Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

lufian

(v.)
Grammar
lufian, p. ode

To love

Entry preview:

wæs fram eallum mannum lufad, Bd. 3, 14; S. 540, 11: 5; 19; S. 637, 19

ge-glengan

(v.)
Grammar
ge-glengan, -glencan, -glæncan, -glencgan, -glengcan; p. -glengde, -glencde; pp. -glenged, -glencged, -glengd, -glend

To adornembellishset in ordercomposeornārecōmĕrecompōnĕre

Entry preview:

Ðæt hit wǽre geglenged mid gódum stánum and gódum gifum quod bŏnis lăpĭdĭbus et dōnis ornātum esset, Lk. Bos. 21, 5 : Elen. Kmbl. 179; El .90. Geglenged discrīmĭnātus, Ælfc. Gl. 61; Som. 68, 48; Wrt. Voc. 39, 32.

Linked entry: glengan

eádig

Entry preview:

</b> of rank, or position, great, cf. ríce :-- Wæs gesamnad eádigra geþeahtendlic ymcyme: þǽr wæs Birhtwald Bretone heáhbisceop, and se ǽrnemda cyning; eác þan Hrófceastre bisceop andweard waes; and cwæð ǽlc hád ciricean þǽré mǽgðe ánmódlíce mid

níd-þearf

(n.)
Grammar
níd-þearf, e; f.

necessityinevitablenessnecessityconstraintneeda necessary thingwhat a person needsneeddistresstroublea necessary business

Entry preview:

Hé wirþ swá earm ðæt hé næfþ furþum ða neódþearfe áne ( fit ut necessariis egeat ), ðæt is wist and wǽda; wilnaþ ðonne ðære neádþearfe, næs ðæs anwealdes, Bt. 33, 2; Fox 124, 15-18.

neáh

(adj.; adv.)
Grammar
neáh, néh

nighnearnearnearlyaboutof place

Entry preview:

Hié wéndon ðæt hit neár worulde endunge wǽre ðonne hit wǽre, Past. 32; Swt. 213, 6. of manner Ic dó neáh ðam ðe ðú cwǽde juxta verbum tuum faciam, Ex. 8, 10. Neáh ( juxta ) eallon ðám þingum, ðe Drihten bebeád, Num. 1, 54: 8, 20.

winter

(n.)
Grammar
winter, es; m. (in pl. a neuter form wintru occurs, as well as masculine wintras, winter: the dat. sing. wintra is a trace of earlier u-stem declension).

a season of the yearwinterwintry weathercolda year

Entry preview:

Ðá wæs winter scacen, fæger foldan bearm, Beo. Th. 2259-2278 ; B. 1127-1137. Ðæt hit wǽre wintres tíd, and se winter wǽre grim and ceald and fyrstig and mid íse gebunden, Bd. 3, 19; S. 549, 26.

for-wrégan

(v.)
Grammar
for-wrégan, fore-wrégan; p. de; pp. ed [wrégan to accuse]

To accuse stronglyvehementer accūsāre

Entry preview:

He wæs oft to ðam cyninge forwreged he had often been accused to the king, 952; Erl. 118, 27: 1068; Erl. 206, 33. Se wearþ wið hine forwreged hic diffāmātus est ăpud illum, Lk. Bos. 16, 1

Linked entry: fore-wrégan

íren

(adj.)
Grammar
íren, adj.

iron

Entry preview:

Of iron, iron Ecg wæs íren the edge was of iron, Beo. Th. 2922; B. 1459 : 5549; B. 2778. Hé hine hét áþenian on írenum bedde and hine cwicne hirstan he bade stretch him on an iron bed, and roast him alive, Shrn. 116, 2.

los-wist

Grammar
los-wist, lose-wist, e; f: es, m.[?]

Hurtlossdestructionwaste

Entry preview:

Hurt, loss, destruction, waste Tó huon losuist ðíós smirinisse áworden wæs quid perditio ista ungenti facta est, Mk. Skt. Lind. 14, 4. Loswist [losewest, Rush.] walana deceptio divitiarum, 4, 19.

munt-geóf

(n.)
Grammar
munt-geóf, -ióf, -gióp, es; m.

