hirsting
Frying ⬩ burning
Entry preview:
Mid ðisse pannan hierstinge wæs Paulus onbaerned Paulas hujus sartaginis urebatur frixura, Past. 165, 3
Linked entry: hyrsting
tó-gelan
Entry preview:
To diffuse, spread a fluid Se streám gewunode ꝥ hé tðgolen and tógoten wæs geond his æceras fluvius per agros diffundi consueverat. Gr. D. 192, 18
Linked entry: gelan
wiln
Entry preview:
Hwí dést þú ðé sylfe ðurh wáce þeáwas swilce þú wyln sý, Hml. S. 8, 44. Seó wyln (cf. án mínra wimmanna, 187), 2, 211. Add: —
Wǽring-wíc
Warwick
Entry preview:
Warwick On ðison geáre wæs Wǽrincwíc getimbrod, Chr. 915; Th. i. 189, col. 2. Æt Wǽringwícon (-um), 913; Th. i. 186, col. 2, 187, col. 1
ofer-ealdormann
A chief officer
Entry preview:
A chief officer Hé wæs hyre þéna hire húses and hire geférscipes oferealdormann erat primus ministrorum et princeps domus ejus, Bd. 4, 3; S. 567, 22
atollíce
Horribly
Entry preview:
Horribly Hé wæs atelíce hreóflig, Hml. Th. i. 122, 17. Atelícor, 23. Hwæt is atelícor geðúht on menniscum gecynde þonne is ðæs hreóflian líc?, 336, 31
ge-býrian
Entry preview:
Næs hé æðelboren, ne him náht tó þám cynecynne ne gebyrode he was not of noble birth, and was in no way connected with the royal race, Hml. Th. i. 80, 33. 'Sege mé on hwilcere byrig þú geboren wǽre, oþþe tó hwilce byrig þé tó gebyrige.'
lád-teów
A leader ⬩ guide ⬩ conductor ⬩ general
Entry preview:
A leader, guide, conductor, a leader in war, general Ǽnne of þám þrím englum ða ðe him on ǽghwæðere gesihþe ládteów wæs unum de tribus angelis, qui sibi in tota utraque visione ductores adfuerunt, Bd. 3, 19; S. 548, 31.
Linked entries: lǽttewestre lǽd-teów láteów látwa
eald
Entry preview:
'Wæs mín ealda fæder Ealhelm háten, By. 218. Ruth wearð geǽwnod Iessan ealdan fæder ( Boaz was Jesse's grandfather ), Ælfc. T. Grn. 6, 32. Eádmund is byrged mid his ealdan fæder Eádgár, Chr. 1016; P. 153, 12. Ealdra nefena pronepotum. An.
heord
keeping ⬩ custody ⬩ care ⬩ guard
Entry preview:
Take here the last two passages under heorde in Dict., and add Hé út wæs gongende tó neáta scypene þára heord (heorde, v.l. custodia) him wæs þǽre nihte beboden, Bd. 4, 24; Sch. 483, 2.
ge-leornes
A going ⬩ removing ⬩ departure ⬩ death ⬩ transĭtus ⬩ transmigrātio
Entry preview:
A going, removing, departure, death; transĭtus, transmigrātio Wæs geméted ðætte hire geleornes wæs in ða ilcan tíd ðe hire þurh ða gesihþe ætýwed wæs inventum est eadem hōra transĭtum ejus illis ostensum esse per visiōnem, Bd. 4, 23; S. 596, 22.
Linked entries: ge-leorednes ge-liornes
ge-hérian
Entry preview:
and add Se Drihten on engla endebyrdnesse wæs gehered. þá hé wæs ácenned, þá cleopodan hié: ' Wuldor sý Gode . . . Bl. H. 93, 8. Heó bið gehered mid Gode, for þon þe hire bið mycel wuldor gegearwod, 145, 10. Hé ( St.
on-bídan
to abide, wait, remain ⬩ to wait for, expect, ⬩ to wait on, attend upon
Entry preview:
Homl. 233, 30, 27. to wait on, attend upon Onbídendum prestulanti, Wrt. Voc. ii. 65, 58
sacu
strife, contention, dissension, sedition, dispute ⬩ distress, trouble, affliction, persecution ⬩ crime, guilt ⬩ a contention at law, a suit, cause, action
Entry preview:
Ðá wæs synn and sacu Sweóna and Geáta, wróht gemǽne, Beo.
un-rǽd
evil counsel ⬩ ill-advised course ⬩ bad plan ⬩ folly ⬩ disadvantage ⬩ prejudice ⬩ hurt
Entry preview:
Th. 364, 14; Wal 70. Hí drugon heora sylfra écne unrǽd, Cd. Th. 116, 16; Gen. 1937
earc
Entry preview:
Hú wæs Nóes arc (earc, v. l.) gesceapen? Se arc (earc, v. l. ) wæs fyðerscýte, Angl. vii. 34, 322. Se swymmenda arc, Hml. Th. ii. 60, 2, 9. God beleác hí bynnan þám arce. . . . Ðæt flód ábær úp þone arc, i. 22, 1-5: 20, 31.
strínd
Entry preview:
A generation, stock, race, kin, tribe Hé ne wæs of ðearfendum folce ac wæs æþelre strýnde non erat de paupere vulgo, sed de nobilibus Bd. 4, 22 ; S. 591, 34. Wæs hé of æþelre strýnde Angel-ðeóde de nobilibus Anglorum 5, 19 ; S. 637, 40.
Linked entry: strýnd
cræftig
Entry preview:
Hé wæs cræftig lǽce, Shrn. 138, 27. Wæs sum mǽden wundorlíce cræftig . . . on úðwítegunge snoter, Hml. S. 35, 80. Cræftig[estan] sollertissimae, An. Ox. 56, 208. <b>III a.
bealo
hurt ⬩ mischief ⬩ destruction ⬩ malice
Entry preview:
Add: hurt, mischief, destruction Þǽr wæs ꝥ brýdealo ꝥ wæs manegra manna bealo (mannum tó beala, v. l.), Chr. 1075; P. 210, 35. Þæt bráde bealo and se byrnenda grund, Wlfst. 186, 11. Hit bið him sylfum tó bealowe geðyged, Hml.
á
Entry preview:
Waes á bliacute;ðemód, 1065; Erl. 196, 34. Hí á bærndon swá hí geférdon, 1010; Erl. 144, l. <b>II a.</b> of continuity in space-measurement :-- Wæs ðæt land genemnad Nazanleóg á oþ Certices ford. Chr. 508; Erl. 15, 19. <b>II b.