Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-hremmed

(v.)
Entry preview:

Substitute: <b>ge-hremman;</b> p. ge-hremde; pp. ge-hremmed To hinder, impede, to prevent the free action of Dóð húru þæt hí ne magon úre tungan gehremman, ne ús áléfian, Hml.

ge-lecgan

Entry preview:

Noldon hí þæt feoh gelecgan on heora fǽtelsum, Hml. Th. ii. 250, 17. Hé wæs on ðissere beðunge geléd, i. 86, 24. On scríne geléd in sarcofago delatum, An. Ox. 2905. Gelegdum jactatis, Wrt.

ge-ner

Entry preview:

Gehwá sóhte gener (or ) ðǽr hé ǽnig findan mihte, 231. a place of safety, a refuge, an asylum Hiera wíf ácsedon . . . hwider hié fleón woldon ; þæt hié óðer gener næfden, búton hié on heora wífa hrif gewiton uxores quaerentes num in uteros uxorum vellent

gímeleáslíce

(adv.)
Grammar
gímeleáslíce, adv.
Entry preview:

Cf. gíme-leás ; Þæt þá hálgan mynstru tórorene . . . gýmeleáslíce ǽttredon quod sacra coenobia diruta . . . neglegenter tabescerent Angl. xiii. 366, 13

leger

Entry preview:

Add Sé þe þæt ne can, ǽr hé hit geleornige, ne hé rihtlíce ne bið húsles wyrðe . . . ne furðon clǽnes legeres æfter his forðsíðe, Wlfst. 302, 8. Ðá beád se bisceop his wer þám cynge.

ge-hild

(n.)
Grammar
ge-hild, es; n. ; ge-hildo, ge-hildu ; f.
Entry preview:

Rtl. 181, l. a taking care to prevent hurt, watchful care Þá þá he wæs geswænced mid þæs líchaman swinglan hé hæfde symble ðǽre heortan frófre þurh þá gehyldu (-hældo, v. l.) þæs Hálgan Gástes (per Sancti Spiritus custodiam ), Gr.

ge-lómlic

Entry preview:

Folces men wið-hæfton þǽre gelómlican mynegunge, Ll. Th. i. 270, 25. Hé hié fréfrede for þǽre gelómlican sorge, Bl. H. 135, 23.

Linked entry: lóm-lic

fyrmest

(adj.)
Grammar
fyrmest, adj.

excellent

Entry preview:

Nembroð fyrmest wæs æt þǽre getimbrunge þǽre byrig Babilonian Nemroth condendae Babyloniae auctor exstiterat, Angl. vii. 40, 380. On þám geférscipe wǽran þá fyrmestan Mellitus, . . .

ge-rádlíce

(adv.)
Grammar
ge-rádlíce, adv.
Entry preview:

Wé habbað ymbe þǽre sunnan ryne manega þing gerádlíce átrahtnod, 308, 15. Cf. ge-rǽdelíce

Linked entry: ge-rádelíce

hecge

(n.)
Grammar
hecge, an; f.

an enclosurea fencehedge

Entry preview:

Ǽrest of þám gáran innan þá blacan hegcean; of þǽre hegcean innan þone fúlan bróc, C. D. B. ii. 259, 7

stybb

Entry preview:

Of stánmere on þǽre pyrigean styb; þonne of pyrigean stybbe on þonne þorn, C. D. B. iii. 39-S 37- ¶ On ðæne æscstubb; of ðám æscstubbe, 234, 27. On ðone æscstyb, vi. 33, 37. Add

þunor-rád

Entry preview:

D. 208, 22, Mycel mægn lígetslehta and þunurráde (þuneráda, v.l.) magna coruscalionis et tonitrui virtus, 167, 24, Mid þǽre þunoráde . . . betwyh þám lígetslehtum and þunorrádum (þunerádum, v.l.) cum tonitruo . . . inter coruscos et tonitruos, 168, 4-

bisceop-scír

(n.)

a diocese

Entry preview:

Ealle þá witan þe in þǽre biscopscíre (-ríce, v. l.) (episcopio ) wǽron, Gr. D. 67, 30. Sumne híred on his (St. Martin) bisceopscíre, Bl. H. 225, 6. Wæs tódǽled in tuá bisc̃scíra West-Seaxna lond; ǽr hit wæs án, Chr. 709; P. 40, 26. Add

burg-weall

Entry preview:

In Lucan þǽre cæstre ... seó eá flóweþ be þám burhwealle ( juxta urbis muros ), Gr. D. 192, 16. On ðá burhwalles; of ðám burhwallan ... cn suðwardne ðone burhwal, C.D. iii. 394, 28-30.

ellen-stybb

(n.)
Grammar
ellen-stybb, -stubb, es; m.

An elder-stump

Entry preview:

An elder-stump Æt þæne ellenstyb; of ðám stybb, C. D. iii. 24, 3. On ðone ellenstyb, 437, 19. Ellenstub, 10, 17: 25, 21. Of ðá(m) ellenstubbe on ðane óðerne ellenstubbe, vi. 102, 25. Usque le ellerne stubbe, iii. 407, 25.

híra

Entry preview:

Mid glædum gefance þá underþeóddan leorneras heora ealdrum hýran sceolan, for ðí þæne glædan hýran God lufað, R. Ben. 20, 24. Mid þám gecorenum Crístes hérum (hyrede, v. l.), Wlfst. 256, 19. Take here héra, hýra in Dict. and add

Linked entry: héra

riht-gelífed

Entry preview:

Wæs geworden ꝥ seó ryhtgelýfde (-lýfede, v. l.) lǽr wæs weaxende; and ealle þá þe þǽre rihtgelýfdon (-lýfedan, v. l.) láre wiþerwearde wǽron perplura catholicae obseruationis ecclesiis Anglorum contulit . . .

meaht

Entry preview:

Þǽr nú God swutelað þæs hálgan martires mihta, Chr. 1012 ; P. 143, 4. bodily strength Gif þé þince ꝥ þú máran lǽcedóm dón ne durre for unmihte þæs mannes. . . gebíd oþ ꝥ þú dyrre. Gif meht ne wyrne, lǽt him blód, Lch. ii. 254, 4.

gift

(n.; v.; part.)
Entry preview:

Cf. ǽrist for gender). a giving, restoring Hwæþer magon rihtwísra manna sáwla beón onfangene in heofonas ǽr þǽre gyfte and geedníwunge þára líchamana on dómes dæge ( ante restitutionem corporum ), Gr.

be-limpan

Entry preview:

Þæt him ne belimpe se egeslica cwyde that the terrible sentence be not applied to them, Hml. Th. ii. 536, 6. to become, attain the character of Þis godspel ús tó bysene belimpeþ éces lífes, Bl. H. 15, 32.