The Alps

Entry preview:

Ðá wæs ofer muntgióp monig átyhted, 1, 15; Met. 1, 8. Hé com tó Alpis ðǽm muntum ... and ðone weg geworhte ofer munt Ióf, Ors. 4, 8; Swt. 186, 18. Muntgeófa Alpium, Wrt. Voc. ii. 2, 27

neáh-sibb

(adj.)
Grammar
neáh-sibb, adj.

Related

Entry preview:

Related Wé lǽraþ ðæt ǽnig cristen man ǽfre ne gewífie on his mǽges láfe ðe swá neáhsib (neáh sib, Th.) wǽre, L. C. E. 7; Th. i. 364, 24.

preóst

(n.)
Grammar
preóst, es; m.
Entry preview:

wæs tó preóste besceoren fram him attonsus est ab eo, Bd. 5, 19; S. 638, 21. (v. be-sceran.) Riht is ðæt preóstas regollíce libban, L. I. P. 16; Th. ii. 324, 2. Wé lǽraþ ðæt preóstas geóguþe geornlíce lǽran, L. Edg. C. 51; Th. ii. 254, 25.

ge-werian

(v.)
Grammar
ge-werian, p. ode, ede; pp. od, ed

To put oncoverclotheinduĕrevestīre

Entry preview:

Ðe he mid gewered wæs quĭbus indūtum ĕrat, Bd. 4, 30; S. 608, note 39, 41. Gewered mid wæstme covered with fruit. Cd. 23; Th. 30, 5; Gen. 462.

Linked entries: warian werian

gold-smiþ

(n.)
Grammar
gold-smiþ, es; m.
Entry preview:

A goldsmith, worker in gold; aurifex Tubalcain wæs égðer ge goldsmiþ ge ísensmiþ Tubalcain was a worker both in gold and in iron, Gen. 4, 22. Goldsmiþ aurifex, Coll. Monast. Th. 29, 35: Homl. Th. i. 64, 8.

be-sleán

(v.)
Grammar
be-sleán, p. -slóh, pl. -slógon; pp. -slagen, -slægen, -slegen; instr.

To beat, strike or cut off, take away, bereavedecollare, cædendo orbare, privare

Entry preview:

To beat, strike or cut off, take away, bereave; decollare, cædendo orbare, privare Ðǽr wæs heáfde beslagen se strengesta martyr sanct Albanus decollatus itaque martyr fortissimus sanctus Albanus, there the bravest martyr, St.

ge-byrman

(v.)
Grammar
ge-byrman, p. de; pp. ed

To ferment with BARMto leavenfermentare

Entry preview:

To ferment with BARM, to leaven; fermentare Bryðen wæs ongunnen ðætte Adame Eue gebyrmde the drink was prepared which Eve fermented for Adam, Exon. 47 a; Th. 161, 6; Gú. 954. Þrymme gebyrmed fermented with greatness, 84 a; Th. 316, 2; Mód. 42.

Linked entries: ge-bærmed ge-byrmed

swicollíce

(adv.)
Grammar
swicollíce, adv.
Entry preview:

With deceit, with guile, deceitfully, fraudulently, craftily Hé cwæð ðæt hí wære wurdan ðæt hý ǽnig man tó swicol-líce ne bepǽhte mid leáslícre láre' uidete, ne quis uos seducat, ' Wulfst. 88, 26: 55, 3.

synlíce

(adv.)
Grammar
synlíce, adv.

Sinfully, wickedly

Entry preview:

Se cyng and ða heáfodmenn lufedon swíðe and oferswíðe gítsunge on golde and on seolfre and ne róhtan hú synlíce hit wǽre begytan, Chr. 1086; Erl. 220, 6, 12

þing-stede

(n.)
Grammar
þing-stede, es; m.
Entry preview:

Ðá wæs tó ðam þingstede þeód gesamnod, Andr. Kmbl. 2197; An. 1100

un-gefullod

(adj.)
Grammar
un-gefullod, -gefulwad; adj.

Unbaptized

Entry preview:

Ðá Sanctus Martinus ðæt geseah ... him wæs ðæt swíþe myccle weorce ðæt hé swá ungefulwad forðféran sceolde, Blickl. Homl. 217, 18-23

Linked entries: ge-fullian ge-fullian