Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wang-beard

(n.)
Grammar
wang-beard, es; m.
Entry preview:

A whisker Teóh him ða loccas, and wringe ða eáran, and ðone wangbeard twiccige, Lchdm. ii. 196, 13

Linked entry: beard

wer-beám

(n.)
Grammar
wer-beám, es; m.
Entry preview:

A strong man, warrior Ðá slóh mid hálige hand heofonríces weard werbeámas ( the Egyptians in the Red Sea ), wlance ðeóde, Cod. Th. 208, 20; Exod. 486. Cf. the epithets derived from words denoting trees which are applied to men in Icelandic poetry. v.

weorold-bearn

(n.)
Grammar
weorold-bearn, e; n.
Entry preview:

A child of earth, a man, Exon. Th. 493, 9 ; Rä. 81, 27

wíte-bend

(n.)

a torturing bonda prison-bond

Entry preview:

a torturing bond, a prison-bond Ðé wǽrlogan wítebendum swencan móton, Andr. Kmbl. 216; An. 108. Wé ellþeódigne on carcerne clommum belegdon, wítebendum, 3120; An. 1563

wiþo-bend

(n.)

wood-bine

Entry preview:

wood-bine Nim weoþobend, Lchdm. ii. 312, 12

Linked entry: weoðo-bend

behát-land

(n.)
Grammar
behát-land, es; n.
Entry preview:

A promised land Gelǽddum his folce tó þám behátlande perducto ad terram repromissionis populo, Gr. D. 204, 12

blǽd-belg

(n.)
Grammar
blǽd-belg, es; m.

Bellows

Entry preview:

Bellows Blǽdbylig follis, Wrt. Voc. ii. 150, 16

Linked entries: blǽs-belg blǽst-belg

cyne-bearn

Entry preview:

Add: a prince Ðǽr sitte sum cynebearn, Sal. K. p. 85, 38: Lch. iii. 166, 28. Siððan ríxadon West-Seaxna cyne*-*barn (-béarn, v. l. ) of þám dæge, Chr. 519; P. 17, 3. Hér Óswiu ofslóh Penda and .xxx. cynebearna ( duces regii xxx interfecti, Bd. 3, 24)

cisten-beám

Entry preview:

Cistenbeám (cistim-) castanea, Txts. 47, 374: Wrt. Voc. ii. 13, 25: castaneus, 16, 69. Add

ciris-beám

Entry preview:

Ciserbeám (cysir-, Erf.) cerasius, Txts. 49, 445. Add

ele-beám

Entry preview:

Oelebeám oliva, Rtl. 65, 35. Úp tó ðám ealdan elebeáme, C. D. v. 194, 3. Tó ðám elebeáme, 297, 20. On ǽnne elebeám, 374, 21. Andlang hagan on ðone elebeám, 70, 23. Mór oelebeáma (-beómes, R.) mons oliuarum, Mk. L. 11, 1: 14, 26. On móre oelebeáma (-beóma

féster-bearn

Entry preview:

Gregorius is úre altor and wé syndan his alumni, ðæt is ðæt hé is úre fésterfæder on Críste, and wé syndon his fésterbearn on fullwihte, Shrn. 62, 21. Substitutefor passage

Linked entry: féster-fæder

freó-bearn

Entry preview:

Add: of human beings Hié ( the descendants of Abraham ) gesittað be sǽm tweónum ... leóde þíne, freóbearn fæder, folca sélost, Exod. 445. Abraham andswarode '... Gǽð geréfa mín fægen freóbearnum,' Gen. 2182. of Christ Háligne Gást swá écne swá Fæder

fúl-beám

Grammar
fúl-beám, v. fúl;
3.

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

ge-beard

(adj.)
Grammar
ge-beard, gebearde.

Similar entry: un-gebeard

ge-bearo

(n.)
Grammar
ge-bearo, (?); n. (m. ?)
Entry preview:

A wood On wítan stán on ðæt gebeare norðeweardne (cf. on easteweordne ácbeara, 26), C. D. v. 232, 36

ge-beát

Entry preview:

Hé hét ... þæt þá cwelleras ... hine beóton. Hé on ðám gebeáte clypode, Hml. Th. i. 424, 32. Add

ge-bécan

Entry preview:

Ðá gesealde se cyng and gebécte ðæt land Æðelstáne ealdormenn tó hæbbenne and tó syllanne for lífe and for legere ðám him leófost wǽre. Æfter ðám getídde ðæt Ecgferð gebóhte bóc and land æt Æðelstáne ealdormenn, Cht. E. 202, 22-26. Æðelstán cyning gebécte

ge-bedda

(n.)
Grammar
ge-bedda, . . . an ; f.
Entry preview:

Substitute: ge-bedda, an ; m. this is the usual form, but gebedde occurs in C. D. iii. 50, 3. Cf. ge-maca, [ ge-mæcca for gender], and add: one who lies in bed with another, a bedfellow. of a married woman Migdonia leng nolde cuman tó hire weres bedde

ge-bégan

Similar entry: ge-bígan