æt-habban
Entry preview:
Námon ðá tó rǽde, þæt him wærlícor wǽre, þæt hí sumne dǽl heora landes wurðes æthæfdon, Hml. Th. i. 316, 24. Æthabban retinere, Scint. 57, 7, 8. Add
-en
people, subjects
Entry preview:
, e; f. an agreement, contract: mǽg-rǽden, e; f. relationship: gefér-rǽden, -rǽdenn, e; f. a train, company, congregation. some nouns in -en are neuters [corresponding to the Icel.
Linked entry: -ælfen
ge-hǽled
Entry preview:
Hí tó rǽde fundon mid gemǽnre geðeahte, þæt him sélre and gehǽledre wǽre ( quia satius esset ) þæt hí ealle hwurfon tó heora éðle, 2, 5; Sch. 135, 10. v ge-hǽlan; II
be-beódendlíc gemet
The imperative mood ⬩ modus imperativus
Entry preview:
The imperative mood; modus imperativus Ðæt óðer modus is imperativus, ðæt is bebeódendlíc ; mid ðam gemete we hátaþ óðre menn dón sum þingc, oððe sum þingc þrówian, - Rǽd ðú lege, rǽde he legat, beswing ðis cild flagella istum puerum, sí he beswungen
Linked entries: forþ-werd beódendlíc gemet
brýtofta
Entry preview:
Add: = brýd-þofta; cf. þoft-rǽden, -scipe
páp-seld
Entry preview:
The papal see Hé hié lǽrede ðæt hié raðost tó Róme sendon tó ðæm pápan, and ðone pápan and ðæt pápseld ðæt hié beáhsodan hwæt him ðæs tó rǽde þúhte, Blickl. Homl. 205, 20
burg-riht
Entry preview:
Substitute: Town-right, law in a town Ne sceall hé ( the bishop ) geþafian ǽnig unriht ... ac hit gebyreð ꝥ be his rǽde fare ǽghwilc lahriht, ge burhriht ge landriht, Ll. Th. ii. 312, 20
rúnian
To talk low, whisper, mutter
Entry preview:
Ræden and runan (rouni, 2nd MS.), Laym. 2331
þrowing-rǽding
A martyrology
Entry preview:
A martyrology Sí rǽdd þrowungrǽding legatur martyrlogium, Anglia xiii. 385, 286
ge-síþrǽdenn
Entry preview:
Company Comitatus, consecutus vel gesíþ-rǽden, Wrt. Voc. ii. 132, 18
findan
Entry preview:
Hí tó rǽde fundon, ꝥ ... decretum est, quia, Bd. 2, 5; Sch. 135, 9. (7a) to fix upon a person for an office :-- Hí swá fúle men him fundon tó godum, Sal. K. 123, 108. Add
rǽding
Entry preview:
Cf. rǽdan; <b>II a</b> Se cyning árás and eóde him út swilce for rǽdinge, Hml. A. 100, 270
burg-gemet
Entry preview:
Measure used in a town Ne sceall bisceop geþafian wóh gemet, ac hit gebyreð ꝥ be his rǽde fare ǽlc burhgemet (cf. gange án gemet swilce man on Lundenbyrig and on Wintanceastre healde, i. 270, 1), Ll. Th. ii. 312, 20
laga
Law
Entry preview:
Rǽde gé forþ lagan fyrþor ic wolde gif mé tó anhagode proceed further in determining laws; I would, if it were convenient for me, Wulfst, 275, 11
á-wendedness
Entry preview:
Gif hwá rǽde ic bidde ꝥ hé þás áwændednesse (translation) ne tǽle, Ap. Th. 28, 18. On áwændednyssum heora, (commutationibus) Ps. L. 43, 13. Add
Linked entry: -wend(ed)ness
be-áscian
To ask a person (acc.) for advice (gen. )
Entry preview:
Þæt hié ðone pápan and þæt pápseld beáhsodan, hwæt him þæs tó rǽde þúhte, 205, 20
Linked entry: be-áhsian
cyne-wirþe
Entry preview:
Royal, noble Kynewyrðe rǽd hyt ys geþúht and trumlic, Angl. viii. 308, 33
racian
Entry preview:
Gif hí næfdon ǽnne God ðe him eallum stiórde and racode and rǽdde, 34, 12; Fox 154, 5. Hé sceal rǽdan and racian (reccean, MS. T.) óðra manna sáulum, R. Ben. 14, 6. Hé þeódum sceal racian(rǽdan, Kmbl.) mid rihte, Andr.
réceleásness
Entry preview:
Ongeán ðam wíslícan rǽde se wiðerrǽda deófol sǽwþ réceleásnesse, and eác gemacaþ ðæt se man þurh leáse hiwunge déþ swylce hé rǽdfæst sý, 53, 7. Ic andette mínes módes réceleásnessa Godes beboda, L. Edg. C. 8; Th. ii. 262, 32
on-stépan
to raise
Entry preview:
to raise Onstép mínne hige in gearone rǽd, Exon. Th. 454, 25; Hy. 4, 38