Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

EOFOR

(n.)
Grammar
EOFOR, eofer, eafor, efor, efer, efyr, ofor, es; m. I.

a boar, a wild boar ăper

Entry preview:

a boar, a wild boar; ăper Fornam hine eofor of wuda extermĭnāvit eam ăper de silva, Ps. Spl. 79, 14; Ps. Th. has, Hine útan of wuda eoferas wrótaþ 79, 13: Exon. 110b; Th. 423, 8; Rä. 41, 18: 92a; Th. 344, 20; Gn. Ex. 176.

on-bítan

(v.)
Grammar
on-bítan, p. -bát; pp. -biten (with gen.)

To taste of, partake of

Entry preview:

Ne hit se mon drincan meahte, ne his ǽnig neát onbítan ne meahte, Nar. 8, 32. Nǽnigre wǽtan onbítan. Guthl. 2; Gdwin. 16, 24

ge-biterian

(v.)
Grammar
ge-biterian, p. ode; pp. od [ge-, biterian to embitter]

To make bitteramarefacere

Entry preview:

To make bitter; amarefacere sealdon him gebiterod wín dăbant ei myrrhātum vīnum [amarefactum vīnum, vīnum myrrha imbūtum ], Mk. Bos. 15, 23

þancfullíce

(adv.)
Grammar
þancfullíce, adv.
Entry preview:

Thankfully, gratefully Ðá ongeat Eustachius ðæt seó foresǽde costnung him ðá æt wæs, and þancfullíce underféng, Homl. Skt. ii. 30, 144

wísfæst-líc

(adj.)
Grammar
wísfæst-líc, adj.

Wise

Entry preview:

Wise Hé him wísfæstlíc word onsende, þurh ðæt hrædlíce hǽlde wǽron misit verbum suum et sanavit eos, Ps. Th. 106, 19

deórwyrþ-lic

(adj.)
Grammar
deórwyrþ-lic, (-wi(e)rþ-); adj.
Entry preview:

Precious, costly Hi him deórwurðlice anlícnyssa árǽrdon, Hml. Th. i. 366, 21. Mid þínum deórwyrðlicostan blóde praetioso sanguine, Hymn. ad Mat. 20

wód-líce

(adv.)
Grammar
wód-líce, <b>. I.</b>
Entry preview:

gebundon þone bisceop . . . and beóton hine wódlíce, Hml. S. 22, 156. Þeáh þe heora hláford wǽre wódlíce hǽðen, 28, 16. Add

ofer-hygdig

(n.)
Grammar
ofer-hygdig, -hýdig, es; n.

Pride

Entry preview:

Pride Ðonne oferhýdig up áhófan and him wóhgodu worhtan and grófun in sculptilibus suis emulati sunt eum, Ps. Th. 77, 58

Linked entries: -hygdig ofer-hídig

þreátung

(n.)
Grammar
þreátung, e; f.

compulsionforceviolenceoppressionill-treatmentrebukereproofthreatening

Entry preview:

Similar entries v. þreátian, I bestungon him on múþ mid niycelre ðreátunge ðone fúlan mete, Homi. Skt. ii. 25, 34.

coróna

(n.)
Grammar
coróna, an; m.
Entry preview:

A crown geworhton þyrnene corónan . . . hæfde hé þá þyrnenne corónan on his heáfde . . . þone corónan þǽra twelf steorrena, Nap. 13

neáh-gangol

(adj.)
Grammar
neáh-gangol, adj.
Entry preview:

In attendance on the person of the sovereign Þ eall dydon for ðæs cáseres ðingon, for þon him ǽr on híredeswíðe neáhgangole wǽron (cf. Icel. þeir vóru svá nakvæmir konungi), Hml. S. 23, 130

Linked entry: gangel

ge-lóm

(adj.)
Grammar
ge-lóm, adj.
Entry preview:

Frequent worhton áne cyrcan þám hálgan, for þan þe gelóme ( or adv. ?) wundra wurdon set his byrgene. Hml. S. 32, 172. Þá wunda þe þá hǽþenan mid gelómum scotungum on his lîce macodon, 182. Hé mid gelómum siccetungum mǽnde, 31, 1019

Linked entry: -lóm

un-rǽd

(n.)
Grammar
un-rǽd, es; m.

evil counselill-advised coursebad planfollydisadvantageprejudicehurt

Entry preview:

Absalon férde forð mid his unrǽde, and wolde his ágenum fæder feores benǽman, Homl. Skt. i. 19, 215. Ðæra hálgena líc woldon besencan on flóde, ac se ælmihtiga Scyppend wiðslóh ðam unrǽde. Sum wíf wæs ðe wiste heora unrǽd, ii. 29, 324.

seóslig

(adj.)
Grammar
seóslig, adj.
Entry preview:

Afflicted, troubled, vexed Se hálga wer ælda gehwylces ðe hine seóslige sóhtun hǽlde líc and sáwle the holy man healed body and soul of all that in affliction sought him , Exon. Th. 157, 29; Gú. 899. Cf. súsl

land-stycce

Entry preview:

hine sylfne beeóde swá him þearf wæs bútan racenteáge in swá mycclum landsticce ungebunden swá hé ǽr gebunden on wunode in tanto se spatio sine catena coercuit, in quanto antea ligatus mansit Gr. D. 214, 16. Add

un-wiþmetenlíc

(adj.)
Grammar
un-wiþmetenlíc, adj.

Incomparablenot to be compared

Entry preview:

Incomparable, not to be compared Is his eádmódnys ús unwiðmetenlíc, Homl. Skt. i. 16, 119. Ðis hálige mǽden, Godes módor, is unwiðmetenlíc eallum óðrum mǽdenum, Homl. Th. i. 442, 29. Hire geðincðu óðra hálgena unwiðmetenlíce sind, 446, 5

Linked entry: wiþ-metenlíc

weg-farende

(adj.)
Grammar
weg-farende, ; adj. (ptcpl.)

Wayfaring

Entry preview:

Wayfaring Sum wegfarende (-férende, v. l.) man férde wið ðone feld; ðá wearð his hors gesicclod, Homl. Skt. ii. 26, 204. Seó nædre ligeþ on ðam wege, and wyle ða wegfarendan mid hire tóðum slítan, Wulfst. 192, 23

of-licgan

(v.)

to oppress, to hurt by lying upon

Entry preview:

to oppress, to hurt by lying upon Gif hwá on slǽpe his bearn oflicge ðæt hit deád wurðe si quis in somno infantem suum oppres-serit, et mortuus sit L. M. I. P. 41; Th. ii. 276, 10

Linked entry: licgan

ge-brocian

(v.)
Grammar
ge-brocian, p. ode ; pp. od.
Entry preview:

Þá besæt Scipia hié on hiera fæstenne, and hié tó þon gebrocode (Numantini fame trucidati), Ors. 5, 3; S. 220, 26.

Linked entry: brócian

ge-metgian

(v.)
Entry preview:

Gif þone midmestan weg áredian willaþ, ðonne scylan selfe him selfum gemetgian þá winsuman wyrde; þonne gemetgaþ him God þá réþan wyrde, Bt. 40, 3; F. 238, 23-26. Ðǽr ðǽr ðú neóde irsian scyle, gemetiga ðæt ðeáh, Prov. K. 24.