Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

for-gǽgednys

(n.)
Grammar
for-gǽgednys, -nyss, e; f.

A transgressionprevaricationstubbornnesstransgressioprævārĭcātioperversĭtas

Entry preview:

We sceolon úre forgǽgednysse geandettan we ought to confess our transgressions, ii. 98, 25. Ðæt gé ne beón scildige scamlícre forgǽgednysse ne sitis prævarĭcātiōnis rei, Jos. 6, 18

heorcnung

(n.)
Grammar
heorcnung, hearcnung, e; f.

Hearkeninglisteninghearingpower of hearing

Entry preview:

Hearkening, listening, hearing, power of hearing Wé sceolon úre eáran fram yfelre heorcnunge áwendan we must turn away our ears from evil listening, Homl. Th. i. 96, 23: ii. 564, 4: Ælfc. Gr. 1; Som. 2, 29.

wissigend

(n.)
Grammar
wissigend, es; m.

a directorguidera directorruler

Entry preview:

(rector) úre, Hymn. Surt. 20, 25. Rex wé cwæþaþ cyning, ðæt is gecweden wissigend, O. E. Homl. i. 302, 27. Þwyrlíce færð æt ðam húse ðǽr seó wyln bið ðære hlǽfdian wissigend, Homl. Skt. i. 17, 11

deóp-líce

(adv.)
Entry preview:

Deóplícor ( profundius ) þú smeágst þonne yld úre anfón mæge, Coll. M. 33, 11. in other connexions Hí Godes þeówas deóplíce griðe*-*dan they most effectually protected God's servants, Ll.

dyrstig-líce

(adv.)
Entry preview:

Úre nán be him sylfum tó dyrstelíce ne trúwige, ii. 82, 26

ofer-drenc

(n.)
Grammar
ofer-drenc, es; m.

Excessive drinking, drunkenness

Entry preview:

Úre Hǽlend on his hálgan godspelle forbeád ðone oferdrenc eallum gelýfendum mannum ... and ða hálgan láreówas æfter ðam Hǽlende álédon ðone unþeáw ... for ðan ðe se oferdrenc fordéþ ðæs mannes sáwle and his gesundfulnysse, Ælfc. T. Grn. 21, 29-37

niþer-lecgung

(n.)
Grammar
niþer-lecgung, e ; f.
Entry preview:

A laying down, deposition Nyþerlecgunge líchaman Hǽlendes úres wé wyrþiaþ depositionem corporis Saluatoris nostri celebramus, Angl. xiii. 421, 801

Linked entry: lecgung

ge-manian

(v.)
Entry preview:

Ne þurfon wé ná þæs wénan, þæt úre Drihten ús nelle þára leána gemanian, þe hé ús hér on eorðan forgyfen hafað, Wlfst. 148, 16: 261, 18. <b>IV a.

sól

(n.)
Grammar
sól, e; f. (?)

The sun

Entry preview:

The sun Ne ðé sunne on dæge sól ne gebærne per diem sol non uret te Ps. Th. 120, 6

fót-ádl

(n.)
Entry preview:

Add: es; n. gout; podagra Ðá geuntrumade hé mid þǽre mettrymnesse podagre, ðæt is on úre geþeóde fótádl, Shrn. 100, 19. His handa and his fét wǽron swellende and áþundene for þý wǽtan þǽre fótádle ( podagrae ), Gr. D. 302, 8.

be-léweda

(n.)
Grammar
be-léweda, an; m.

A betrayerproditor

Entry preview:

A betrayer; proditor Mid Iudan úres Drihtenes beléwedan with Judas the betrayer of our Lord Wanl. Catal. 137, 38. col. 1

Linked entry: be-léwa

glómung

Entry preview:

In sumre glómunge úres módes in quodam mentis crepusculo, Gr. D. 331, 14. Add

wærlícness

(n.)
Grammar
wærlícness, e; f.

>Caution, care, carefulness

Entry preview:

>Caution, care, carefulness Ús is micel wærlícnys getácnad and æteówed on ðære onfangennysse úres Drihtnes líchaman, Homl. Ass. 163, 263

ge-tremman

(v.)
Grammar
ge-tremman, p. -tremede; pp. -tremed

To strengthenestablishconfirmfirmāreconfirmāre

Entry preview:

To strengthen, establish, confirm; firmāre, confirmāre Eall úre líf he getremede he strengthened all our life, Blickl. Homl. 9, 36.

stuntness

(n.)
Grammar
stuntness, e; f. Foolishness, folly, stupidity
Entry preview:

Ðá áwende Crist úre stuntnysse tó geráde, Homl. Th. i. 208, 19. Nú ðingþ ðam dysegan menn . . . ac hé ne understent ná his ágene stuntnysse, Hexam. 20; Norm. 28, 20. Gif hé him sylfum stýrþ fram eallum stuntnyssum, Homl. Skt. i. 17, 23

á-lísness

(n.)
Grammar
á-lísness, e; f.
Entry preview:

His álýsnesse of his earfoðum, 22, arg. as a religious term, redemption Þǽre tíde neálǽhte úre álésnesse, Bl. H. 77, 14. Tó écre álýsnesse, Bd. 4, 22; Sch. 462, 12. Heora álýsnesse of heora scyldum æfter fulluhte, Ps.

be-lǽwan

Entry preview:

Wé synd belǽwde tó úre lífleáste, Hml. A. 99, 254. a thing Sum leógere belǽwde ꝥ feoh, Hml. S. 25, 756

lád-teów

Entry preview:

Add: [from lád-þeów]. a leader, guide Ne forlǽt ús, ac beó úre láðeów ( ductor ), ðú cans eal ðis wésten, and wásð hwǽr wé wícian magon, Past. 304, 15. a military leader, general Marcellinus, Iuliuses ládteów. Ors. 5, 12; S. 240, 24.

fýran

(v.)
Grammar
fýran, fýrian; p. de, ede

To furrow, cut with a ploughshare

Entry preview:

Ꝥ scer tungan úre fýrian (printed scyrian, but see An. Ox. 2492 note) ná durre eorþan heortan fremedre ut uomer linguae nostrae proscindere non audeat terram cordis alieni, Scint. 124, 5. Ongeán fírigende hand manus resulcans, iterum aperiens, An.

á-wlǽtan

To make loathsomedisfigurepollute

Entry preview:

Ðás gyltas ne magon úre sáwle ofsleán, ac hí magon hí áwlǽtan, Hml. Th. ii. 590, 29. Áwlǽttre pollutae, oblitae, Germ. 397, 466