ge-fæderen
Entry preview:
Having the same father Þá þrié gebróðor nǽron ná Philippuse gemédren, ac wǽron gefæderen (gefædred, Bos. 60, 19), Ors. 3, 7; S. 114, 14
ge-fædred
Entry preview:
Substitute:
ge-fædrian
Entry preview:
Dele
ge-fægen
Entry preview:
Hé sceolde beón ðǽre sprǽce swá micle gefægenrasuá him máre ðearf wæs, and ðæs ðe gefægenra ðe hé hím suá eáðmódlíce and suá árlíce tó spræc, Past. 305, 6-8. Add
ge-fægerness
Entry preview:
Beauty Hester wæs swíðe wlitig on wundorlicre gefægernysse, Hml. A. 95, 97
ge-fægnung
Entry preview:
Gefægnunge exultationis, Scint. 65, 5. On gefægenunga in exultatione, Bl. Gl. Add
ge-fællnis
Similar entry: ge-fillness
ge-fær
Entry preview:
On gefere in profectione, Bl. Gl. Oð þára Israhéla bearna gefære of Egyptum, Angl. xi. 9, 8. Add
ge-fæstan
Entry preview:
Add: in a general sense, to abstain from food Mið ðý gefæste cum jejunasset, Mt. L. 4, 2. Gefaested macilentus, Wrt. Voc. ii. 113, 70. Gefæsted, 55, 59. to fast as discipline, absolute Mið ðý gié gefæstas cum jejunatis, Mt. L. 6, 16. Gefæstað jejunabunt
ge-fagen
Entry preview:
Add:
ge-fandung
Entry preview:
Trial On nánre gefandunge (fandunge, v. l. ), R. Ben. 107, 9 note
Linked entry: fandung
ge-feall
Entry preview:
A falling, fall Tungla gefeall, Wlfst. 186, 3
Linked entry: feall
ge-fégednes
Entry preview:
Add: (i) figure, shape Figura is gecweden on Englisc híw oððe gefégednyss, Ælfc. Gr. Z. 105, 20. a conjunction Polysindeton ys þæt gebed þe byð mid manegum gefégednyssum gefrætwod, Angl. viii. 332, 28
ge-félan
Entry preview:
Add: to feel an object, perceive by the sense of touch Ne mihte nán man ꝥ swýn geseón, and swá þéh hí hit mihton gefélan Gr. D. 226, 6. to know by sense of touch or organic sensation (with clause or acc. and infin.) Ðá gefélde hé ꝥ se deáda man his
ge-féle
Entry preview:
Sensitive Wiþ þǽre gefélan heardnesse þǽre lifre, Lch. ii. 160, 28: 206, 13. On þám monnum þe habbaþ swíðe gefélne magan, 176, 8
Linked entry: -féle
ge-fellan
Entry preview:
to fell
ge-feormian
Entry preview:
D. 215, 25. to entertain as an obligation, v. feormian; Hé þére cirican láforde geselle éghwelce gére ðrittig scillinga and hine áne niht gefeormige, Cht.
ge-fére
Entry preview:
A companion Be Aþelbaldes gefére . . . Aþelbaldes gefére, þæs nama wæs Ecga, wæs fram þám áwyrgedan gáste unstille, Guth. 60, 9-13. Be Aþelbaldes gefére . . . cóm Æþelbaldes geféra þæs nama wæs Ova, 66, 20. Gefére comitem, Wrt. Voc. ii. 23, 42