Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

eahtian

(v.)
Entry preview:

Þæs biscéopes líf swá swíðe swá mannum riht is tó eahtienne (eht-, æht-, v. ll.) uitam illius quantum hominibus aestimare fas est, Bd. 5, 6; Sch. 573, 21

feówertig

(n.; num.; adj.)
Grammar
feówertig, gen. feówertigra; dat. feówertigum, feówertig; adj.

FORTY;quadrāginta

Entry preview:

Israhéla bearn ǽton heofonlícne mete feówertig wintra fīlii Israel comēdērunt Manna; n. [μάννα; n; ןמָּהַ־טאֶ ] quadrāginta annis, Ex. 16, 34: Gen. 32, 15: 50, 3. Feówertig [feówertigum MS.

Linked entries: feówrtig feówurtig

hwíl-tídum

(adv.)
Grammar
hwíl-tídum, dat. pl. as adv.

At timessometimes

Entry preview:

Eác hé sceal hwíltídum geara beón on manegum weorcum tó hláfordes willan also at certain times he must be prepared for many kinds of work at the lord's pleasure, L. R. S. 5; Th. i. 436, 3.

un-gewittig

(adj.)
Grammar
un-gewittig, adj.

madinsanefoolishsenselessnot having reasonirrational

Entry preview:

mad, insane Ic wát ðæt gé wénaþ ðæt ic ungewittige móde ( insana mente ) sprece, Bd. 4, 8; S. 576, 1. foolish, senseless Gif cinges geréfena hwylc gyltig biþ, hwá is manna tó ðam ungesceád and ungewittig, ðæt hé ðæm cyninge his áre ætrecce for ðí ðe

Linked entry: un-wittig

leóf

Grammar
leóf, as a form of address.
Entry preview:

Ealra manna hláford . . . wé biddað þínne cynescipe . . . hí under ðé, leóf, on yfele þurhwunedon, Hml. S. 23, 284. Leóf, ic ðé cýðe hú hit wæs ymb ðæt lond, C. D. ii. 133,3.

wearg-cwedol

(adj.)
Grammar
wearg-cwedol, -cwidol; adj.

Given to evil speaking or cursing

Entry preview:

M. 56, 14) manna tungan ne brégde nec labor vos itineris nec maledicorum hominum linguae deterreant, 1, 23; S. 486, 1

ge-ǽtrian

(v.)
Grammar
ge-ǽtrian, ge-ǽttrian.

to poison

Entry preview:

Nǽddran fela manna tó deáðe geǽttrodon, ii. 238, 12. Wæs án cnapa geǽttrod þurh nǽddran, 514, 6. ꝥ flǽsc wæs geǽttred mid þý werrestan ǽttre, Shrn. 84, 28. On þá oferhýda þǽre geǽttredan deófles láre, Cht. E. 242, 21.

Linked entry: ǽtrian

for-þencan

(v.)
Grammar
for-þencan, ; p. -þohte, pl. -þohton; pp. -þoht

To misthinkdisdaindespisedistrustdespairdedignāridiffīdĕre

Entry preview:

He fela worda spræc, forþoht þearle he uttered many words, greatly despaired, Bt. Met. Fox 1, 163; Met. 1, 82

Linked entry: fore-þencan

full-fremman

(v.)
Grammar
full-fremman, to -fremmenne; p. -fremede; pp. -fremed

To do fullyfulfilfinishperfectpractiseperfĭcĕreperăgĕrepatrāre

Entry preview:

Ðeáh hí on manegum þingum síen fullfremede though they are perfect in many things, Past. 65; Hat. MS

Linked entry: fremman

middel

(adj.)
Grammar
middel, superl. midlest; adj.

