ge-delfan
Entry preview:
Add: intrans. To dig Hé gedalf in eorðo fodit in terra, Mt. L. 25, 18. Þá hé hæfde gedolfen twéntig fóta on ðǽre eorðan, H. R. 13, 14. trans. To dig a hole In ðǽm gedolfene byrgenne his stóue in defossum sepulturae suae locum, Jn. p. 2, I
ge-deón
Entry preview:
To suck Ðá breósto ðá ðú gediides ubera quae suxisti, Lk. L. ii. 27
Linked entry: deón
ge-deorf
Entry preview:
labour, toil, work Gif gedeorf (labor) oðþe sumer-hǽte hwylces eácan ( an increase of food) behófige, R. Ben. 64, 17. Of folclicum gedeorfe ex plebeio labore, 138, 22. On sceortum gedeorfe labore breui, Wülck. Gl. 256, 27. Woldon hremmas hine bereáfian
ge-deredness
Entry preview:
Injury, hurt Wið gehwylce gederednyssa, Lch. i. 322, I
ge-derian
Entry preview:
Add: absolute Hé gelǽrð þæt hé swicollíce híwige . . ., and under þám leáslican híwe swídost gederige, Wlfst. 53, 27. Gederod lessus, Wülck. Gl. 257, 27. Ðám gederedum lesis, Wrt. Voc. ii. 53, 31. with dat. Sé ðe heom gederige mid worde oððe weorce,
ge-dífan
Entry preview:
To plunge, immerse Rammes wul on wætere gedýfed and æfter þám on ele, Lch. i. 356, 12
Linked entry: ge-dýfan
ge-dihtnian
Entry preview:
To dispose, order, arrange; disponere Gedihnað disponat (cor hominis viam suam ), Kent. Gl. 551. Ðæt God swá gedihtnað (geændebyrdeð, v.l.) of þǽre micelan gedihtnunge (-stihtunge, v.l.) his ǽrfæstnysse quod Deus ex magnae pietatis dispensatione disponit
ge-dihtnung
Entry preview:
See preceding word
ge-dingan
Entry preview:
to press, throw oneself with force Gedinð appetit, Kent. Gl. 1155. [Cf. Mid. E. ding to throw oneself with force, dash, press, drive.] (?)
Linked entry: dingan
ge-dof
Entry preview:
Absurdity, stupidity, nonsense Gedofu, gefleard delaramenta, i. errores, An. Ox. 418
ge-dofung
Entry preview:
See preceding word
ge-þrýþfullian
Entry preview:
To exalt, elevate Ná geþrýdfullud synd eágan míne non elati suat oculi mei, Ps. Rdr. 130, 1
Linked entry: -þrýþfullian
ge-þun
Entry preview:
Geþun clangor, Wrt. Voc. ii. 23, 57. Dyne, geþun, cyrm clangor, tubarum sonus vel vox tubae, 131, 52. Dyne vel geþun crepaculum, sonum, 136, 13. Add
ge-þungen
Entry preview:
Add: in respect to age, advanced, mature Geþungen yld and swýðe eald yld ... hærfest and geþungen yld geférlǽcað, and winter and yld áteoriað, Angl. viii. 299, 25-27. Swylce hit cild wǽre ... swylce hé medemre ylde man wǽre, and óðre hwíle swylce hé
ge-þungenlíce
Entry preview:
Geþungenlíce (printed geþunglíce, Wrt. Voc. ii. 143, 26) emature, Wülck. Gl. 227, 43. Add
ge-þwǽnan
Entry preview:
Sió mildheortnes ðæs láreówes geðwǽnð and gelecð ( rigat ) ðá breóst ðæs gehiérendes, Past. 137, 8. Ðonne se láreów drincð of ðǽm wielme his ágnes pyttes, ðonne hé bið self geðwǽned and wel gedrenced mid his ágenum wordum bibit praedicator sui fluenta
ge-þwǽran
Similar entry: ge-þwǽrian
ge-þwǽrlic
Entry preview:
Concordant, agreeing, harmonious Ne cymð náht ungelíc trymnes upp, ac swíþe geþwǽrlicu of ðǽre gemynde gódra mægena non dispar aedificatio oritur ex memoria virtutum, Gr. D. 8, 3. Be geþwǽrlicre de concordi, Wrt. Voc. ii. 138, 8
Linked entry: -þwǽrlic
ge-þwǽrnes
Entry preview:
Add concord, peace Ǽlc ðára ðe hine áscádan wille from ðǽre geðwǽrnesse, hé wile forlǽtan ðǽre lufan grénnisse and forseárian on ðǽre ungeðwǽrnesse omnes, qui per discordiam separantur a viriditate dilectionis, arefiunt, Past. 359, 14. Gesibsumnesse