Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

eall-hwít

Entry preview:

Eallhwíte wýsan gesce, Wrt. Voc. ii. 42, 18. Add

eall-lic

(adj.)
Grammar
eall-lic, eallic; adj.
Entry preview:

of all, universal Regol þæs eallican déman the rule of the judge of all (the Deity ), Gr. D. 336, 27. Catholic Þá dómas þæs allican geleáfan catholicae fidei decreta, Bd. 4, 18; Sch. 435, 15. Weras þǽre æallæcan cyrican catholicae ecclesiae viros, Gr

eall-mǽst

(adv.)
Grammar
eall-mǽst, v. mǽst; adv.

eall-offrung

(n.)
Grammar
eall-offrung, e; f.
Entry preview:

A holocaust Ealoffrung holocaustum, Wrt. Voc. i. 28, 51

eall-rúh

Entry preview:

Dele, and see eall, I. 2

eall-seolcen

(adj.)
Grammar
eall-seolcen, adj.
Entry preview:

Made all of silk Mid eallseolcenum olosericis, Wrt. Voc. ii. 62, 71. Of eallseolcenum, An. Ox. 2, 164. Of ealseolcenum (eall-, eal-, Hpt. Gl. 480, 62-3), 3161. v. eal-seolcen in Dict

eall-wealda

Entry preview:

Hæfð se alwealda ealle gesceafta gebǽt, Met. 11, 22. Add

eall-wealdende

(adj.)
Grammar
eall-wealdende, adj. (ptcpl.)
Entry preview:

Omnipotent Se eallwealdenda God, Hml. Th. i. 344, 1. Se eallwealdenda Hǽlend, Hml. S. 19, 181. Se eallwealdenda Drihten, Wlfst. 144, 30: 146, 7. Se ealwealdenda Déma, Hml. S. 16, 343

Linked entry: wealdende

eall-writen

(adj.)
Grammar
eall-writen, adj.
Entry preview:

All written with one's own hand Eallwritene yrfebéc olographum testamentum, Wrt. Voc. ii. 65, 39

ealu-benc

Entry preview:

Add:

ealu-gafol

Entry preview:

Substitute: A tribute paid in ale, and add Cf. Hér synd gewriten ðá gerihta ðæ ðá ceorlas sculan dón tó Hysseburnan. Ǽrest æt hilcan híwisce feówerti penega tó herfestes emnihte, and vi ciricmittan ealað, C. D. vi. 147, 15. Sylle se gebúr .vi. penegas

ealu-gálness

(n.)
Grammar
ealu-gálness, e; f.
Entry preview:

Drunkenness Forlǽtan . . . ǽrǽtas and ealu*-*gálnessa (ealo-), Nap. 5

Linked entry: gál-ness

ealu-geweorc

(n.)
Grammar
ealu-geweorc, es; n.
Entry preview:

Brewing Hié hié selfe mid ealoð ofer*-*drencton . . . On þǽre byrig wæs ǽrest ealogeweorc ongunnen, for þon þe hié wín næfdon larga prius potione usi, non vini, cujus ferax is locus non est, sed succo tritici per artem confecto, Ors. 5, 3; S. 222, 7

ealu-sceop

Entry preview:

Dele

eáþ-béde

Grammar
eáþ-béde, l. -bede,
Entry preview:

and add:

eáþ-begeáte

(adj.)
Grammar
eáþ-begeáte, (? cf.
Entry preview:

Icel. auð-gætt), -begete; adj. Easy to get Gyf þý æfteran dæg sunne scýneþ, þonne byð on Ængelcynne gold eáðbegeáte, Lch. iii. 166, 1. Þás wýrta sindon betste tó þon and eáðbegeátra[n], ii. 226, 25

eáþ-bylige

Grammar
eáþ-bylige, v. íþ-belig
Entry preview:

in Dict

eáþ-dǽde

(adj.)
Grammar
eáþ-dǽde, adj.
Entry preview:

Easy to do Wæs hit hyre eáðdǽde, Lch. iii. 428, 30

eáþ-gete

(adj.)
Entry preview:

Substitute: <b>eáþ-gete,</b> -geáte(?); adj. Easy to get Him wæs eáðgete ele tó þám baðe oil for the bath was easy for him to get, Ælfc. T. Grn. 16, 18. Gyf þý .viii. dæge sunne scýneð, ðonne byð cwicseolfor eáðgeáte, Lch. iii. 166, 10

eáþ-méd

Grammar
eáþ-méd, l. -médu (q. v.