Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

óþ-lǽdan

(v.)
Entry preview:

Hié óþlǽded hæfdon feorh of feónda dóme life had they withdrawn from the foes' power (cf. Beo. Th. 4288 under óþ-ferian), Cd. Th. 214, 15; Exod. 569. Cf. æt-lǽdan

nytt

(v.)
Entry preview:

Æfre hé mæig findan on ðám hé mæig nyt beón and ðá nytte dón ðe him fylstan scylan, Angl. ix. 261, 2

betera

(adj.)
Entry preview:

D. 262, 3. used substantively, of persons His betera læg, By. 276. Hé feóþ his betran, Mód. 36. Geseóð hí þá betran blǽde scínan, Cri. 1292. of things Ne mótan gé míne sáwle grétan, ac gé on betran gebringað, Gú. 349. [Goth. batiza : O. Sax. O.

Róm-pening

(n.)
Grammar
Róm-pening, es; m. A penny paid to Rome. v. Róm-feoh
Entry preview:

Wé willaþ ðæt ǽlc Rómpænig beó gelǽst be Petres mæssan tó ðam bisceopstóle, and wé willaþ ðæt man namige on ǽlcon wǽpengetæce .ii. trýwe þegnas and ǽnne mæssepreóst, ðæt hí hit gegaderian.

Linked entry: Róm-feoh

be-lecgan

(v.)
Grammar
be-lecgan, bi-lecgan; p. -legde, -léde pl. -legdon; pp. -legd, -léd; v. a.

To lay or impose upon ⬩ cover ⬩ invest ⬩ load ⬩ afflict ⬩ charge ⬩ accuse ⬩ imponere ⬩ afficere ⬩ onerare ⬩ accusare

Entry preview:

Se ðe hine belecge he who accuses him L. O. D. 6; Th. i. 354, 30 : 4; Th. i. 354, 15

Linked entry: bi-lecgan

fleám

Entry preview:

Búton hé hine geládige ꝥ hé hine fleáme (fléma, v. l.) nyste, Ll. Th. i. 382, 23

wudu-land

(n.)
Grammar
wudu-land, es; n.

Wood-land ⬩ forest-land ⬩ forest

Entry preview:

Him wǽre fornéh eall ðæt wudulond on gereáfad . . . ðæt Æðelbald cyning gesealde tó mæstlonde and tó wudulonde, v. 140, 17. Feldlondes and wudulandes, iii. 262, 19: vi. 219, 5. Hí hine geond ealle eorðan sóhton, ge on dúnlandum ge on wudalandnm, Ap.

fót-cops

Entry preview:

Hí gesettan hine on ǽnne heardne stocc and his sceancan gefæstnodon on þám fótcopsum, ... ac se fótcops áwende tó dúste, Hml. S. 35, 150. 'Ne binde þé seó racenteág' ... hé tóbræc þone fótcops (-cosp, v.l.) eamdem compedem solvit, Gr. D. 214, 13.

be-stǽlan

(v.)
Grammar
be-stǽlan, p. de
Entry preview:

Sé þe frióne forstele, and lé hine bebycgge, and hit hym on bestǽled, ꝥ hé hine bereccean ne mæg, Ll. Th. i. 48, 6

Linked entry: stǽlan

wyrd

Grammar
wyrd, <b>. IV</b> 2.
Entry preview:

Hé gefealh his gebede for þone seócan man, and þá sóna eft hine gelǽdde tó his ágenre ræste hálne . . . Of þǽre wyrde (ex quo ejus uno facto) þæs weres wé geleornodon ꝥ wé gelýfdon eallra óþra weorca, 248, 4.

geolo

(adj.)
Grammar
geolo, geolu; gen. m. n. geolwes; dat. geolwum; def. se geolwa; adj.

YELLOW ⬩ flavus

Entry preview:

Him beóþ ða eágan geolwe his eyes will be yellow, L. M. 3, 62; Lchdm. ii. 348, 12. Geolo flavus, fuscus, Hpt. Gl. 510. Mid geolewere fáhnisse crocea qualitate, 419

teld-sticca

(n.)
Grammar
teld-sticca, an; m.
Entry preview:

A tent-peg Gelǽhte seó wífman án ðæra teld-sticcena geslóh ðá ... ðæt se sticca him eode út þurh ðæt heáfod ...

Linked entry: telde

crycc

Entry preview:

Se biscop slóh mid his cricce on ðá eorðan, Shrn. 70, 14. Hé mid twám criccum creáp him tó Wynceastre, Hml. S. 21, 101. Seó ealde cyrce wæs eall behangen mid criccum, 431. Add:

eahtung

Entry preview:

Ðurh ðá eahtunge ðe hié mon eahtige suae aestimationis dulcedine, Past. 147, 8. Add

eá-land

Entry preview:

On Híí þám eálande, 565; P. 18, 11. Hié genámon Wihte eálond, 530; P. 16, 6. Add

sépan

(v.)
Grammar
sépan, (seppan ?); p. te

To cause to perceive ⬩ to teach

Entry preview:

Hyssas heredon Drihten for ðam hǽðenan folce, sépton (MS. stepton) hié sóðcwidum, and him sǽdon fela sóðra tácna, Cd. Th. 244, 10; Dan. 446

Linked entry: sewte

be-seón

(v.)

To look ⬩ attention ⬩ expectation ⬩ To see about ⬩ care for ⬩ attend to ⬩ provide for

Entry preview:

Ne beseoh þú þe ná, Lch. i. 202, 17. ꝥ hé hine ne besió tó his ealdun yfelum, 17. with prep. Beseah hé hine underbæc wiþ ðæs wífes. Bt. 35, 6 ; F. 170, 14. ꝥ hé hine ne besió tó his ealdun yfelum 17. trans.

wróht

(n.)
Grammar
wróht, e; f. : es; m.

accusation ⬩ a false accusation ⬩ slander ⬩ calumny ⬩ fault ⬩ crime ⬩ offence ⬩ a quarrel ⬩ strife ⬩ cause of complaint ⬩ injury ⬩ hurt

Entry preview:

Hé gewrégde his bróðru tó hira fæder ðære mǽstan wróhte accusavit fratres suos apud patrem crimine, Gen. 37, 2. Gangende on eallum his bebodum bútan wróhte (sine quaerela), Lk. Skt. 1. 6. Ðone wróht abominationem, Mk. Skt. Lind. Rush. 13, 14.

sǽtere

(n.)
Grammar
sǽtere, es; m.

a robber ⬩ latro ⬩ insidiator, seductor

Entry preview:

Ðonne cymþ se lytega sǽtere (seductor) tó ðæm sláwan móde, and áteleþ him eall ðæt hé ǽr tó góde gedyde, 65, 2; Swt. 463, 12. Hí sendon séteras (insidiatores) ðætte genómo hine on word, Lk. Skt. Lind. 20, 20

Linked entry: sétere

fracoþ

(adj.)
Grammar
fracoþ, fracuþ, fracod, fraced; adj.

Vile ⬩ filthy ⬩ unseemly ⬩ hateful ⬩ abominable ⬩ worthless ⬩ useless ⬩ turpis ⬩ detestābilis ⬩ indĕcōrus

Entry preview:

On his fracedum dǽdum in his abominable deeds, Ælfc. T. 34, 25