Hé férde beótlíce mid wíge ascendit vallatus auxilio pugnatorum, Jos. 8, 10. boast-ingly, vauntingly, arrogantly 'Ne fare gé, ic bidde". . . Hig swáþeáh áblende beótlíce ástigon. Num. 14, 44. Hé beótlíce mid deóflicum fiðerhaman

blǽs-belg

(n.)
Grammar
blǽs-belg, es; m.

Bellows

Entry preview:

Bellows Blaesbaelg follis, Txts. 65, 910

Linked entry: blǽd-belg

blǽst-belg

(n.)
Grammar
blǽst-belg, es; m.

Bellows

Entry preview:

Bellows Bloestbaelg sublatorium (= sufflatorium), Txts. 35, 28. Bléstbaelg follis, 64, 454. Blástbelg, Wrt. Voc. ii. 35, 80

blást-belg

Similar entry: blǽst-belg

bere-flór

Entry preview:

Add: