Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

engel-líc

(adj.)
Grammar
engel-líc, engle-líc; adj.

Angelic angĕlĭcus

Entry preview:

Angelic; angĕlĭcus He ge-earnode ðæt he wæs brúcende engellícregesihþe angĕlĭca mĕruit vīsīone perfrui. Bd. 3, 19; S. 547, 13

Linked entry: engle-líc

eormen-láf

(n.)
Grammar
eormen-láf, e; f.

The great legacyimmensum rĕliquum

Entry preview:

The great legacy; immensum rĕliquum He eormen-láfe gehýdde he had hidden the great legacy, Beo. Th. 4460; B. 2234

freó-burh

(n.)
Grammar
freó-burh, gen. -burge; f.

A free citylībĕra arx

Entry preview:

A free city; lībĕra arx He scolde gesécean freóburh he should seek the free city, Beo. Th. 1390; B. 693

fyrra

(adj.)
Grammar
fyrra, firra, m; fyrre, firre, f. n. adj. [comp. of feor; adv. far, q.v.]

Fartherultĕrior

Entry preview:

Farther; ultĕrior He ge-eóde ða fyrran Frysan he had overcome the farther Frisians, Bd. 5, 10; S. 624, 3

Linked entry: firra

ge-bed

Grammar
ge-bed, <b>; I.</b> in l. 3 for 236 l. 23 b,
Entry preview:

and add Ásende tó Basilie biddende ꝥ þone geyrsodon cásere þurh his gebedu gelíðgode, Hml. S. 3, 194

ge-fiðerhamod

(v.)
Grammar
ge-fiðerhamod, part. p.

Provided with a covering of feathers

Entry preview:

Provided with a covering of feathers He wæs egeslíce gefiðerhamod he was frightfully feather-clad, Homl. Th. i. 466, 27

æt-beran

Entry preview:

To carry off :-- Swerie ǽfre ne stele ne feoh ne ætbere, Ll. Th. i. 332, 21. Add

beót-lic

(adj.)
Grammar
beót-lic, adj.

Threateningarrogant

Entry preview:

Threatening, arrogant sende tó þám cyninge beótlic ǽrende, ꝥ ábúgan sceolde tó his manrǽdene, Hml. S. 32, 44

horn-leás

(adj.)
Grammar
horn-leás, adj.
Entry preview:

Without horns Gif hornleásne oxan geseó, þonne ofercymð his fínd, Archiv cxx. 304, 28 ; E. S. 39, 349

gást-brúcende

(adj.)

practising in spirit

Entry preview:

practising in spirit, v. gást; III Ealle þá gódnyssa þe bebreác, wæs gástbrúcende, Hml. S. 23 b, 34

con

I know, he knows; I, he can

Entry preview:

I know, he knows; I, he can Cd. 227; Th. 304, 13; Sat. 629; Bd. 3, 24; S. 556, 16

ge-sweógian

(v.)
Grammar
ge-sweógian, p. ode; pp. od

To be silent;tăcēre

Entry preview:

To be silent; tăcēre Gesweógode he áne hwíle he was silent for some time, Bt. 39, 2; Fox 212, 10

dráf

(n.)
Grammar
dráf, <b>. I.</b> driving. Take here Hml. Th. i. 502, 10 in Dict., and Bl. H. 199, 7. &para; the phrase dráfe drífan, C.D. iii. 450, 33, seems to refer to the transport of the lord&#39;s goods by vehicle which the geneát had to &#39;drive&#39;. Cf. drífan;
Entry preview:

III. and see lád. a drove [v. N.E.D. drove; I 3.] a road Of ðám hlince andlang dráfæ, C.D. v. 217, 6

mód

(n.)
Grammar
mód, es; n.

the inner manthe spiritual as opposed to the bodily part of manspiritsoulmindsoulheartspiritminddispositionmoodCouragehigh spiritPridearroganceGreatnessmagnificencepride

Entry preview:

Seó sáwul is animus, ðæt is mód, ðonne heó wát; heó is mens, ðæt is mód, ðonne heó understent, Homl. Skt. 1, 184: Blickl. Homl. 229, 14, 28. Nú ic wát tela and ic onféng gewit mínes módes, Bd. 3, 11; S. 536, 34.

on-cnáwan

(v.)
Grammar
on-cnáwan, p. -cneów; pp. -cnáwen

To knownoscere, cognoscere, agnoscereto know, recognise,to identify an object through being acquainted with its characteristics, to distinguishto recognise a factto know, understand, attain to a knowledge ofto know, learn by observation, observe, perceiveto acknowledgemake acknowledgment of a faultto acknowledge a greetingto acknowledge the power of another

Entry preview:

Ða deóflu æteówiaþ ðære synfullan sáwle hyre mánfullan dǽda, ðæt heó oncnáwe mid hwilcum feóndum heó ymbset biþ, Homl.

fíf-tyne

(n.; num.; adj.)
Grammar
fíf-tyne, -tene

fifteenquindĕcim

Entry preview:

He slóh fíftyne men he slew fifteen men, Beo. Th. 3169; B. 1582. He on wéstenne wíceard geceás fíftynu geár he chose a dwelling in the wilderness fifteen years, Exon. 46b; Th. 158, 13; Gú. 908. Fíftyno, acc. n. Cd. 57; Th. 70, 10; Gen. 1151

Linked entries: fíf-tene fýftyne

bor-líce

(adv.)
Grammar
bor-líce, adv.

Eminentlyexcellentlywell

Entry preview:

Wel borlíce forð stæppeð full nobly he steps forth, 307, 28. geswutelað borlice he shews admirably, 329, 24. Þá híw rímcræftige esnas borlíce foregylpað, 334, 27.

hordere

Entry preview:

. ; sý ealre geférrǽdenne swá swá fæder. hogige embe ealle ðing; ne dó nán ðing bútan þæs abbodes hǽse; healde þæt him beboden sý, R. Ben. 54, 6-12.

wæstm

Grammar
wæstm, <b>. I</b> 2.
Entry preview:

Add bæd God geornlíce ꝥ þám þegne forgeáfe bearnes wæstm, Hml. S. 33, 18. 6. Add Se cwide hú mon ðæt feoh befæste ðǽm ciépemen ðe scolde forð sellan tó wæstme. Past. 379, 8. Add wæs scort on wæstme statura pusillus erat, Hml.

mǽrþu

(n.)
Grammar
mǽrþu, mǽrþo; indecl.: mǽrþ, e; f.

greatnesshonourgloryfamea greathonourableglorious actiona wonderful thingmighty work

Entry preview:

Kmbl. 29; El. 15. a great, honourable, glorious action, a wonderful thing, mighty work hét ða hýde tó Róme bringan and hié ðǽr tó mǽrþe áþenian for ðon heó wæs hundtwelftiges fóta lang corium (serpentis) Romam devectum (quod fuisse centum viginti