Middle

Entry preview:

Middel is found as the first part of many names of places, e.g. Middel-tún Middleton, Middel-hám Middleham, etc., Cod. Dip. Kmbl. vi. 315; see also following words

ge-líðan

(v.)
Grammar
ge-líðan, p. -láþ, pl. -lidon; pp. -liðen, -liden

To gomovesailadvanceproceedcomeīremeāreadvĕhiprofĭciscivĕnīre

Entry preview:

To go, move, sail, advance, proceed, come; īre, meāre, advĕhi, profĭcisci, vĕnīre Mænig tungul máran ymbhwyrft hafaþ on heofonum, sume hwíle eft læsse gelíðaþ, ða ðe lácaþ ymb eaxe ende many a star has a greater circuit in the heavens; sometimes again

Linked entries: ge-liden ge-lyðen

stelan

(v.)
Grammar
stelan, p. stæl, pl. stǽlon; pp. stolen
Entry preview:

Se ðeo steoþ on ðone dæg, ne geáhsaþ hit manna, Lchdm. iii. 178, 5. Stæl conpilabat, Wrt. Voc. ii. 22, 32. Wénst ðú, ðæt wé ðínes hláfordes gold stǽlon, Gen. 44, 8. Ne stel ðú, Ex. 20, 15: Mt. Kmbl. 19, 18. Ic stele furer, Kent. Gl. 1081.

Linked entry: a-stælan

CYLL

(n.)
Grammar
CYLL, e; f: cylle, cille,an; f: cylle, es; m. A leather bottle, flagon, vessel; uter, ascopēra = ἀσκοπήρα
Entry preview:

Seó cwén [Tomyris] hét ðæt heáfod bewyrpan on ánne cylle se wæs afylled mannes blódes the queen [Tomyris] ordered the head to be thrown into a vessel which was filled with man's blood, Ors. 2, 4; Bos. 45, 34.

miltsung

(n.)
Grammar
miltsung, mildsung, e; f.

Mercypitycompassiona shewing mercypardonindulgence

Entry preview:

Swá micclum swá ðæs mannes gecynd unmihtigre wæs swá hit wæs leóhtre tó miltsunge the weaker was man's nature, the easier was it to pardon, Boutr. Scrd. 17, 24. Bútan forgifenysse ł miltsunge (milsunge) sine respectu, Hpt. Gl. 487, 53.

tusc

(n.)
Grammar
tusc, tux, es: a wk. pl. tuxan occurs; m. A canine tooth or
Entry preview:

Mannes tuxas canini vel colomelli, i. 43, 31. Tuxas canini, ii. 16, 50: 128, 21: Lchdm. iii. 202, 19. Wið tóþwræce, hundes tuxas, i. 370, 26. Tuscum genuinis, cweorntóðum molaribus, Wrt. Voc. ii. 76, 39.

trahtnian

(v.)
Grammar
trahtnian, p. ode.

To expoundexplainto give as explanation of (be) somethingto treat of

Entry preview:

Ic wolde eów trahtnian ðis godspel, ðe mann nú beforan eów rǽdde, i. 166, 3.

cúþ

Entry preview:

Cúðra manna cognatorum, Nar. 37, 5, v. dæg-, mǽg-, seld-cúþ

ge-þoht

(n.; v.; part.)
Grammar
ge-þoht, es; m. n. [ge-þoht, pp. of ge-þencan to think]

THOUGHTthinkingminddeterminationcōgĭtātiomens

Entry preview:

Forðonðe mannes geþoht mægen andetteþ quia cōgĭtātio hŏmĭnis confĭtēbĭtur tibi, Ps. Th. 75, 7: 32, 10.

be-hleápan

(v.)
Grammar
be-hleápan, p. -hleóp, pl. -hleópon; pp. -hleápen

To leap uponinto fixinsilire

Entry preview:

To leap upon or in, to fix; insilire Ðæs monnes mód and his lufu biþ behleápen on ða lǽnan sibbe the man's mind and his love are fixed on the fragile peace Past. 46, 5; Hat. MS. 67 a, 9

prútlíce

(adv.)
Grammar
prútlíce, adv.
Entry preview:

Proudly, in a stately manner, magnificently Wel gelóme hig áspyriaþ ðæs solecismus unþeáwas ... and eác hig prútlíce gýmaþ ðæs miotacismus gefleard, Anglia viii. 313, 25.