Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-mearcod

Grammar
ge-mearcod, v. ge-mearcian; <b>II b.</b>

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

ge-wemmend

(n.)
Grammar
ge-wemmend, es; m. An adulterer, a fornicator. v. ge-wemman; <b>IV a</b>
Entry preview:

Gewemmend and forlicgend mechus, Wrt. Voc. ii. 57, 58

Linked entry: wemmend

ge-wyrde

Grammar
ge-wyrde, speech, v. ge-wyrd verbosity, and first passage under ge-wyrd fate.

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

ge-reca

(n.)
Grammar
ge-reca, (v. ge-rec). l.
Entry preview:

ge-recu

ge-drygan

Grammar
ge-drygan, l. ge-drýgan,
Entry preview:

Genim þás wyrte . . . and gedríge (-drigge, v. l. ) hý, 146, l

ge-þuxian

(v.)
Grammar
ge-þuxian, ge-þuhsian; p. ode
Entry preview:

To grow dark, get obscured by clouds Bið eac úpheofon sweart and gesworcen, swíþe geþuxsað (and swíþe geþuhsod, Wlfst. 137, 9), deorc and dimhíw tristius et coelum tenebris obducitur atris, Dóm. L. 105

Linked entries: ge-þuhsod ge-wuxsað

ge-síþman

(n.)
Grammar
ge-síþman, -mon; gen. -mannes, -monnes; m.
Entry preview:

A 'gesith;' comes Se gesíþmon [gesíþmon, MSS. B. H.] the 'gesith,' L. In. 30; Th. i. 122, 1

ge-tǽsu

(n.; v.; adj.)
Grammar
ge-tǽsu, indecl. or gen. e; f.
Entry preview:

Commodity, profit, advantage Tó þon þæt hé him swá gelettum and swá genýddum forgeáfe and gedyde hwæthugu getǽse (-tǽsu, v. l.) his gewinnes ei laboris sui commodum coacto renitentique dedit, Gr. D. 39, 28

ge-gán

(v.)
Grammar
ge-gán, p. -eóde, -ióde; pp. -gán.

to gogo or pass overcome to passhappenirepræterireevenireto occupyovercomeoverrunsubdueoccuparevinceresubigereto observepractiseexerciseeffectaccomplishobservareexercereperficereefficere

Entry preview:

Seo burh wæs gegán civitas capta erat, Jos. 8, 21. to observe, practise, exercise, effect, accomplish; observare, exercere, perficere, efficere Gif ðæt tácen gegáþ if ye observe that sign, Cd. 106; Th. 140, 8; Gen. 2324.

Linked entry: ge-yde

ge-manigfildan

(v.)
Grammar
ge-manigfildan, ge-manigfealdan; p. de.
Entry preview:

Take here <b>ge-mænigfyldan</b> in Dict. and add: To multiply, to make numerous Þú woldest mÍnne ofspring gemenigfyldan swá sǽceosol þe nán man átellan ne mæg, Gen. 32, 12.

ge-racenteágian

(v.)
Grammar
ge-racenteágian, ge-racentteágian, ge-racodteágian; pp. od
Entry preview:

To chain, put in chains Hé wearð geracenteágod [and] betǽht tó þám gewinne (cf. hé wearð gelæht tó þám gecampe, and on racenteágum gelǽd, Hml. Th. ii. 500, 8), Hml. S. 31, 35. Geracodteágodum earmum catenatis lacertis, Wrt. Voc. ii. 129, 47

Linked entry: racent-teágian

ge-drítan

(v.)
Grammar
ge-drítan, p. ge-drát; pp. ge-driten
Entry preview:

To drop excrement Nim þæt græs þǽr hund gedríteþ, Lch. i. 364, 9

Linked entry: dríting

ge-clyccan

(v.)
Grammar
ge-clyccan, p. ge-clyhte; pp. ge-clyht
Entry preview:

To bend, incurve the hand Ná sý ástreht hand þín tó nimene; heó sý tó syllene gecliht non sit porrecta manus tua ad captandum; sit ad dandum collecta, Scint. 99, 2

ge-cnyccan

(v.)
Grammar
ge-cnyccan, p. ge-cnyhte; pp. ge-cnyht
Entry preview:

To bind together, connect Unácnycendlicre sibbes bende gicnyhtest insolubili pacis uinculo nexuisti, Rtl. 108, 21. Gicnyht tó lufe nexa fidei, 109, 41. Gebundeno foet and hond gecnyht (honda gecnyted, R.) ligatus pedes el manus institis, Jn. L. 11, 44

Linked entry: cnyccan

ge-teórian

(v.)
Grammar
ge-teórian, l. ge-teórian,
Entry preview:

Gen. 47, 15. Þá ꝥ win geteórode defciente uino, Jn. 2, 3. non-material Him nǽfre seó langung ne geteórode, Bl. H. 113, 14. Án weorc hé hsæfde . . . nǽfre geteórod one work he had that never failed, Hml. S. . . 23 b, 35

ge-hild

(n.)
Grammar
ge-hild, es; n. ; ge-hildo, ge-hildu ; f.
Entry preview:

a watch, guard habbað gehæld ( custodiam ); gǽþ and haldeþ swá cunnun, Mt. R. L. 27, 65. Gesett gehæld muðe mínum, Rtl. 182, 16. Ne mihte ic gangan tó eástdǽlum for Rómwarena cempena neáhhergunge and for [Persisc]ra gehældum, Hml.

ge-midlian

(v.)
Grammar
ge-midlian, l. ge-mídlian,
Entry preview:

Manige ge-mídliað hiera giéfernesse and átemiað hira líchoman carnem gulae refrenatione edomant, Past. 345, 23. Swá horsum mídlu synd on tó asettenne, swá heortan úre mid fæstene synd tó gemídligenne (frenanda), Scint. 55, 12.

ge-beorg

(n.)
Grammar
ge-beorg, -beorh, -berg; gen. -beorges, -beorhges; n. [ge-, and beorg a protection, refuge]

A defenceprotectionsafetyrefugepræsĭdiumrefŭgiumtutāmentuĭtio

Entry preview:

A defence, protection, safety, refuge; præsĭdium, refŭgium, tutāmen, tuĭtio Leófsunu ahóf bord to gebeorge Leofsunu raised up his buckler for defence, Byrht. Th. 138, 64; By. 245 : 135, 40; By. 131. Britwalum to gebeorge for the protection of the Brito-Welsh

ge-ménelíc

(adj.)
Grammar
ge-ménelíc, adj. [ge-méne = ge-mǽne common]
Entry preview:

Common; commūnis For geménelícre neóde for the common need, L. C. S. 10; Th. i. 382, 2, MS. A

ge-girelian

(v.)
Grammar
ge-girelian, to clothe. v. ge-gerelad
Entry preview:

in Dict

Linked entries: ge-gerelad girelian